Nu så jeg lige Go' Morgen Danmark i morges(sjovt nok), hvor man havde en debat mellem en af deltagerne fra "livet er fedt" og kostvejlederen Lene Hansson. Her diskuterede man fedmens årsag.
Er jeg den eneste, der undrer mig meget over, hvorfor i al verden man har valgt Lene Hansson som den eneste "ekspert" i forhold til dette? Det virker til at kostvejledere er en slags guruer i dette program, der bare kan udtale sig om alt indenfor sundhed.

For det første, kan man jo godt stille spørgsmål ved, om kostvejledere overhovedet er kompetente på det område. En kostvejleder ved noget om, hvad en sund kost er, hvilket jo i sig selv er et uhyrre stort og kompliceret område at udtale sig om. Hvis man så tilmed påberåber sig at være ekspert i forhold til fedme og fedmens årsag, så tager man sku munden for fuld. Det kan da godt være at Lene Hansson har fået lidt ideer om, hvad fedme mon kan skyldes i hendes arbejde med kostvejledning og kan danne sig egen lille lommefilosofi udfra det, men mon ikke det ville være mere relevant at høre, hvad en fedmeforsker, der jo arbejder med statistikker, havde at sige om den sag.

For det andet, kan man jo i allerhøjeste grad også fint stille spørgsmål ved, om de er objektive(hvad vi til gengæld må formode at en fedmeforsker er). For alle landets kostvejledere, ville det jo være katastrofalt, hvis den almindelige dansker fik kendskab til forskningen. Hvis det nu blev kendt at megen mad og lidt motion kun ser ud til at udgøre en meget lille del af forklaringen på fedmen, mens genetikken ser ud til at være den helt store faktor.
(kilde: http://videnskab.dk/content/dk/krop_sun ... fede_maver)
Så det er måske ikke så mærkeligt at alle kostvejledere gør meget ud af at modsætte sig forskningen og blive ved med at fortælle danskerne at de 100% selv er herre over deres vægt.
Det er måske ikke så grotesk at Lene Hansson gerne vil tjene penge(hvad hun så også gør!) og taler kostvejledernes sag; det er bare lidt dumt at tv2 bare holder mikrofonen for hende(og alle de andre kostvejledere) og ikke rigtig give hende noget videnskabeligt modspil fra nogle fedmeforskere.

Indslaget kan ses nederst på tv2's hjemmeside, i hvert fald i dag.

Problemet er jo ikke Lene Hansson per se men det segment af befolkningen, som hun taler til. Du ved, dem der får deres nyheder fra Ekstra Bladet, vil have strammet hundeloven og nægter at blive behandlet af læger med tørlklæder. Den slags mennesker er uden for videnskabens pædagogiske rækkevidde - den er simpelthen ikke spændende nok. De vil have lette eller alternative løsninger på problemer, der i virkeligheden er meget simple at løse. For det er deres natur; at følge rådgivning fra selvbestaltede eksperter fordi disse, qua deres begrænsede faglige kvalifikationer, har fået en fantastisk god evne til at sælge deres tåbelige produkter til højestbydende tumpe. Og jo flere tumper, jo større marked.

Jeg er sådan set rimelig enig med dig i din kritik. Dog synes jeg hun havde helt ret, da hun kritiserede, når folk kalder fedme en sygdom. Det tror jeg også man skal passe på med, fordi det bliver en hvilepæl for folk, og de så lægger ansvaret fra sig.

Det synes jeg lidt ham den overvægtige undskylder sig selv med.

"Vidste du for eksempel, at så lidt som en halv procent af al den energi, vi får ind i kroppen via kosten, sætter sig i fedtvævet hos de fede?"

Måske mig der misforstår hvad han mener? Men hvis jeg spiser 10.000 kcal vil kun 0,5 procent eller 50 kcal sætte sig som fedt? Jeg tager altså ca 50g fedt på om ugen. Hvis jeg spiser 5000kcal x 0,5% = 25kcal, så tager jeg altså 25g på om ugen.

Hmmmmmm

Lidt bonus-info. Jeg bor og arbejder i Gladsaxe/Søborg - selvsamme kommune som pågældende Livet-er-fedt-deltager og så sent som igår så jeg ham stå i den lokale pølsevogn. Måske noget af forklaringen på hans overvægt kunne ligge der, fremfor at han skulle være syg.

murdockrates skrev:Lidt bonus-info. Jeg bor og arbejder i Gladsaxe/Søborg - selvsamme kommune som pågældende Livet-er-fedt-deltager og så sent som igår så jeg ham stå i den lokale pølsevogn. Måske noget af forklaringen på hans overvægt kunne ligge der, fremfor at han skulle være syg.

Nej. Det er fordi han er født med en sygdom

Moqensen skrev:

murdockrates skrev:Lidt bonus-info. Jeg bor og arbejder i Gladsaxe/Søborg - selvsamme kommune som pågældende Livet-er-fedt-deltager og så sent som igår så jeg ham stå i den lokale pølsevogn. Måske noget af forklaringen på hans overvægt kunne ligge der, fremfor at han skulle være syg.

Nej. Det er fordi han er født med en sygdom

Ja han får et, for ham, uhyggeligt lavt blodtryk, ren hud og fem år mere til at kede sig, uden sin daglige tilførsel af pølser. Omvendt pølseallergi er Ikke sjovt at leve med .

Syntes også at en det er en vigtig pointet at det har meget at gøre med, hvad forældrene putter i deres børn og hvilke madvaner forældrene tilvænner sine børn. Hvis et par forældre har proppet mad i sit barn hele tiden, forstår jeg godt, at den har svært ved at ændre sine vaner som 15 årig. Dog spiller det også ind, hvor meget selvdisciplin man har.

Lene Hansson, har gået rundt og sagt at man ikke kan spise kød og grønsager sammen (hvis man skal tabe sig optimalt) hvilket jeg syntes lyder som noget være bull shit at fyre af.

murdockrates skrev:Lidt bonus-info. Jeg bor og arbejder i Gladsaxe/Søborg - selvsamme kommune som pågældende Livet-er-fedt-deltager og så sent som igår så jeg ham stå i den lokale pølsevogn. Måske noget af forklaringen på hans overvægt kunne ligge der, fremfor at han skulle være syg.

Nu må du lige sætte dig ind i forskningen, inden du hævder at der ikke kan være tale om en sygdom. Der er jo ingen fedmeforskere, der betvivler at fede har en stor appetit eller ikke bevæger sig meget, endsige begge dele. Selvfølgelig har en mand på 150 kg, et langt større kalorieindtag, end en mand på 70 kg. Reglen om energibalancen gælder stadig. Der er således intet interessant i at du har set ham stå i en pølsevogn.
Det vigtige spørgsmål er så bare om han er blevet fed, fordi han står i pølsevognen, eller om han står i pølsevognen, fordi han er fed. Sidstnævnte er faktisk, hvad forskningen tyder på og din observation kan derfor ikke på nogen måde ses som et argument imod forskning eller at fedme ikke burde ses som en sygdom.

Jeg synes den artikel er for underlig.

Se på den kurve de viser. De siger jo ikke andet end at "vi ved ikke hvorfor" og så bliver konklusionen at det i hvert fald ikke har noget med mad at gøre?
Den steg første gang i 1942; wuhu, der var vist noget med en lille krig der sluttede omkring starten/midten af 40'erne. Kunne det tænkes at madforbruget pludselig steg som følge af at rationering og andet forsvandt?
Jeg er ikke historiker så jeg kan ikke nævne sjove begivenheder fra forskellige årstal, men come on...

Forskerne kan heller ikke bevise, at fede tager den halve procent på, fordi de dyrker mindre motion end slanke mennesker, og derfor ved man faktisk ikke, om de er blevet fede, fordi de har rørt sig for lidt.

Say what?
Nej det er ikke nødvendigvis fordi man rører sig for lidt man kan blive fed; det er bare en medvirkende faktor..

den lugter den artikel. At sige at maden er en utrolig lille del af udviklingen af adipositas, er for dumt. Kroppen KAN ikke vokse hvis ikke den får tilført mere energi end den bruger på at holde sig oprejst og igang. Der er genetiske forskelle på folk, jovist. Men fra det og så til at maden er ligegyldig, der er sgu langt.

Eller at fede mennesker øger deres stofskifte, så de rent faktisk kan spise mere end andre uden at tage mere på?

Wow, hans forskning har afsløret at øget kropsvægt fører til øget forbrænding. Hent en Nobelpris i skabet, manden er genial.

Vidste du for eksempel, at så lidt som en halv procent af al den energi, vi får ind i kroppen via kosten, sætter sig i fedtvævet hos de fede?

Det han siger er jo til dels rigtigt, det er bare en latterlig sammenhæng at sige det i. Hvis man indtager en mængde mad der svarer ca. til ens ligevægtsindtag, ja så vil der jo netop ikke være noget af det der sætter sig; for det bruger dine organer og andet til at opretholde at du er i live og kan bevæge dig. Det er kun det du spiser UDOVER det der har mulighed for at sætte sætte sig. Dårligt formuleret og ret ligegyldigt.

Gener kan i sig selv umuligt være forklaringen på de historiske stigninger i de danske fedmekurver, men genernes indflydelse kan til gengæld forklare, hvorfor fedme typisk rammer i familier, og hvorfor mad og motion ser ud til ikke at betyde så meget for overvægt

Her modsiger han vel lidt sig selv.
Men sjovt nok når man undersøger familier hvor overvægt er dominerende, så er deres madkultur sjovt nok helt ude i skoven. Og hvis der så er én der ikke er overvægtig, så er historien at hun/han begyndte at dyrke motion og spise mindre/anderledes.

madein89 skrev:stille spørgsmål ved, om de er objektive(hvad vi til gengæld må formode at en fedmeforsker er).

Det skal du ikke blindt regne med forskere er. De er mennesker fuldstændig som alle andre.

For alle landets kostvejledere, ville det jo være katastrofalt, hvis den almindelige dansker fik kendskab til forskningen.

Læser jeg forkert eller kritiserer du nu Lene Hansson for at anbefale motion og anderledes spisevaner?
Hvis genetikken spillede så stor en rolle som den her tildeles, så ville der ikke være noget håb for meget overvægtige; men det er sjovt nok set 1000 gange før at folk har sagt "jeg har prøvet alt, der sker ikke noget" og så kommer der en og sætter dem på psyko diæt og bum, så rasler kg'ene af dem. Gener? Mig i røven.

Så det er måske ikke så mærkeligt at alle kostvejledere gør meget ud af at modsætte sig forskningen og blive ved med at fortælle danskerne at de 100% selv er herre over deres vægt.

Hvem modsætter sig forskningen? Og hvilken forskning? Du har ÉN artikel hvor en forsker siger at han ikke kan forstå den her kurve han har fundet i en bog vs. 1000 andre studier, forsøg og jeg ved ikke hvad hvor man manipulerer med folks kost og ser ændringer i både vægt og kropssammensætning som følge deraf.
Generne spiller unægteligt en rolle i vores naturlige kropssammensætning, dispositioner for fedme (eller muskelvækst for den sags skyld). Men selvom man er disponibel for noget, så er det altså stadig rimelig meget ens egen skyld at udløse det.
Der løber alkoholisme i min familie, så jeg er sandsynligvis i risikozonen for også at udvikle alkoholisme, men det er jo ikke noget jeg bare bliver lige pludselig HOVSA, uden at kunne gøre noget ved det. Det handler da om hvor meget alkohol jeg fyrer i halsen.
At være genetisk anlagt for noget betyder ikke at det bare sker sådan uden videre.

Det er måske ikke så grotesk at Lene Hansson gerne vil tjene penge(hvad hun så også gør!) og taler kostvejledernes sag; det er bare lidt dumt at tv2 bare holder mikrofonen for hende(og alle de andre kostvejledere) og ikke rigtig give hende noget videnskabeligt modspil fra nogle fedmeforskere.

Undervurder heller ikke at det at være forsker ligeså meget er et job



Hovedet på sømmet:

Er ikke meget for det.. meeen Lene Hansson havde for en gang skyld noget fornuftigt at sige.
Det kan godt være at det er svært at tabe sig, især hvis man har opbygget en stor overvægt, men at man ligefrem er syg, den holder ikk. Hvis alle folk i verden blev sat på diæt tilpasset deres energi behov - så lur om der ikk længere var noget der hed fedme epidemi ( jeg gætter bare )
- Noget der undrer mig, er at de bliver ved med at hive forskere i studiet, der kun har en ting at sige. '' vi har ikke fundet ud af noget endnu - men vi mener at genetik har stor betydning for disponering for overvægt''
Vent dog til at der er noget nyt at fortælle - konkrete facts.

Et udviklingpsykologisk bud på, hvorfor folk bliver fede og overvægtige vil være følgende:

På grund af forkert opvækst vil visse neuronsekvenser fungere forkert, dette kan føre til så dårlig selvfølelse, at kroppen vitterligt ikke ved, hvordan den har det - det vil kræve ekstrem hård træning at lære dette efterfølgende.

Sagt med andre ord, er du udsat for den forkerte opvækst i de tidlige barneår, kan det føre til hjerneskader/forkerte hjernemønstre som betyder, at du får svært ved at mærke, hvornår du er mæt og hvornår du sulter - det er rent legitimt og ikke forestilling, men ligger indkodet i hjernens måde at arbejde på - det er altså en skade i det omfang, at det ikke er normalt/hensigtsmæssigt.

Det er ikke utænkeligt at kroppen tilmed lærer sig dårligere hypofysefunktion på baggrund af denne manglende selvfølelse, som man ser det med andre unormale kemiske reaktioner i folk der har en fejl i deres neurale strukturer.

Dette er min personlige udlægning af de data der er tilgængeligt i "psykologihåndbogen".

Dingo:

Nu henviser du til at jeg blot holder en lille artikkel op mod 1000 andre studier. For det første, er artiklen jeg henviser til med Thorkild Sørensen, der repræsentere (og i øvrigt leder) Dansk Center for Fedmeforskning.
For det andet, er proportionerne i det du siger helt hen i vejret.
Men vi kan da lave et lille vædemål, hvor vi ser, hvem der kan finde fleste artikler, hvori forskere(og her mener jeg ikke kostvejledere) bekræfter hhv. mine og dine påstande?

Martin88 skrev:Et udviklingpsykologisk bud på, hvorfor folk bliver fede og overvægtige vil være følgende:

På grund af forkert opvækst vil visse neuronsekvenser fungere forkert, dette kan føre til så dårlig selvfølelse, at kroppen vitterligt ikke ved, hvordan den har det - det vil kræve ekstrem hård træning at lære dette efterfølgende.

Sagt med andre ord, er du udsat for den forkerte opvækst i de tidlige barneår, kan det føre til hjerneskader/forkerte hjernemønstre som betyder, at du får svært ved at mærke, hvornår du er mæt og hvornår du sulter - det er rent legitimt og ikke forestilling, men ligger indkodet i hjernens måde at arbejde på - det er altså en skade i det omfang, at det ikke er normalt/hensigtsmæssigt.

Det er ikke utænkeligt at kroppen tilmed lærer sig dårligere hypofysefunktion på baggrund af denne manglende selvfølelse, som man ser det med andre unormale kemiske reaktioner i folk der har en fejl i deres neurale strukturer.

Dette er min personlige udlægning af de data der er tilgængeligt i "psykologihåndbogen".

Ja og hvis det så kombineres med en fed madkultur og dårlige kapitaler, så kan det gå helt i skudder mudder.
Men selv med alt de, så er der én fællesnævner; de spiser stadig for meget

Dingo skrev:Men selv med alt de, så er der én fællesnævner; de spiser stadig for meget

Ja Dingo. Det er alle enige om. Til gengæld er det ikke så sikkert, hvorfor de spiser for meget.

madein89 skrev:Dingo:

Nu henviser du til at jeg blot holder en lille artikkel op mod 1000 andre studier. For det første, er artiklen jeg henviser til med Thorkild Sørensen, der repræsentere (og i øvrigt leder) Dansk Center for Fedmeforskning.
For det andet, er proportionerne i det du siger helt hen i vejret.
Men vi kan da lave et lille vædemål, hvor vi ser, hvem der kan finde fleste artikler, hvori forskere(og her mener jeg ikke kostvejledere) bekræfter hhv. mine og dine påstande?

Hvordan er proportionerne helt hen i vejret?
Uanset hvor disponeret du er for at blive fed, så skal du stadig have et solidt madindtag for at blive fed. Hvor let du så end har ved at tage på, hvordan din sultfølelse er unormal, hvordan dine måltidsmønstre er påvirket af psykologiske faktorer, det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved har en stor effekt. Men derfor er det afgørende stadig hvad du hælder i hovedet.

Det ser jeg ingen grund til; for jeg er ikke uenig i at generne spiller en stor rolle. Men det er så basic er en forskydelse i energibalancen medfører ændringer i kropsvægt- og sammensætning, at det ville være fjollet et gøre andet end at læse nogle basisbøger om emnet.

madein89 skrev:[

Hvorfor tager du den ene sætning ud og så pointerer noget jeg (og martin88) faktisk lige har skrevet?

Dingo skrev:Ja og hvis det så kombineres med en fed madkultur og dårlige kapitaler, så kan det gå helt i skudder mudder.
Men selv med alt de, så er der én fællesnævner; de spiser stadig for meget

Nåjo, du har så evigt ret i, at der er masser af aspekter, når det kommer til fedme. Hvorfor det er komisk, at man vælger én fedmeekspert til et nationalt morgenprogram, som mange rent faktisk lytter åbenhjertet til.

Mit indlæg er dog ikke ment som, at man nogensinde skal give op, snarere tværtimod, den der formår at motivere sig selv til at ændre på noget, der rent biologisk set i dem er svært at ændre på, er vitterligt sindsygt stærke mennesker, som vil kunne bruge erfaringen på alle punkter i deres liv.

Hvor mange mennesker der har opnået vedblivende og store vægttab er ikke energibomber der pludselig formår det hele? Jeg synes i hvert fald der findes talrige eksempler, og det må være ens mål som fed at gå efter at skabe sig samme erfaringer og resultater som disse mennesker.

At nogle mennesker så desværre ikke besidder overskuddet til noget i den stil er ærgerligt, men også et tegn på, at man måske ikke altid kan tage udgangspunkt i vægttabet fremfor det kognitive der skal ligge bag. Nogle mennesker skal lære visse egenskaber før et vægttab er realistisk og muligt at vedholde.

Nu tænker jeg bare højt, og dette indlæg er ikke rettet mod dig som sådan Dingo men mere hele debatten.

Dingo skrev:

madein89 skrev:Dingo:

Nu henviser du til at jeg blot holder en lille artikkel op mod 1000 andre studier. For det første, er artiklen jeg henviser til med Thorkild Sørensen, der repræsentere (og i øvrigt leder) Dansk Center for Fedmeforskning.
For det andet, er proportionerne i det du siger helt hen i vejret.
Men vi kan da lave et lille vædemål, hvor vi ser, hvem der kan finde fleste artikler, hvori forskere(og her mener jeg ikke kostvejledere) bekræfter hhv. mine og dine påstande?

Hvordan er proportionerne helt hen i vejret?
Uanset hvor disponeret du er for at blive fed, så skal du stadig have et solidt madindtag for at blive fed. Hvor let du så end har ved at tage på, hvordan din sultfølelse er unormal, hvordan dine måltidsmønstre er påvirket af psykologiske faktorer, det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved har en stor effekt. Men derfor er det afgørende stadig hvad du hælder i hovedet.

Det ser jeg ingen grund til; for jeg er ikke uenig i at generne spiller en stor rolle. Men det er så basic er en forskydelse i energibalancen medfører ændringer i kropsvægt- og sammensætning, at det ville være fjollet et gøre andet end at læse nogle basisbøger om emnet.

Ja proportionerne er jo helt hen i vejret, når du siger jeg henviser til en artiklel op imod 1000 studier? Og ja, det afgørende er selvfølgelig, hvad du hælder i hovedet.. Spørgsmålet er, hvad der afgør, hvad og hvor meget man hælder i sig.

Dingo skrev:

madein89 skrev:[

Hvorfor tager du den ene sætning ud og så pointerer noget jeg (og martin88) faktisk lige har skrevet?

For at påpege at det ikke står i modsætning til, hvad jeg siger.

Martin88 skrev:

Dingo skrev:Ja og hvis det så kombineres med en fed madkultur og dårlige kapitaler, så kan det gå helt i skudder mudder.
Men selv med alt de, så er der én fællesnævner; de spiser stadig for meget

Nåjo, du har så evigt ret i, at der er masser af aspekter, når det kommer til fedme. Hvorfor det er komisk, at man vælger én fedmeekspert til et nationalt morgenprogram, som mange rent faktisk lytter åbenhjertet til.

Mit indlæg er dog ikke ment som, at man nogensinde skal give op, snarere tværtimod, den der formår at motivere sig selv til at ændre på noget, der rent biologisk set i dem er svært at ændre på, er vitterligt sindsygt stærke mennesker, som vil kunne bruge erfaringen på alle punkter i deres liv.

Hvor mange mennesker der har opnået vedblivende og store vægttab er ikke energibomber der pludselig formår det hele? Jeg synes i hvert fald der findes talrige eksempler, og det må være ens mål som fed at gå efter at skabe sig samme erfaringer og resultater som disse mennesker.

At nogle mennesker så desværre ikke besidder overskuddet til noget i den stil er ærgerligt, men også et tegn på, at man måske ikke altid kan tage udgangspunkt i vægttabet fremfor det kognitive der skal ligge bag. Nogle mennesker skal lære visse egenskaber før et vægttab er realistisk og muligt at vedholde.

Nu tænker jeg bare højt, og dette indlæg er ikke rettet mod dig som sådan Dingo men mere hele debatten.

Det var slet ikke ment som en dårlig kommentar om dit indlæg; jeg synes det var ekstremt passende
Fordi noget af det interessante er jo netop HVORFOR nogle folk spiser som de gør. Og så hvordan folk påvirkes af hvad de spiser, men det var bare for at tilføje at det stadig munder ud i at der spises for meget i forhold til hvad der kan kaperes.

madein89 skrev:Ja proportionerne er jo helt hen i vejret, når du siger jeg henviser til en artiklel op imod 1000 studier? Og ja, det afgørende er selvfølgelig, hvad du hælder i hovedet.. Spørgsmålet er, hvad der afgør, hvad og hvor meget man hælder i sig.

Det er bare en talemåde.
Ja præcis, det er jo også det jeg har sagt hvis du læser tilbage.
Jeg har sagt at selvfølgelig spiller generne en stor rolle; det er heller ikke alle der er genetisk anlagt for at blive gode sprintere.
Hvis vi nu tager den omvendt og tager underernærede. De kan sagtens have sygdomme der medvirker til deres ikke-adapterede vægttab, f.eks. dårlig absorbtion, ringe udnyttelse af næringsstoffer, måske noget insulinresistens. Så kan vi sige at deres vægttab skyldes sygdommen. Men skyldes det ikke også at deres ernæring så pludselig er insufficient? At det egentlig handler om hvad de putter i munden, i forhold til deres situation? Det tror jeg godt vi kan blive enige om.

Det samme hvis folk har genetisk disposition for adipositas. Både psykologisk som martin88 beskriver eller fysiologisk på den ene eller anden måde, så er årsagen stadig at de ikke spiser korrekt i forhold til deres situation og derved er maden jo netop "skyld" i ændringerne.

En gang til for prins knud: Jeg afviser på INGEN måde at folk er forskellige og der kan være mange årsager til fedme; men at sige at maden ikke har nogen større indvirkning, den køber jeg ikke.
En ven fortalte mig om en dokumentar hvor der var lavet et forsøg med 3 utrænede mænd der blev sat på nøjagtig samme diæt og træning og så fulgte man deres udvikling. Den ene tog mest på i fedt, den anden tog mest på i muskler og den 3. var lidt en blanding. Så ingen tvivl om det. Men hovedsagen er stadig at de spiste mere end de plejede

Dingo: Okay, var ikke helt sikker på, at vi var enige, men det kan jeg tydeligt se nu Og ja, du har så evigt ret i, at det ville være direkte forkert, at sige, at maden ingen betydning har. Hvad og hvor meget man spiser vil altid føres tilbage som hovedårsag nummer 1 til fedme, uanset andre omstændigheder der også måtte påvirke ens tilbøjelighed til fedme/overvægt.

Kan kun ærgre mig over, at der findes mennesker, der vitterligt ikke mener, at det de spiser er grund til fedme, uanset genetik osv. osv.

[quote="The Juice"]Problemet er jo ikke Lene Hansson per se men det segment af befolkningen, som hun taler til. Du ved, dem der får deres nyheder fra Ekstra Bladet, vil have strammet hundeloven og nægter at blive behandlet af læger med tørlklæder. Den slags mennesker er uden for videnskabens pædagogiske rækkevidde - den er simpelthen ikke spændende nok. De vil have lette eller alternative løsninger på problemer, der i virkeligheden er meget simple at løse. For det er deres natur; at følge rådgivning fra selvbestaltede eksperter fordi disse, qua deres begrænsede faglige kvalifikationer, har fået en fantastisk god evne til at sælge deres tåbelige produkter til højestbydende tumpe. Og jo flere tumper, jo større marked.[/quo Den største tumpe er den der kalder andre folk for tumper fordi de ikke mener og lever på samme måde som en selv.

Dingo: nu er vi vidst ude i en gråzone og ser ikke ud til at komme nogle vejene.
Hvis vi nu lige tager ragekniven frem, vil jeg gerne spørge dig:
Mener du grundlæggende at folk bliver fede, fordi de er spiser meget/dyrker lidt motion, eller at de spiser meget/dyrker lidt motion, fordi de er fede? Hvis du nu skal vælge side?
Bare lige så vi kan komme frem til en konklusion og at dette ikke forsætter ud i en endeløs gråzone. Indtil for nylig, har jeg ligesom størstedelen af befolkningen været 100% overbevist om førstnævnte, men efter at jeg af ren interesse er begyndte at læse lidt om den nyeste fedmeforskning, er jeg begyndt at tro mere på fedmeforskerne, der hævder at den gængse opfattelse skal vænnes på hovedet.
I øvrigt har jeg lidt svært ved at forstå, hvordan man kan være skruet sådan sammen, at man slet ikke vil lytte til denne forskning og bare stempler det som nonsens. Må være de samme slags mennesker, der slog sig på låret af grin dengang nogle lærde påståd at jorden var rund, hvilket jeg vidst også var inde på i en anden tråd.

Jeg var engang fed, dengang indtog jeg mange kalorier og forbrændte ikke særlig mange hvilket havde stået på i en del tid:)
Så blev jeg lidt enig med mig selv om at det gad jeg ikke mere, jeg begyndte at dyrke motion og indtage færre kalorier, så tabte jeg mig.
På et tidspunkt syntes jeg at jeg vejede lidt nok, og nu vil jeg gerne tage på så jeg indtager en hel del kalorier, dog bestående af andre fødevarer. Nu tager jeg på igen:)

Det der med kalorie indtag vs. forbrændte kalorier, den synes jeg efterhånden er latterlig at høre på vedrørende meget overvægtige folk..
Der lægger næsten altid noget psykisk bag, som gør at man "trøsteæder"..

Det bedste man kan gøre for en person der er ved at æde sig selv ihjel, er at få den person til en psykolog, der kan finde den bagvedliggende grund til ædegildet..

Der er jo ingen mennesker der bare sætter sig ned og tænker "jeg vil være fed"..

Så sæt pris på at i selv er så dygtige og træner og spiser sundt.. og send en kærlig tanke til fede Dorith på grill'en, for det kan være hun render rundt med en dårlig psyke og en rygsæk fuld af problemer, og hun er måske en af dem der ikke taler om det til andre, men spiser istedet, for maden er der altid og den siger ikke du ikke er god nok..

madein89 skrev:Dingo: nu er vi vidst ude i en gråzone og ser ikke ud til at komme nogle vejene.
Hvis vi nu lige tager ragekniven frem, vil jeg gerne spørge dig:
Mener du grundlæggende at folk bliver fede, fordi de er spiser meget/dyrker lidt motion, eller at de spiser meget/dyrker lidt motion, fordi de er fede? Hvis du nu skal vælge side?

Det er en super interessant og relevant problem stilling... men hmm... gun to my head...
Vil egentlig lægge mig begge steder, men jeg vil dog ende på den første; at folk bliver fede fordi de spiser for meget og laver for lidt.
For det første fordi vi i løbet af de sidste par årtier er begyndt at spise mere (og mere fedt), samt lave mindre, blandt andet grundet flere og flere hjælpemidler i hverdagen.

Hvis jeg skal pøve at forklare hvorfor jeg IKKE synes nr. 2 er helt god, så vil det nok lyde som følgende:
Jeg er fuldstændig enig i at når folk når et vist stadie af overvægt, så bliver det meget svært at komme igang med noget fordi alting kan blive besværliggjort. Så folk der ER fede, de dyrker ikke motion netop fordi de er fede; den kan jeg sagtens nikke meget genkendende til. Det er jo det samme med folk der får skader f.eks. og så aldrig kommer igang med træningen igen.

Men hvis man prøver at se lidt på den...
"Bliver folk fede fordi de spiser for meget og laver for lidt?" Ja, det har ingen rigtig betvivlet som en faktor
"Spiser de for meget og laver for lidt , FORDI de er fede?". Ja på NUVÆRENDE tidspunkt. Men de har for pokker jo ikke været i den tilstand hele livet. De har startet et sted og siden de ikke har startet med at være fede (nu sorterer jeg sindssyge tilfælde fra hvor forældre har overfedet deres børn...), så kan hovedårsagen ikke forklares med denne sætning.
Men det er en ond cirkel, det er vi helt enige i!

Bare lige så vi kan komme frem til en konklusion og at dette ikke forsætter ud i en endeløs gråzone. Indtil for nylig, har jeg ligesom størstedelen af befolkningen været 100% overbevist om førstnævnte, men efter at jeg af ren interesse er begyndte at læse lidt om den nyeste fedmeforskning, er jeg begyndt at tro mere på fedmeforskerne, der hævder at den gængse opfattelse skal vænnes på hovedet.

Ja det er selvforstærkende når man først når deropaf, helt enig. men man starter dælme et sted.

I øvrigt har jeg lidt svært ved at forstå, hvordan man kan være skruet sådan sammen, at man slet ikke vil lytte til denne forskning og bare stempler det som nonsens. Må være de samme slags mennesker, der slog sig på låret af grin dengang nogle lærde påståd at jorden var rund, hvilket jeg vidst også var inde på i en anden tråd.

Jeg vil skam gerne lytte til forskning, men man skal også læse det der lægger bagved.
netop som det han siger med "kun 0,5% af den energi vi spiser oplagres som fedt". jeg vil ikke kommentere på det konkrete tal, for det ved jeg ikke nok til at kunne, men det han siger er jo bare at kroppen bruger en masse energi på at holde sig oprejst (og endnu mere hvis du er overvægtig; både pga. vægten men også pga. alle de ting der følger med). Hvis vi nu siger vi har en person der vejer 150 kg og som har et ligevægtsindtag på .. ja skal vi sige 4000 kcal. Hvis han så spiser præcis 4000 kcal, så er det jo ikke forkert at jeg går ind og siger "Der er faktisk INTET af det du spiser, der sætter sig i dit fedtvæv". Fordi samtlige 4000 kcal bruges på daglig aktivitet, opretholdelse af organfunktioner, energi til hjernen osv. Men at sige det og så gå til "dvs. det er dine gener der gør der", der er dælme langt.

jeg ville ikke lægge for meget i den artikel.
med sætninger som

»Hvad pokker skete der? Vi ved det simpelthen ikke (...)

og


Det brogede billede understreger, at fedmeforskningen stadig er langt fra et svar på fedmens gåder. Det skal langt mere viden og forskning til at finde de svar, som kan hjælpe folk af med overvægten og samtidig opklare det store danske fedmemysterium.

så siger de jo faktisk ikke andet end at "udfra den her kurve, gætter vi på at....". Han har ikke engang undersøgt historiske faktorer før han kaster sig over generne som den store synder?
Som sagt er der i de seneste årtier sket en ændring i vores kostsammensætning (flere kcal) og et fald i aktivitetsniveau og så steg fedmekurven. Skulle alt det bare lægges over på gener? Aaaargh.

I gamle dage indtog mange rigtig meget mad; men de arbejde så også lige 10 timer i marken hver dag. hvis de pludselig fik PS3, metroer, rulletrapper, høstmaskiner og fabrikker istedet for, men indtog det samme, så tør jeg godt give et bud på hvad der ville ske