Så går det noget bedre med selvværdet det krævede bare 9mdr på en uddannelse jeg fandt frem til jeg ikke gad, møde nye mennesker og mere intensiv fysisk træning ^^ stadig lang vej endnu før jeg er helt på toppen igen. Men går fremad ;) Men hvordan kan jeg komme videre ? Altså jeg er ikke helt nede i kælderen som før, men der er laang vej endnu før jeg er oppe på toppen

hvad er der sket og hvad syntes du der er i vejen med dig .

altså hvad der er sket siden jeg har lavt selvværd eller hvorfor det er blevet bedre ?
jeg ved det ikke rigtigt, tror det er en cocktail af jeg føler jeg har fejlet grumt mht min studentereksamen hvor jeg kun fik et snit på 4.4 og det faktum at jeg er ude af stand til at have et forhold og så vejer det osse lidt til at de gamle kigger skuffet på mig hver dag og endnu mere efter jeg droppede ud af uni.

Mit STX snit er heller ikke noget at prale af. Du skal ikke ærge dig over noget du ikke umiddelbart kan ændre på! Det er spild af tid. Desuden, du kan altid tage fag og supplere op - hvis du er så ked af din eksamen.

det er rigtigt nok, og jeg ved heller ikke hvorfor det påvirker mig. Tror faktisk mest der de gamle der går mig på, da de netop mente "du skal da være læge" og jeg kan ikke komme væk fra dem ! jeg har ikke penge til at flytte -.- og kan ikke komme direkte ind på fysioterapeut udd med mit snit så går tid inden jeg er inde via kvote 2

G.I Joe skrev:det er rigtigt nok, og jeg ved heller ikke hvorfor det påvirker mig. Tror faktisk mest der de gamle der går mig på, da de netop mente "du skal da være læge" og jeg kan ikke komme væk fra dem ! jeg har ikke penge til at flytte -.- og kan ikke komme direkte ind på fysioterapeut udd med mit snit så går tid inden jeg er inde via kvote 2

Så find noget erhversrelevant at lave imens du venter, det tæller alt sammen. At dine forældre ikke støtter dig, er deres abe, ikke din. Du skal være tilfreds med det du selv laver. Har du prøvet at tage det op med dem?

G.I Joe skrev:Så går det noget bedre med selvværdet det krævede bare 9mdr på en uddannelse jeg fandt frem til jeg ikke gad, møde nye mennesker og mere intensiv fysisk træning ^^ stadig lang vej endnu før jeg er helt på toppen igen. Men går fremad ;) Men hvordan kan jeg komme videre ? Altså jeg er ikke helt nede i kælderen som før, men der er laang vej endnu før jeg er oppe på toppen

Der er rigtigt mange ting at være glad for i livet og mange lykkelige mennesker er nok lykkelige og glade af forskellige årsager.

Nogen er gode til at fokusere på gode ting andre er gode til at glædes over livets rare sider. En af de ting der virker for mig er at dele livets gode og dårlige sider med andre, melde ud og gøre det sammen med nogen man holder af. Husk også at der kan være udvikling og gode ting i ikke at have det godt nu og her. Måske er det nødvendigt at lave forandringer for at få det bedre.

Min erfaring er at vi selv er ansvarlige for vores egen lykke, men det udelukker ikke at søge hjælp hos andre, snarre tværtimod. Do whatever it takes. Jeg var engang blev4et udsat for et væbnet røveri, blev lagt i et kølerum og truet med at blive slået ihjel. bagefter var jeg ret påvirket af det hele, og opelvede for første gang at jeg ikke selv var herre over hvor godt jeg havde det. Fik en god samtale med en psykolog og bagefter havde jeg det faktisk godt igen. Jeg at mænd stadigvæk har lidt svært ved at erkende at vi ikke kan klare alt hele tiden, men jeg synes sku man er mere mand hvis man erkender sine svage sider og tør handle på det og få hjælp hvis det er nødvendigt. Har du ikke behov for proff hjælp, så snak med en god ven eller veninde. Uanset hvad jeg eller andre siger her, så vil det betyder mere for dig, hvis det er en du kender, som kan lytte til hvad der sker i dit liv og hjælpe dig emd at se fremad og fokusere på det gode i livet.

der må jeg sige blankt nej, jeg har ikke haft balls nok til det... Tror ikke jeg har nogle venner jeg kan snakke med om det her.. De forstår det ikke

En af mine gode venner har samme problem med sine forældre. Han endte med depression her for en måned siden, og knægten er altså kun 18. Han er begyndt at gå til psykolog, psykologen har været god til at tage forældrene med til deres møder så de ikke lægger lige så meget pres mht. til forventninger til ham mere. Kan mærke på ham at han får det bedre for hver dag.
Måske du skulle prøve det? eller tag en snak med din læge i hvert fald, så kan han give dig et kvalificeret bud på hvad der kan gøres for at hjælpe dig.

det er da godt det er begyndt at gå bedre her er lidt
motivation fra mig til dig

Everybody, one day will die, and be forgetton. Act and behave in a way that will make life interesting and fun, fuck a mundane predictable life working monday to friday with something you derive no pleasure from; just living life out till you grow old and wither away. Find a passion, form relationships, dont be afraid to get out there and fuck what everyone else thinks, trust me its alot more fun that way.

Dont ever pay people out or put people down. Instead just put yourself up and let the haters do their thing. Id rather be a person thats hated on, than a person that does the hating. A wise man one said..

Haters gonna hate! zyzz.

tror ikke lige jeg vil slæbe de gamle med til hjernevrider. Mest fordi så vil min far bare sige"det foregår kun i dit hovede" og det kan da godt være, men det er belastende!

genialt Arnold speech ;)

G.I Joe skrev:tror ikke lige jeg vil slæbe de gamle med til hjernevrider. Mest fordi så vil min far bare sige"det foregår kun i dit hovede" og det kan da godt være, men det er belastende!

genialt Arnold speech ;)

Du kan ikke forandre andre mennesker, hvis de ikke vil, uanset hvor meget du ønsker det, men du kan forandre din egen holdning til hvorvidt det er vigtigt for dig at få støtte og accept fra dem, og du kan arbejde med din egen selvtillid, så du ikke er afhængig af, at andre er enig i hvordan du lever livet.

men hvordan overbeviser jeg lige mig selv om at andres mening intet betyder? eller at det ikke skal styre mit liv?

G.I Joe skrev:tror ikke lige jeg vil slæbe de gamle med til hjernevrider. Mest fordi så vil min far bare sige"det foregår kun i dit hovede" og det kan da godt være, men det er belastende!

genialt Arnold speech ;)

Hvis det er rigtigt kunne det da være at det var din far der så skulle gå til psykolog, han besidder da tilsyneladende ingen empati.
Hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg at, det vil hjælpe hvis han for at vide hvad du går og tænker, og hvis ikke det hjælper skulle han have en ordenlig kæberasler.. for at være et usympatisk røvhul, så kan han vågne op ad sin tåge og hjælpe sin søn.

;) beklager kæberasler uddeler jeg ikke.. og slet ikke til ham. Men jeg må indrømme tanken om at rykke røderne op og starte på en frisk et andet sted er fristende. Og nej! han ejer ikke empati, ved ikke lige hvorfor..

Thorben skrev:

G.I Joe skrev:tror ikke lige jeg vil slæbe de gamle med til hjernevrider. Mest fordi så vil min far bare sige"det foregår kun i dit hovede" og det kan da godt være, men det er belastende!

genialt Arnold speech ;)

Du kan ikke forandre andre mennesker, hvis de ikke vil, uanset hvor meget du ønsker det, men du kan forandre din egen holdning til hvorvidt det er vigtigt for dig at få støtte og accept fra dem, og du kan arbejde med din egen selvtillid, så du ikke er afhængig af, at andre er enig i hvordan du lever livet.

Tror at det en væsentlig grund til at mange ender i bander og kommer ud i lort, fordi de giver op på at "ændre" deres familie, så de kan få den støtte de har brug for i form af at jo mere man giver til sin bande jo mere får man tilbage, og kan opnå succes og anerkendelse den vej igennem. Mens ser forældrene og kigger på, og tænker "hvorfor gør han dog sådan noget" fordi de ikke selv kan se at det er deres egen skyld.

G.I Joe skrev:;) beklager kæberasler uddeler jeg ikke.. og slet ikke til ham. Men jeg må indrømme tanken om at rykke røderne op og starte på en frisk et andet sted er fristende. Og nej! han ejer ikke empati, ved ikke lige hvorfor..

Nej det var nu også mere billedelig-talt
Jeg er kun 17, og har da også sindsyg meget lyst til at flyttehjemme fra allerede nu, så kan godt følge dig.
Jeg har heller ikke det bedste forhold til min far, men det betyder ikke så meget hvad han siger mere, og jeg gør hvad jeg har lyst til, det har taget et par år, men nu begynder han langsomt at accepterer at jeg selv styre mit liv og hvad jeg vil, det har gjort at jeg lige kan holde ud af være sammen med ham til jeg får penge til at flytte.

ved ikke helt, skal jeg bare holde ud til jeg kan komme væk ? og så skide hul i hvad de gamle mener og hoppe i søværnet og gøre det jeg egentligt gerne viL ?

Ja lige præcis.. som jeg lige rettede i min tidligere indlæg mht. til mig selv.
De skal acceptere at du er et voksent menneske og kan træffe dine egne valg.
Så må de vågne op ad deres lille drøm om at du stadig er en lille dreng, om de vil det eller ej.

G.I Joe skrev:men hvordan overbeviser jeg lige mig selv om at andres mening intet betyder? eller at det ikke skal styre mit liv?

Vi er jo alle påvirkelige i en eller anden grad. Hvem vil ikke have accept fra sine forældre? Omvendt, så må man også tage sine kampe, fordi dine forældre ikke skal leve dit liv, det skal du. Jeg lytter til andre mennesker, og er påvirkelig, men i sidste ende så ved jeg at jeg er ansvarlig for mit eget liv, og tror på at jeg skal træffe de rigtige beslutninger. Jeg havde et fint arbejde på et tidspunkt i mit liv, med kandidatgrad i baghånden og drømmejobbet, mine forældre var stolte, men jeg var ikke lykkelig. Jeg skiftede karriere, startede forfra fordi jeg kunne mærke at mit hjerte ville noget andet. Familie og venner troede jeg var sindssyg, spurgte om man kunne leve af det og om jeg var sikker på det var det rigtige. For mig var det rigtigt, så jeg behøvede ikke accept, ros eller støtte. Så når det er noget vi tror på, har hjertet med i det, så skal vi lytte til vore eget hjerte. Omvendt vil jeg da også sige at jeg er påvirkelig, men ofte er folk omrking os jo overdrevet bekymret, og selvom det vil os det bedste, så er det udelukkende os selv der i sidste ende ved hvad der er rigtigt.

At du så vælger søværnet/militæret tror jeg kun er endnu bedre for dig, da jeg er helt sikker på at man får nogle rigtigt gode og tætte venner til at støtte sig op ad, når nu man er sammen 24 timer i døgnet.

synes bare det er en svær beslutning, ved at 50% i familien vil med 100% sandsynlighed ikke have noget med mig at gøre hvis jeg vælger at prøve frømandskorpset. på den anden side tror jeg ikke jeg vil kunne se mig selv i spejlet hvis jeg gør som de gamle ønsker.

G.I Joe skrev:synes bare det er en svær beslutning, ved at 50% i familien vil med 100% sandsynlighed ikke have noget med mig at gøre hvis jeg vælger at prøve frømandskorpset. på den anden side tror jeg ikke jeg vil kunne se mig selv i spejlet hvis jeg gør som de gamle ønsker.

Hvis det er rigtigt synes jeg at du skulle tage springet og melde dig til frømandskorpset, er sikker på at du der vil kunne opbygge en helt masse selvværd, så vidt jeg ved gør de i militæret stor brug af coaching. Udover det får du jo nogle gode venner som du kan støtte dig op ad. Du skal bare være opmærksom på at de første måneder kan være rigtigt hårde psykiske hvis du vil i eliten, så noget med træningen af navi seals, hvor de efter mange, mange timers fysisk hård træning med instruktører løbende bag dem mens de råbte ind i hovedet at de var nogle små piger, blev sejlet midt ud på vandet og fik at vide at de så kunne få lov til at svømme hele vejen hjem. Så her bliver der altså også sat en masse krav og forventninger, men hvis du mener at du kan presse dig selv til at kunne klare det, er du er bedre tjent med de venner du kommer til at få igennem det, end du er med din familie.

er netop pga de krav de stiller til frømandskorpset der gør at jeg vil ind+ jeg ved at det er noget af nogle oplevelser man får sig derinde. Jeg vil sgu hellere svømme 10km i 10graders havvand end være herhjemme som det er pt

Go for it! Så må dine forældre brokke sig så meget de vil, det er bare vigtigt at du så står fast ved din beslutning og ikke kommer til at skifte mening fordi de synes det er dumt.

så skal jeg bare lige skrælle 2 mins af min tid på 2800m coopertest og 30mins på 15km terræn så er den hjemme

G.I Joe skrev:så skal jeg bare lige skrælle 2 mins af min tid på 2800m coopertest og 30mins på 15km terræn så er den hjemme

Det skulle du nok kunne klare.
Held og lykke, stay strong

taktak ;)