Motivation vs. Vane.

Søren Kierkegaard mente at den bedste metode til at opnå noget man gerne ville, var ved at lade som om man allerede havde nået målet. F.eks. havde han i perioder svært ved at tro på Gud, men han ville virkelig gerne tro på Gud. Derfor begyndte han at opføre sig som en troende kristen, som om han troede så meget som han gerne ville, og derigennem kom troen lige så langsomt til ham. Denne idé kan vi bruge inden for BB.

De fleste af dem jeg kender som gerne vil træne eller som "også skal til at i gang her efter sommer" eller som "har lidt med knæet" og derfor ikke lige får benyttet det medlemsskab af den lokale fitnessklub som de ellers troligt betaler til hver måned, har det problem at de tror det er motivation og lyst eller manglende motivation og lyst det handler om. Dette er ingenlunde tilfældet.

Motivation er et virkelig dårligt fundament at bygge sin træning på, hvis man gerne vil være konsekvent med den. For motivation forudsætter en indre drift, eller lyst til at komme ned at træne. Nogle dage, hvis man f.eks. er træt, vil denne motivation og indre trang og lyst være lav, og man får ikke trænet. Svagheden ved dette fundament er at det indebærer et valg. Et valg om enten at tage ned at træne eller om ikke at tage ned at træne baseret på graden af motivation denne dag.

Et meget mere stabilt fundament for konsekvent træning, og dermed resultater, er vanen. Vaner har til formål at sætte det bevidste valg ud af funktion. At spare os for at tage stilling til ting. Vi står bare op om morgenen, også selvom vi er trætte og ikke har lyst. Vi børster bare tænder om aftenen også selvom de færreste vel synes det er en vildt ophidsende og spændende handling. Vi gør bare disse ting, fordi det er blevet vaner. Verden ville være et fucked up sted, hvis alle hver morgen skulle foretage et bevidst valg om de gad at stå op eller ej; om de skulle tage tøj på eller ej; om de skulle rede deres hår eller huske madpakken. Her har vi en fantastisk evne til at tillægge os vaner, som foretager valget for os. Vi gør bare det der skal gøres fordi det er en vane, og fordi vi ellers ikke opnår det vi vil.

Det er muligt at gøre træningen til en vane. Jeg spørger ikke mig selv hver dag om jeg har lyst til at tage ned at træne. Jeg overvejer ikke om det er noget jeg har lyst til eller er motiveret til i dag. Jeg gør det bare fordi det er en del af min dag. Jeg står op, tager tøj på, husker madpakken, går i skole, cykler hjem, træner, børster tænder og sover. Alt sammen vaner, som gør at jeg kan bruge mine kræfter på andre ting i stedet for at skulle tage stilling til de samme 200 små spørgsmål hver dag.

Nu vender vi så tilbage til Kierkegaards metode. Har du svært ved at få slæbt din røv ned i centeret så ofte som du egentlig gerne vil, så lad være med at tænke over om du har lyst. Gør det bare. Lad som om det er en vane. Bild din hjerne ind at det er en vane. At det ikke er noget den behøver tage stilling til. Du træner bare, fordi det gør du bare. Det er ikke et spørgsmål om du har lyst eller ej, er træt eller ej, er motiveret eller ej. Du gør det bare.

Mussetrussen skrev:I mange år brugte jeg en lille stemme inden i mig selv der sagde: Det regner, derfor er der ikke så mange i centeret i dag, de gider ikke cykle ud i regnen. Eller: Solen skinner, folk vil hellere sidde i solen og drikke øl end træne. Uanset hvad, uanset vejr og humør og om jeg har lyst eller ej, så er jeg i centeret og får løftet mit shit. Det er derfor jeg ser ud som jeg gør og de andre ligner middelmådigt lort.

Den virkede i mange år.

Nu behøver jeg ikke motivation mere. Jeg har noget langt mere holdbart: en vane. Jeg træner bare.

For at citere mig selv:

Motivation vs. Vane.

Søren Kierkegaard mente at den bedste metode til at opnå noget man gerne ville, var ved at lade som om man allerede havde nået målet. F.eks. havde han i perioder svært ved at tro på Gud, men han ville virkelig gerne tro på Gud. Derfor begyndte han at opføre sig som en troende kristen, som om han troede så meget som han gerne ville, og derigennem kom troen lige så langsomt til ham. Denne idé kan vi bruge inden for BB.

De fleste af dem jeg kender som gerne vil træne eller som "også skal til at i gang her efter sommer" eller som "har lidt med knæet" og derfor ikke lige får benyttet det medlemsskab af den lokale fitnessklub som de ellers troligt betaler til hver måned, har det problem at de tror det er motivation og lyst eller manglende motivation og lyst det handler om. Dette er ingenlunde tilfældet.

Motivation er et virkelig dårligt fundament at bygge sin træning på, hvis man gerne vil være konsekvent med den. For motivation forudsætter en indre drift, eller lyst til at komme ned at træne. Nogle dage, hvis man f.eks. er træt, vil denne motivation og indre trang og lyst være lav, og man får ikke trænet. Svagheden ved dette fundament er at det indebærer et valg. Et valg om enten at tage ned at træne eller om ikke at tage ned at træne baseret på graden af motivation denne dag.

Et meget mere stabilt fundament for konsekvent træning, og dermed resultater, er vanen. Vaner har til formål at sætte det bevidste valg ud af funktion. At spare os for at tage stilling til ting. Vi står bare op om morgenen, også selvom vi er trætte og ikke har lyst. Vi børster bare tænder om aftenen også selvom de færreste vel synes det er en vildt ophidsende og spændende handling. Vi gør bare disse ting, fordi det er blevet vaner. Verden ville være et fucked up sted, hvis alle hver morgen skulle foretage et bevidst valg om de gad at stå op eller ej; om de skulle tage tøj på eller ej; om de skulle rede deres hår eller huske madpakken. Her har vi en fantastisk evne til at tillægge os vaner, som foretager valget for os. Vi gør bare det der skal gøres fordi det er en vane, og fordi vi ellers ikke opnår det vi vil.

Det er muligt at gøre træningen til en vane. Jeg spørger ikke mig selv hver dag om jeg har lyst til at tage ned at træne. Jeg overvejer ikke om det er noget jeg har lyst til eller er motiveret til i dag. Jeg gør det bare fordi det er en del af min dag. Jeg står op, tager tøj på, husker madpakken, går i skole, cykler hjem, træner, børster tænder og sover. Alt sammen vaner, som gør at jeg kan bruge mine kræfter på andre ting i stedet for at skulle tage stilling til de samme 200 små spørgsmål hver dag.

Nu vender vi så tilbage til Kierkegaards metode. Har du svært ved at få slæbt din røv ned i centeret så ofte som du egentlig gerne vil, så lad være med at tænke over om du har lyst. Gør det bare. Lad som om det er en vane. Bild din hjerne ind at det er en vane. At det ikke er noget den behøver tage stilling til. Du træner bare, fordi det gør du bare. Det er ikke et spørgsmål om du har lyst eller ej, er træt eller ej, er motiveret eller ej. Du gør det bare.