Th0mas skrev:Jeg synes det er helt okay at en politiker bruger lidt kragtigere ord engang imellem. Der er i forvejen alt for mange politikere som konstant har lyst til at please alt og alle, i stedet for at melde klart ud hvad de vil! De fleste politikere er åhh så bange for at komme til at træde nogle over fødderne, så de kunne miste et par stemmer. Det, dagens Danmark har brug for, er politikere som er klar i mælet og står fast ved de principper de har, selvom det koster et par stemmer. På den måde er det også langt nemmere for os vælgere at gennemskue hvad den pågældende politikker rent faktisk mener og vil.
For at udtrykke sig på overbevisende vis, er det bestemt ikke en nødvendighed, at skulle benytte sig af gloser i den genre. Det kan meget vel tænkes, at Joachim ikke bryder sig om at blive stukket til på det personlige plan, men han bør under alle omstændigheder bevare fatningen. Hatten af for politikere der melder klart ud, men dette kan sagtens gøres uden brug af primitive gloser.










