Jeg sidder og læser om kredsløbet i stående stilling.
Er der nogen kloge hoveder der kan hjælpe med en forklaring på hydrostatisk tryk?
Det hydrostatiske tryk er et tryk, der er skabt af en væske, der er "spærret" inde. Korrekt? Og skal man udregne trykket i et kar, som ligger under hjertehøjde, skal det hydrostatiske tryk skabt af blodsøjlen lægges til disse tryk. Er det korrekt forstået?
Jeg er dog ret meget i tvivl om, hvad "man bruger det til"? Hvad kan det fortælle noget om? Hvis nogen kan hjælpe, vil jeg blive lykkelig

Det hydrostatiske tryk er blot det tryk, der skabes i karrene (i det her tilfælde) grundet massen af blod der ligger over det givne niveau + blodtrykket.
Så har du et blodtryk i hjertehøjde skal du addere bidraget fra væskesøjen for at få blodtrykket i f.eks. a. femoralis. Man bruger det som sådan ikke rigtig til noget, andet end at de er relevant i forhold ortostatisk hypotension og det er ligeledes det hydrostatiske trykbidrag der gør det fordelagtigt at sætte en patient med lungestase/-ødem op i stedet for at personen ligger fladt, da man herved ændrer på væskesøjlens bidrag til trykket.

110811 skrev:Jeg sidder og læser om kredsløbet i stående stilling.
Er der nogen kloge hoveder der kan hjælpe med en forklaring på hydrostatisk tryk?
Det hydrostatiske tryk er et tryk, der er skabt af en væske, der er "spærret" inde. Korrekt? Og skal man udregne trykket i et kar, som ligger under hjertehøjde, skal det hydrostatiske tryk skabt af blodsøjlen lægges til disse tryk. Er det korrekt forstået?
Jeg er dog ret meget i tvivl om, hvad "man bruger det til"? Hvad kan det fortælle noget om? Hvis nogen kan hjælpe, vil jeg blive lykkelig

I dine blodårer er der et hydrostatisk (HT) tryk, der presser ud mod det omkringliggende væv. Det tryk er, i det arterielle blod, godt 30 mmHg.

Så har vi det kolloidosmotiske (KT) tryk. Det er det tryk der presser "den anden vej", altså fra cellerne og ind i blodbanen. Det er, igen i arterielt blod, godt 20 mmHg. Altså er der netto et tryk på 10 mmHg fra blodbanen og over i cellerne.
I arterielt blod, som er det blod der tilløber vævet (f.eks. muskelceller), er det jo meget smart at der sker en diffusion af væske og nærringsstoffer ind i cellen, som skal bruge det.

I det venøse blod, altså blod der løber væk fra cellerne, er HT kun omkring 10 mmHg, mens KT er uændret. Nu favoriserer trykket at der trækkes væske, salte og affaldsstoffer fra cellerne og ud i blodbanen, hvor det kan transporteres væk fra cellerne og til f.eks. nyrerne hvor affaldsstofferne kan filtreres ud og udskilles via urinen.

Så (blandt andet) ændringen i HT medfører altså at der er favorisering af transport til cellerne når der er næringsstoffer til stede, og transport væk fra cellerne når der er affaldsstoffer til stede.

Ved underernæring eller proteinmangel, kan man risikere at KT falder drastisk, især pga. mangel på albumin. Albumin er det kvantitativt vigtigste transportprotein i blodet, og har afgørende betydning for KT.
Falder KT for meget, vil der være et for stort nettotryk ud af blodbanen, og der vil "sive" væske fra blodbanen og ud i det omkringliggende væv. Det vil medføre ødemer (væskeophobninger), og er, sammen med dannelse af diverse gasarter, noget af det der medfører de oppustede maver hos de stakkel underernærede børn i f.eks. Afrika.

Nogensinde lagt mærke til især ældre damer, der har utrolig tykke ankler? De er måske endda lidt tynde på resten af kroppen, men ankler og måske underarme er helt tykke og mærkelige. Det er ødemer, og altså væske, og kan blandt andet skyldes at de spiser sådan ca. ingenting, og det de spiser er skærekage, kaffe og knækbrød = ingen protein.
Mange sygdomme kan også medføre ødemer, så det vil sandsynligvis også have en del af skylden hos disse ældre.

Dingo skrev:
Nogensinde lagt mærke til især ældre damer, der har utrolig tykke ankler? De er måske endda lidt tynde på resten af kroppen, men ankler og måske underarme er helt tykke og mærkelige. Det er ødemer, og altså væske, og kan blandt andet skyldes at de spiser sådan ca. ingenting, og det de spiser er skærekage, kaffe og knækbrød = ingen protein.
Mange sygdomme kan også medføre ødemer, så det vil sandsynligvis også have en del af skylden hos disse ældre.

Vil nu påstå at langt de fleste personer med hævede ankler har det grundet egentlig sygdom i form af nedsat pumpefunktion eller lymfødem af en slags.

Kan tilføje at forholdet mellem HT og KT samlet bliver let positivt, hvilket medfører netto udsivning af væske fra karrene. Vi er dog så heldige at vi har lymfekar, der samler disse 2-4 L op, som siver ud hver dag, og sender det tilbage til blodkredsløbet.

Stenalt skrev:

Dingo skrev:
Nogensinde lagt mærke til især ældre damer, der har utrolig tykke ankler? De er måske endda lidt tynde på resten af kroppen, men ankler og måske underarme er helt tykke og mærkelige. Det er ødemer, og altså væske, og kan blandt andet skyldes at de spiser sådan ca. ingenting, og det de spiser er skærekage, kaffe og knækbrød = ingen protein.
Mange sygdomme kan også medføre ødemer, så det vil sandsynligvis også have en del af skylden hos disse ældre.

Vil nu påstå at langt de fleste personer med hævede ankler har det grundet egentlig sygdom i form af nedsat pumpefunktion eller lymfødem af en slags.

Det er faktisk en lettere interessant diskussion. Selvfølgelig skyldes det i høj grad sygdomme, men ofte har folk såkaldt disease related malnutrition, altså at de, pga. deres sygdom, ikke får optimal ernæring og ødemerne kan opstå på baggrund heraf.

Så deres ødemer opstår sandsynligvis både direkte forårsaget af deres sygdom, men også grundet den malnutrition der opstår sekundært til deres sygdomsforløb. Hvad rationen mellem de to årsager er skal jeg ikke kunne sige

Dingo skrev:Det er faktisk en lettere interessant diskussion. Selvfølgelig skyldes det i høj grad sygdomme, men ofte har folk såkaldt disease related malnutrition, altså at de, pga. deres sygdom, ikke får optimal ernæring og ødemerne kan opstå på baggrund heraf.

Så deres ødemer opstår sandsynligvis både direkte forårsaget af deres sygdom, men også grundet den malnutrition der opstår sekundært til deres sygdomsforløb. Hvad rationen mellem de to årsager er skal jeg ikke kunne sige

Der er uden tvivl en ernæringsudfordring hos mange kronikere, men jeg tænker umiddelbart at ødemer grundet malnutrition burde vise sig på biokemien??

Tak for jeres svar! Nu giver det jeg læser meget mere mening ;) Nogle gange hjælper det at få nogle andre ord på samme emne ;)
Men - Dingo: Jeg må have en forklaring på det du skriver med at det hydrostatiske tryk er 30 mmMg i det arterielle blod. Jeg forstod det sådan, at det hydrostatiske tryk ændrede sig, alt efter hvor i kroppen det er. Feks hvis afstanden fra hjertehøjde til fod var 1 meter, så skal der lægges trykket af 1 meter blodsøjle til det tryk der er i hjertehøjde. Blod vejer næsten det samme som vand, så det hydrostatiske tryk i foden ville være: 76 mmHG (10 m vandsøjle danner trykket 760 mmHg) + trykket ved hjertehøjde.
Det lyder som om du giver det hydrostatiske tryk en konstant værdi, kan du forklare mig det på en anden måde, så jeg bedre forstår?

Åårh det er når man ligger ned

Et lille sidespørgsmål til ødemer: Vil et ødem i vævet resultere i en dårligere stofudveksling? Jeg tænker bare, at hvis der ligger en masse væske så bliver diffusionsafstanden større, og kan det så resultere i at vævet for dårligere ernæring, og evt. ikke kan komme af med sine affaldsstoffer? Og hvis man ikke får gjort noget ved ødemer, kan vævet så dø?? Eller hvad sker der?

Stenalt skrev:

Dingo skrev:Det er faktisk en lettere interessant diskussion. Selvfølgelig skyldes det i høj grad sygdomme, men ofte har folk såkaldt disease related malnutrition, altså at de, pga. deres sygdom, ikke får optimal ernæring og ødemerne kan opstå på baggrund heraf.

Så deres ødemer opstår sandsynligvis både direkte forårsaget af deres sygdom, men også grundet den malnutrition der opstår sekundært til deres sygdomsforløb. Hvad rationen mellem de to årsager er skal jeg ikke kunne sige

Der er uden tvivl en ernæringsudfordring hos mange kronikere, men jeg tænker umiddelbart at ødemer grundet malnutrition burde vise sig på biokemien??

Det ville det også. Malnutrition i en grad som giver dig ankelødemer, ville også vise sig ved f eks påvirkning af nyrerne.
Den hyppigste årsag til de gamle damers ankelødemer er venøs insufficiens, som i langt de fleste tilfælde er ganske harmløst, men kan være generende i form af tyngde-/træthedsfornemmelse. (og i værste tilfælde kan det resultere i bensår)

110811 skrev:Et lille sidespørgsmål til ødemer: Vil et ødem i vævet resultere i en dårligere stofudveksling? Jeg tænker bare, at hvis der ligger en masse væske så bliver diffusionsafstanden større, og kan det så resultere i at vævet for dårligere ernæring, og evt. ikke kan komme af med sine affaldsstoffer? Og hvis man ikke får gjort noget ved ødemer, kan vævet så dø?? Eller hvad sker der?

Svarene på dine tre første spørgsmål er Ja, ja og ja. Men det er svææææære ødemer vi taler om, når det er så langt ude at vævet dør. Men ja, venøse bensår er eksempler på hvor vævet dør pga. den dårlige udveksling af ilt/næringsstoffer. Venøse bensår kaldes lidt mere populært "stasesår" og forudgås ofte af staseeksem og hudmisfarvning pga. pigment fra blodet.

Linealba skrev:

110811 skrev:Et lille sidespørgsmål til ødemer: Vil et ødem i vævet resultere i en dårligere stofudveksling? Jeg tænker bare, at hvis der ligger en masse væske så bliver diffusionsafstanden større, og kan det så resultere i at vævet for dårligere ernæring, og evt. ikke kan komme af med sine affaldsstoffer? Og hvis man ikke får gjort noget ved ødemer, kan vævet så dø?? Eller hvad sker der?

Svarene på dine tre første spørgsmål er Ja, ja og ja. Men det er svææææære ødemer vi taler om, når det er så langt ude at vævet dør. Men ja, venøse bensår er eksempler på hvor vævet dør pga. den dårlige udveksling af ilt/næringsstoffer. Venøse bensår kaldes lidt mere populært "stasesår" og forudgås ofte af staseeksem og hudmisfarvning pga. pigment fra blodet.

TAK for dit svar!