Først og fremmest så tror jeg det her indlæg vil blive en smule langt, så vær forberedt! :-)
- OG JEG HÅBER OGSÅ DET ER DEN RIGTIGE KATEGORI. Da det er en kombination af kost, kondition, og styrketræning fandt jeg denne kategori bedst passende, men ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
Okay, lad mig se hvor starter jeg.
Okay, jeg vil gerne have en Christiano Ronaldo krop (hvem vil ikke det). Hans krop er ikke overtrænet, jeg vil gerne have en markeret six pack, brystkasse og arme. Så jeg styrketræner derfor, og selve træningen ved jeg godt hvad jeg skal gøre for at træne de forskellige områder. Mit helt store problem er når det kommer til kosten, som jeg virkelig er i tvivl om. Når man skal se ud som ronaldo, så skal man jo gerne have meget lidt fedt, men man skal på samme tid også have muskler.
Hvordan får man det til at hænge sammen i kosten? Jeg har studeret det lidt, og jeg har læst at man gerne skal være 500 kalorier i overskud for bedst at bygge muskelmasse, og man skal være 500 kalorier i underskud for at tabe fedt og holde sig veltrimmet. Problemet er dog, hvordan hulen gør jeg lige begge ting på en gang
. Det skal også lige nævnes at jeg tog kalorieberegneren og den sagde at jeg må indtage 3500 kalorier hverdag, jeg ved godt det nok ikke er 100% rigtigt, men den giver mig ihvertfald noget at gå efter. Men derfor spørger jeg jer nu, skal jeg gå over eller under?Så kommer mit andet spørgsmål, som går på at jeg er i gang med min fodboldsæson. Jeg skal derfor ud og i form, men hvordan skal jeg løbe for at få bedst mulig fodbold kondition? Skal jeg løbe hurtigt og så holde pauser, eller istedet for pauser tage nogle kortere ture. Eller skal jeg derimod løbe længere distancer, og så holde det nede på et forholdsvist lavt tempo. I dag var jeg ude og løbe, og jeg løb 10,5 km med godt og vel en gennemsnitsfart på 4,5 km/t.
Hvad syntes i, skal jeg hellere gå op til omkring 10 - 15 km/t og løbe kortere. Eller skal jeg løbe 3-6 km/t og så løbe længere. I en fodbold kamp løber man vist nok normalt omkring 10 km plus minus per kamp, er det så bedst for mig at vende mig til at være i gang i længere tid?
Jeg ved godt det var mange spørgsmål, men jeg takker for nu, og jeg håber så meget at i kan hjælpe mig.
De allerbedste hilsner,
Rasmus T.
Nicolaisen






