Jeg hev EU-gennemsnittet ind over, fordi du snakkede om EU-sammenhæng.

Jeg kan godt se, at det typisk er de nye østlande, som trækker gennemsnittet ned. Det ændrer dog ikke på, at DK i hvert fald fra 2013 kommer til at have en noget højere selskabsskat end Sverige, som desuden har været langt bedre til at forbedre sin produktivitet end DK gennem de sidste mange år, hvilket igen giver dem en fordel ift. DK. Mange af de andre omkringliggende lande har desuden et lavere lønniveau end DK, som gør, at danske virksomheder outsourcer til vores nabolande. Det er meget problematisk, og skattelettelser på indkomstskatten kan være med til at holde de danske lønninger i ro.
Undersøgelsen fra CEPOS er her:
http://www.cepos.dk/publikationer/analy ... ereformen/ Ja, det er da en personlig holdning, men det er nu også noget, jeg ofte synes at høre og læse om vil være fordelagtigt for DK. En topskatteprocent på 56% er jo langt fra med til at trække højtuddannede, investeringer og virksomheder til landet, når man i flere omkringliggende lande kan nøjes med en noget mindre topskat.
At sænke topskatten, hører man jo også tit, vil få landets mest produktive til at yde en ekstra indsats, hvilket vil skabe økonomisk aktivitet og øget forbrug og i sidste ende arbejdspladser. Om det er et meget idealistisk synspunkt har jeg dog selv lidt svært ved at vurdere, når jeg kun har min stx med i rygsækken....

EDIT: Btw. er det jo ikke Claus Hjort, som har påstået, at det vil koste 63 mia. at komme ned på det svenske skatteniveau. Det er økonomer, som har regnet på det. Ergo er der altså ca. 63 mia. ned til det svenske niveau, som stadig kan få et solidt velfærdssamfund meget lig det danske til at løbe rundt.
Store ben er godt.