110811 skrev:Jeg sidder og læser om kredsløbet i stående stilling.
Er der nogen kloge hoveder der kan hjælpe med en forklaring på hydrostatisk tryk?
Det hydrostatiske tryk er et tryk, der er skabt af en væske, der er "spærret" inde. Korrekt? Og skal man udregne trykket i et kar, som ligger under hjertehøjde, skal det hydrostatiske tryk skabt af blodsøjlen lægges til disse tryk. Er det korrekt forstået?
Jeg er dog ret meget i tvivl om, hvad "man bruger det til"? Hvad kan det fortælle noget om? Hvis nogen kan hjælpe, vil jeg blive lykkelig

I dine blodårer er der et hydrostatisk (HT) tryk, der presser ud mod det omkringliggende væv. Det tryk er, i det arterielle blod, godt 30 mmHg.
Så har vi det kolloidosmotiske (KT) tryk. Det er det tryk der presser "den anden vej", altså fra cellerne og ind i blodbanen. Det er, igen i arterielt blod, godt 20 mmHg. Altså er der netto et tryk på 10 mmHg fra blodbanen og over i cellerne.
I arterielt blod, som er det blod der tilløber vævet (f.eks. muskelceller), er det jo meget smart at der sker en diffusion af væske og nærringsstoffer ind i cellen, som skal bruge det.
I det venøse blod, altså blod der løber væk fra cellerne, er HT kun omkring 10 mmHg, mens KT er uændret. Nu favoriserer trykket at der trækkes væske, salte og affaldsstoffer fra cellerne og ud i blodbanen, hvor det kan transporteres væk fra cellerne og til f.eks. nyrerne hvor affaldsstofferne kan filtreres ud og udskilles via urinen.
Så (blandt andet) ændringen i HT medfører altså at der er favorisering af transport til cellerne når der er næringsstoffer til stede, og transport væk fra cellerne når der er affaldsstoffer til stede.
Ved underernæring eller proteinmangel, kan man risikere at KT falder drastisk, især pga. mangel på albumin. Albumin er det kvantitativt vigtigste transportprotein i blodet, og har afgørende betydning for KT.
Falder KT for meget, vil der være et for stort nettotryk ud af blodbanen, og der vil "sive" væske fra blodbanen og ud i det omkringliggende væv. Det vil medføre ødemer (væskeophobninger), og er, sammen med dannelse af diverse gasarter, noget af det der medfører de oppustede maver hos de stakkel underernærede børn i f.eks. Afrika.
Nogensinde lagt mærke til især ældre damer, der har utrolig tykke ankler? De er måske endda lidt tynde på resten af kroppen, men ankler og måske underarme er helt tykke og mærkelige. Det er ødemer, og altså væske, og kan blandt andet skyldes at de spiser sådan ca. ingenting, og det de spiser er skærekage, kaffe og knækbrød = ingen protein.
Mange sygdomme kan også medføre ødemer, så det vil sandsynligvis også have en del af skylden hos disse ældre.