Fint nok, Men er der fysiologisk nogle fordele, hypertrofimæssigt eller andet, ved at sørge for at der opnåes fuld muskelsammentrækning.
Nej, faktisk er der fra et muskelfysiologisk synspunkt nærmere ulemper ved det. Nu må du bære over med mig, hvis der er mindre fejl i min forklaring, da det er lang tid siden jeg har haft muskelfysiologi.
De kontraktile elementer i en muskel hedder aktin og myosin filamenter, og det der rent praktisk sker når en muskel kontraherer sig, er at myosin filamenter glider ind i aktin filamenter. Der sidder på myosin filamentet nogle "fangarme", hvis bevægelse er årsag til at myosinet glider ind i aktinet.
Der er en grænse for, hvor meget en muskel kan forkortes, nemlig når de to typer filamenter ikke kan overlappe mere. Der er ligeledes også en grænse for, hvor langt en muskel kan strækkes, nemlig indtil filamenterne ikke længere har kontakt med hinanden.
Den kraft en given muskel kan udøve er størst, når filamenterne er i midterposition. Det vil sige, at når musklen er strukket helt ud, som f.eks i bunden af flyes, eller når musklen er fuldt kontraheret, som f.eks i slutpositionen af cable-crossovers, så udvikler den ikke maksimal kraft, pga. filamenters position i forhold til hinanden.
Det er en af grundene til at man kan løfte så meget som man kan i bænkpres, og hvorfor det er så god en øvelse (det er selvfølgelig en lang række andre årsager, som er irrelevante i forhold til lige netop den her diskussion).
Det er visse fordele ved øvelser som har en strækfaktor, som flyes, da stræk i sig selv kan være hypertrofi stimulerende. Men øvelser som cable-crossovers som slutter i fuld kontraktion, er efter min mening ikke udpræget gode, da belastningen netop begrænses af det fænomen der er beskrevet ovenfor.