Her er lidt, om kost og sådan, det har nok været her før. men måske lidt en anden måde at se det på.

Mere let at forstå

Hva siger i til det.


Den daglige kost skal være så komplet som mulig forstået på den måde, at der skal være et sammenspil i indtaget mellem de forskellige kulhydrattyper, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler.



Den rigtige kostplan vil give din krop balance og forøge din energi. Det er vigtigt at din kostplanlægning bliver sammensat i forhold til aktivitetsniveau og målsætning, så den daglige energibalance passer til målet.


Vægttab = Underskud

(Du forbrænder flere kalorier end du indtager)

Vægtforøgelse = Overskud

(Du indtager flere kalorier end du forbrænder)



Den daglige kostfordeling:

* 6 måltider om dagen, (ca. hver 3 time.) Læs afsnit om blodsukker.
* Frugt i kombinationer. Så du får det bedste fra frugten med et stabilt blodsukker.
* Vand mellem måltiderne. Du bør drikke mindst mulig væske til måltiderne, og ½ time før og ½ time efter måltiderne. Dit daglige væskeindtag skal være ½ L pr 10 kg kropsvægt. Kaffe, cola og andre vanddrivende væsker tæller ikke med som mængde i det daglige indtag.

Blodsukker:
Efter et måltid stiger blodsukkeret efterhånden som kulhydrater i kosten spaltes og optages. Nedbrydningen begynder i munden, fortsætter i mavesækken og afsluttes i tyndtarmen. Fra tyndtarmen optages kulhydraterne i blodet, nedbrudt til først og fremmest

glucose. Herved stiger mængden af glucose i blodet. Blodsukkeret stiger. En stigning af blodsukkeret sætter produktionen af insulin i gang. Insulin hjælper cellerne med at optage glucosen. I cellerne bliver glucosen brugt til direkte energiproduktion eller det bliver lagt på lager. Blodsukkeret forbruges i takt med cellernes optagelse af glucosen, og når der ikke er flere friske forsyninger at hente falder blodsukkeret igen. En kost med højt indhold af sukker vil give en meget hurtig og høj stigning af blodsukkeret. Dette udløser en stor produktion af insulin. Dette forhindres hvis kulhydraterne indtages med fibre, fedt og protein. Under normale forhold vil en forhøjet insulinproduktion også give et hurtigere fald af blodsukkeret, så et måltid bestående af f.eks franskbrød med syltetøj eller sodavand og slik vil medføre et ustabilt blodsukker og kun mætte kortvarigt. Derfor spis varieret mad og spis ofte så du opnår et stabilt blodsukker og så undgår du også problemer som nedsat energi, sukkertrang og sult.

Makronæringsstoffer: Fællesbetegnelse for kulhydrater,protein og fedt.

* Kulhydrater: Hurtige. Eks. Hvidt brød, frugtsukker, appelsinjuice, pasta, hvide ris, rosiner, honning, cornflakes, Mars bar, druesukker etc.
* Kulhydrater: Mellem. Eks. Groft brød, kartofler, gulerødder, brune ris, bananer, ærter.
* Kulhydrater: Langsomme. Eks. Rugbrød, grønsager, parboiled ris, fuldkornspasta, æbler, appelsiner, bønner og andre tørrede bælgfrugter, havregryn.
* Proteiner udgør den fundamentale del af de levende celler og det som dine muskler er bygget op af. kød ( okse, svin, kalkun, kylling, fisk, bønner, ærter, majs, linser, soja, æg og mælkeprodukter.
* Fedt: Den vigtigste energikilde for hormoner, cellemembran og led. Det gode fedt er i Omega 3 & 6, koldtvands fisk somsild, laks og makrel. Nødder, kerner og vegetabilsk olie, ( jomfru oliven olie, kokosolie, tidselolie. )

Mikronæringsstoffer: Fællesbetegnelse for vitaminer, fedtsyrer og mineraler og sporstoffer.

* Multivitamin og C-vitamin.
* Mineraler

Tarm flora, vand.

* Valleforce og mælkesyre bakterier. De fleste mennesker spiser flere syredannende end basedannende fødevarer: Syrerne ophobes i kroppen og kan påvirke vores velbefindende og helbred. Det er derfor vigtigt at opretholde syre/base balancen i kroppen. Valle Force har en PH-værdi på 2,7 og er basedannende. Det betyder at Valle Force giver et svagt surt tarmmiljø, som regulerer syre/base balancen i fordøjelsessystemet.

* Transit tid. ( Tyktarmens passagetid ) Et af de mest almindelige helbredsproblemer i den vestlige verden er kronisk forstoppelse og tyktarmssygdomme. En tyktarms passage tid skal gerne ligge mellem 12 og 24 timer. Hvis passage tiden er for lang er det en indikation på at tyktarmen ikke fungerer optimalt.. Hvis passagetiden er for hurtig kan det indikere dårlig optagelse og fordøjelse af kost og næringsstoffer. I begge tilfælde er der brug for at korrigere og behandle.

Omkring træning.

Hvis du spiser langsomme kulhydrater før du træner får du et bedre reguleret blodsukker. Du opnår mere fysisk og mental energi, og en mere normal appetit, så du lettere undgår søde og fedende måltider.



* 2-3 timer inden: Et solidt måltid.
* 1-2 timer inden: Et let måltid.
* Efter: Hurtigt optagelige kulhydrater, ikke ren sukker. (Gerne valleprotein og maltodextrin)

Skrevet af Morten Nielsen

Umiddelbart virker det ikke lige som om det er dig der har skrevet denne artikel? Så burde bare skrive et link til artiklen, eller i det mindste skrive forfatterens navn på?

Jeg undskylder mange gange hvis du selv har skrevet alt dette. Men jo, det virker som god info at have ved hånden

SimonJ skrev:Umiddelbart virker det ikke lige som om det er dig der har skrevet denne artikel? Så burde bare skrive et link til artiklen, eller i det mindste skrive forfatterens navn på?

Jeg undskylder mange gange hvis du selv har skrevet alt dette. Men jo, det virker som god info at have ved hånden

heh, ups,

er rettet

Nogenlunde, men der er lidt fejl, bl.a. væske behovet er for stort (det er nærmere det halve under normale forhold) og drikkevarer som kaffe og cola tæller med selvom det helst ikke skal være ene af dette og kategoriseringen af kulhydrater er for det første dum (Glykæmisk index) og for det andet ikke helt korrekt f.eks. pastaen - en bedre metode er glykæmisk load.