Mrjones skrev:Det der med kalorie indtag vs. forbrændte kalorier, den synes jeg efterhånden er latterlig at høre på vedrørende meget overvægtige folk..
Der lægger næsten altid noget psykisk bag, som gør at man "trøsteæder"..

Prøv at læse hvad du selv skriver?
Du er træt af at høre på at det er maden der er skyld i at man tager på, fordi det er noget psykisk der gør at man spiser for meget... Hmm.
Håber du kan se at det ikke giver meget mening?

Igen: Enig i at der er mange ting der er afgørende for HVORFOR man spiser som man gør, men i sidste ende så spiser man jo stadig for meget.

Der er jo ingen mennesker der bare sætter sig ned og tænker "jeg vil være fed"..

Forhåbentlig ikke. Men det ændrer ikke på at de stadig har spist for meget .

hun render rundt med en dårlig psyke og en rygsæk fuld af problemer

True, og det skal der i høj grad også kigges på. Dog synes jeg det er sjovt at du så samtidig skriver hvor hun faktisk opholder sig henne; om det måske kunne have en lille, men afgørende, finger med i spillet?

på grill'en

madein89 skrev:Mener du grundlæggende at folk bliver fede, fordi de er spiser meget/dyrker lidt motion, eller at de spiser meget/dyrker lidt motion, fordi de er fede?

Der er vel ingen der bliver født som en 120 kg tung fedt klump af en baby? Derfor må det være førstnævnte. Det er fint forskerne har fundet ud af nogle bliver født disponeret til at blive fed. Men derfor kan det vel stadig undgås ved at leve sundt, og ikke hænge ud i grillen hver aften.

Moqensen skrev:

madein89 skrev:Mener du grundlæggende at folk bliver fede, fordi de er spiser meget/dyrker lidt motion, eller at de spiser meget/dyrker lidt motion, fordi de er fede?

Der er vel ingen der bliver født som en 120 kg tung fedt klump af en baby? Derfor må det være førstnævnte. Det er fint forskerne har fundet ud af nogle bliver født disponeret til at blive fed. Men derfor kan det vel stadig undgås ved at leve sundt, og ikke hænge ud i grillen hver aften.

Først og fremmest, så er jeg enig i både at det selvfølgelig er simpel matematik (kalorieindtag minus kalorieforbrug) der afgør hvorvidt BW øges/formindskes, samt at det alt andet lige vil være hjernen og den mad der er til rådighed der styrer kalorieindtaget, og at nogle derfor vil have trang til/mulighed for at spise mere eller mindre end gennemsnittet.

Når det er sagt, så tror jeg at at spørgsmålet "Er folk fede fordi, de spiser for meget, eller spiser de for meget, fordi de er fede?" blive misforstået en smule af Dingo, Mogensen og måske Martin88 (Kan ikke huske om du nævnte det).
Som jeg opfatter det, så skal det ikke tages så bogstaveligt. Det er jo klart, at man ikke er fed fra dag et, og at kalorieregnskabet er gældende for alle.

Jeg forstår det nærmere sådan her: Er man blevet fed og tildels doven pga det man har oplevet i livet (herunder opdragelse) og spiser så ganske enkelt bare for meget i forhold til sit kalorieforbrug? Eller spiser man for meget og er doven, fordi man rent genetisk er disponeret for at have trang til at overspise?
Det kunne jo sagtens være den sidste påstand der er mest rigtig (hvilket jeg egentlig tror på).

Som Dingo siger, så er det langt fra sikkert, at man bliver alkoholiker/overvægtig/whatever misbruger, bare fordi man er genetisk diponeret eller miljømæssigt påvirket i den retning, men alt andet lige, vil chancen være større.

Vi er nu ude i: Hvad kom først, hønen eller ægget?

Det er vigtigt at forstå, at fedme og psykiske problemer altid hænger sammen, hvad der kommer først er i bund og grund irrelevant og en lang og unødvendig diskussion så længe vi kan blive enige om, at der både skal psykisk overskud (i form af egen kraft/netværk eller støtte/terapi) og motion + nedskæring af mad for at tabe sig for at slippe af med fedmen.

Gider vitterligt ikke deltage i en diskussion af, hvad der kom først, når tingene hænger temmeligt meget sammen, når alt kommer til alt, det er spild af tid og unuanceret at forsøge at skille tingene ad, da alle er forskellige.

Skal man forebygge fedme skal det ske på ALLE fronter, ikke én

Martin88 skrev:Vi er nu ude i: Hvad kom først, hønen eller ægget?

Det er vigtigt at forstå, at fedme og psykiske problemer altid hænger sammen, hvad der kommer først er i bund og grund irrelevant og en lang og unødvendig diskussion så længe vi kan blive enige om, at der både skal psykisk overskud (i form af egen kraft/netværk eller støtte/terapi) og motion + nedskæring af mad for at tabe sig for at slippe af med fedmen.

Gider vitterligt ikke deltage i en diskussion af, hvad der kom først, når tingene hænger temmeligt meget sammen, når alt kommer til alt, det er spild af tid og unuanceret at forsøge at skille tingene ad, da alle er forskellige.

Skal man forebygge fedme skal det ske på ALLE fronter, ikke én

+1

Øv, hvorfor blev den her tråd drejet væk fra svineren af Lene Hansson? Det kan virkelig irritere mig, at en ufaglært, selvbestaltet vægttabscoach kan få lov til at farve fedmedebatten herhjemme i den grad hun gør.

Derudover, så er det altså ikke særligt spændende at diskutere, hvorfor folk bliver overvægtige - det er alle enige om skyldes et langvarigt forhøjet kalorieindtag.

Det spændende er da, hvorfor overvægtige spiser for meget og hvorfor overvægt tilsyneladende bliver mere og mere almindeligt i den vestlige verden.

@Max: Spot on. Juice kan ikke tillade sig at kalde Ekstrabladslæsere for dumme, bare tag et kig på Nationen, det er tydeligt at det er Danmarks klogeste hoveder og fremmeste forskere, der skriver indlæggene der.

alfross skrev:Øv, hvorfor blev den her tråd drejet væk fra svineren af Lene Hansson? Det kan virkelig irritere mig, at en ufaglært, selvbestaltet vægttabscoach kan få lov til at farve fedmedebatten herhjemme i den grad hun gør.

Vi kan godt blive enige om hun lukker meget lort ud, men i bund og grund taler hun jo bare for at folk skal droppe undskyldningerne og spise sundere samt dyrke noget motion. Uanset hvem det kommer fra, kan jeg ikke se hvordan det kan blive en negativ udmelding. Det er efter min mening kun godt at en person som mange lytter til, netop taler for dette. Desuden er jeg helt enig med hende, når det kommer til spørgsmålet om fedme som en "sygdom". Det vil kun gøre det mere legalt for folk med tendens til overvægt at kaste hænderne i skødet, hvis de er erklæret syge mht. deres tilstand.
Folk der er overvægtige ved jo godt hvorfor de er det, samt hvad der skal til for at smide den overflødige vægt - og de bestemmer 100% selv om de vil opnå det (medmindre de er så handicappede af deres vægt, at motion er umuligt).

alfross skrev:Øv, hvorfor blev den her tråd drejet væk fra svineren af Lene Hansson? Det kan virkelig irritere mig, at en ufaglært, selvbestaltet vægttabscoach kan få lov til at farve fedmedebatten herhjemme i den grad hun gør.

Derudover, så er det altså ikke særligt spændende at diskutere, hvorfor folk bliver overvægtige - det er alle enige om skyldes et langvarigt forhøjet kalorieindtag.

Det spændende er da, hvorfor overvægtige spiser for meget og hvorfor overvægt tilsyneladende bliver mere og mere almindeligt i den vestlige verden.

@Max: Spot on. Juice kan ikke tillade sig at kalde Ekstrabladslæsere for dumme, bare tag et kig på Nationen, det er tydeligt at det er Danmarks klogeste hoveder og fremmeste forskere, der skriver indlæggene der.

Vi er alle klar over at alle Ekstabladets læser hver og en er tilmeldt på Nationen?og du er jo så en af tumperne når du har været inde at læse på bladet kan jeg forstå.At folk der har fået ædt deres hund af sindsyge hunde som nogle ejere ikke har styr på og nu ønsker at der bliver strammet op på reglererne, gør selvfølgelig dem til tumper og ikke de ejere som i første omgang ikke var deres opgave voksen.Så er der tumperne som syntes at der skal være regler omkring religiøse symboler i offentlig rum og det er så ikke så vel set for de folk der gerne vil fremstå som forstående over for andre kulturer og det er dem som den første gruppe gerne kalder tumperne.

Max skrev:Den største tumpe er den der kalder andre folk for tumper fordi de ikke mener og lever på samme måde som en selv.

Nej? Den største tumpe er den, der er mest tumpet. Og det er nu engang mere tumpet at være dum end at være smagsdommer og bedrevidende.

The Juice skrev:

Max skrev:Den største tumpe er den der kalder andre folk for tumper fordi de ikke mener og lever på samme måde som en selv.

Nej? Den største tumpe er den, der er mest tumpet. Og det er nu engang mere tumpet at være dum end at være smagsdommer og bedrevidende.

True dat

3dec skrev:Vi kan godt blive enige om hun lukker meget lort ud, men i bund og grund taler hun jo bare for at folk skal droppe undskyldningerne og spise sundere samt dyrke noget motion. Uanset hvem det kommer fra, kan jeg ikke se hvordan det kan blive en negativ udmelding. Det er efter min mening kun godt at en person som mange lytter til, netop taler for dette. Desuden er jeg helt enig med hende, når det kommer til spørgsmålet om fedme som en "sygdom". Det vil kun gøre det mere legalt for folk med tendens til overvægt at kaste hænderne i skødet, hvis de er erklæret syge mht. deres tilstand.
Folk der er overvægtige ved jo godt hvorfor de er det, samt hvad der skal til for at smide den overflødige vægt - og de bestemmer 100% selv om de vil opnå det (medmindre de er så handicappede af deres vægt, at motion er umuligt).

Det er ikke negativt, at Lene Hansson hjælper folk med at tabe sig. Det er hun sikkert god til. Men det er ikke okay, at hun alene får lov til at udlægge fedmeepidemien og dens årsager i et tv-program, når hun helt tydeligt ikke ved det mindste om fysiologi, ernæring eller sociologi. Det svarer til - og jeg laver ikke sjov - at GomorgenDK fortæller dig, at månen er lavet af ost, fordi det er for svært (og for dårligt tv), at give dig den rigtige forklaring. Det er bare ikke godt nok.

Det samme kan siges om "fedme er en sygdom"-historien. Ingen ved endnu hvorfor flere og flere bliver syge, men meget peger på, at det skyldes flere faktorer end blot dårlige vaner. Fx genetisk disposition for større appetit eller større hormonelt udslag i forbindelse med spisning. Det synes jeg ikke skal holdes hemmeligt, bare for at undgå at forære dem, der i forvejen er fede en undskyldning.

alfross skrev:

3dec skrev:Vi kan godt blive enige om hun lukker meget lort ud, men i bund og grund taler hun jo bare for at folk skal droppe undskyldningerne og spise sundere samt dyrke noget motion. Uanset hvem det kommer fra, kan jeg ikke se hvordan det kan blive en negativ udmelding. Det er efter min mening kun godt at en person som mange lytter til, netop taler for dette. Desuden er jeg helt enig med hende, når det kommer til spørgsmålet om fedme som en "sygdom". Det vil kun gøre det mere legalt for folk med tendens til overvægt at kaste hænderne i skødet, hvis de er erklæret syge mht. deres tilstand.
Folk der er overvægtige ved jo godt hvorfor de er det, samt hvad der skal til for at smide den overflødige vægt - og de bestemmer 100% selv om de vil opnå det (medmindre de er så handicappede af deres vægt, at motion er umuligt).

Det er ikke negativt, at Lene Hansson hjælper folk med at tabe sig. Det er hun sikkert god til. Men det er ikke okay, at hun alene får lov til at udlægge fedmeepidemien og dens årsager i et tv-program, når hun helt tydeligt ikke ved det mindste om fysiologi, ernæring eller sociologi. Det svarer til - og jeg laver ikke sjov - at GomorgenDK fortæller dig, at månen er lavet af ost, fordi det er for svært (og for dårligt tv), at give dig den rigtige forklaring. Det er bare ikke godt nok.

Det samme kan siges om "fedme er en sygdom"-historien. Ingen ved endnu hvorfor flere og flere bliver syge, men meget peger på, at det skyldes flere faktorer end blot dårlige vaner. Fx genetisk disposition for større appetit eller større hormonelt udslag i forbindelse med spisning. Det synes jeg ikke skal holdes hemmeligt, bare for at undgå at forære dem, der i forvejen er fede en undskyldning.

Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

"Størstedelen" skærer i mine øjne. Hvor ved du fra at "størstedelen" gør det? Og hvor stor en del er "størstedelen"? 55 %? 75 %? 95 %?

Moqensen skrev:

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

"Størstedelen" skærer i mine øjne. Hvor ved du fra at "størstedelen" gør det? Og hvor stor en del er "størstedelen"? 55 %? 75 %? 95 %?

Wauw, han er virkelig dårlig til at læse oveni, der er flere herinde der har formuleret lige præcis den holdning, som han mener er unik for dingo og ham selv Måske skal man ikke tage hans varer for gode ord, når han ikke engang kan læse og forstå det folk skriver

Jeg tror også på at nogle mennesker er disponeret til at blive fede:
Dårligt stofskifte.
Bliver ikke så nemt mæt som andre mennesker.
Kroppen er bedre til at lagre energi end andre menneskers.

Derudover kan fede mennesker have dårlig selvdiciplin og psykiske problemer der gør at de spiser for meget og forkert.

Endokrine forstyrrelser kan også være medvirkende til overvægt. Mæthedshormonet leptin spiller f.eks. en ret stor rolle. Hvis udskillesen (eller effekten) ikke fungerer efter hensigten, så har folk nedsat mæthedsfornemmelse og spiser derved mere.
Så kan man så vælge 2 synspunkter nu, udfra dette:
-At sige "Det er leptin forstyrrelsernes skyld at folk er fede", hvilket faktisk ikke er direkte forkert.
-Eller faktisk at tage den lidt videre og sige "Leptin er skyld i mæthedsforstyrrelser og det medfører øget madindtag som så medfører vægtøgning

Selvom leptin er årsagen til spisningen, så er spisningen altså årsag til overvægten, om man vil det eller ej.

Det min pointe er at det er energibalancen der styrer vægten; hvad ÅRSAGEN så er til dette madindtag er en helt anden historie!

Jeg får ikke diabetes , selvom jeg måske var genetisk anlagt for det, hvis ikke jeg gør noget for at udløse det

Dingo: Gode pointer. Det er heller ikke alt i artiklen jeg forstår.
Jeg vil dog alligevel helt klart hælde til at livet-er-fedt manden står i en pølsevogn, fordi han er fed, og ikke at han er blevet fed, fordi han står i pølsevognen. (underforstået at det er svært at vælge, når det er sat så meget på spidsen)

Det vil jeg sige fordi:
Jo federe man er -> Jo større behov for energi har man -> Jo mere vil man vil spise/Jo mindre er man fysisk aktiv -> Jo lavere fedt-oxyderingskapacitet, vil man have(fordi denne kapacitet nedsættes som følge af fysisk inaktivitet, denne kapacitet er et udtryk for ens evne til at omsætte fedt, at tabe sig) -> Jo sværere vil det være at tabe sig.

Jo vist, livet-er-fedt manden kunne jo godt tabe sig. Han havde så vidt jeg husker en sindsyg kur(husker det som om at de kun spiste frugter) og det medførste at han tabte sig. Det viser jo at reglen om energibalancen virker. Ellers ville folk jo heller ikke tabe sig af en tur i Auswitch.

Det interessante er så bare, at han landede på startvægten igen, da han begyndte at leve normalt og ikke, - i en næsten sygelig grad, - undertrykke sit energibehov, hvilket vidst gjalt alle de fede, der deltagede.(og jeg gætter på at de overlevne fra Auswitch tillige landede på deres startvægt)
Stofskiftet kan desværre ikke lige ændre sig fra den ene dag til den anden og det er jo også derfor at det i dag stort set kun er operationer, der kan gøre at fede får et solidt og langvarigt vægttab.

Det sørgelig faktum har i mine øjne ikke noget med svaghed at gøre(hvad mange desværre siger), jeg tror det er meget sværere end som så, de kæmper med en fucked up krop, der er indrettet meget uheldigt for dem(som beskrevet). Jeg siger ikke at det skulle være umuligt for livet-er-fedt manden at tabe sig, men jeg tror på ham, når han siger at det er uhyggelig svært og jeg tror også at det som en ung bb'er, med en fedtprocent på under 10, kan være meget, meget, svært at sætte sig ind i, hvad denne tråd også vidner om.

Derfor synes jeg sådan set ikke det er helt hen i skoven at kalde fedme en sygdom, sådan som WHO gør det. Jo vist, det kan da sikkert være uhensigtsmæssigt at folk læner sig op af det og bruger det som undskyldning, men det ændre ikke på realiteterne. Det kan man jo sige om så meget. Skulle vi så heller ikke have noget, der hed shopaholisme? Det er der vel også nogle unge skoglade kvinder, der bare kan læne sig op ad? Eller hvad med alkoholisme? Kunne blive ved.

Dog vil jeg sige: af det jeg kan læse mig frem til, virker det til at alle i princippet kan, - uanset hvordan de er disponerede for fedme, - leve et liv som slank. Men hvis man er disponeret for fedme, så er man altså bare ekstra følsom overfor forskellige livsstilfaktorer. Et studie har fx vist, at kvinder med familiær disposition for fedme har en 10(!!!) gange så stor risiko for at tage på som følge af en fed kost (+40%) sammenlignet med kvinder uden familiær disposition for fedme.
(taget fra: http://www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/F ... _gener.htm)
Og når man så først er blevet fed, så er det jo, - som beskrevet, - svært at komme ud af.

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

30 % af befolkningen i USA er overvægtige. Altså er der med din påstand mindst 46 mio. amerikanere, der er traumatiserede og som følge heraf spiser sig overvægtige. Til sammenligning er blot 10 % af befolkningen i Danmark fede. USA må virkelig være et nederen sted at leve. For deres galloperende overvægt hænger selvfølgelig ikke sammen med det faktum, at sukker nærmest er gratis herovre og i øvrigt tilgængeligt overalt - og i alt.

The Juice skrev:

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

30 % af befolkningen i USA er overvægtige. Altså er der med din påstand mindst 46 mio. amerikanere, der er traumatiserede og som følge heraf spiser sig overvægtige. Til sammenligning er blot 10 % af befolkningen i Danmark fede. USA må virkelig være et nederen sted at leve. For deres galloperende overvægt hænger selvfølgelig ikke sammen med det faktum, at sukker nærmest er gratis herovre og i øvrigt tilgængeligt overalt - og i alt.

Ja det er min påstand..

Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Så tænk nu over din/jeres egen næsetip, og klap jer selv på skulderen og sig i er dygtige fordi i træner og spiser rigtigt, og så lad være med at komme med alle de der lidt smarte kommentarer om at fede mennesker bare skal spise mindre og begynde at træne

Efter at have læst mange af indlægene, vil jeg fortælle min egen historie, min far er tyk, min farmor er tyk, min mormor tyk. ergo kunne man tro det lå i mine gener jeg også sku være fed. og som lille var jeg fed, som 16 årig var jeg fed. vejede 104.5 kg. fordelt på 170 cm. jeg var direkte FED. måden jeg var blevet det på, er ligesom så mange andre, jeg spiste massere af mad. blev ved med at spise mad. og alt hvad der kunne proppes i hovedet, og gerne det forkerte af slagsen. da jeg så blev 16. begyndte jeg i fitness centeret, og begyndte at bevæge mig, og tænkte lidt over hvad jeg spiste. Jeg drak stadig som en gal i weekenden, men alligevel formåede jeg at tabe mig. og nu her 4 år efter har jeg været nede og veje 77 kg.

Alt sammen handler sku bare om at tage sig sammen, og tænke over at hver handling har en konsekvens, altså er der chance for at blive fed, hvis man bliver ved med at køre kage i hovedet. Mange gemmer sig bare bag alt muligt, og giver skylden videre, istedet for at tage et ansvar.
som BS. Christiansen siger: Et godt liv skal man kæmpe for, hverdag fra man står op, til man går i seng.!

selvfølgelig kan der da også være nogle som lider af sygdomme der gør at de ikke kan tabe sig, eller ikke bliver mætte, eller hvad de sygdomme gør. men der bare mange som tror de har det, eller giver det som undskyldningen.

Mrjones skrev:

The Juice skrev:

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

30 % af befolkningen i USA er overvægtige. Altså er der med din påstand mindst 46 mio. amerikanere, der er traumatiserede og som følge heraf spiser sig overvægtige. Til sammenligning er blot 10 % af befolkningen i Danmark fede. USA må virkelig være et nederen sted at leve. For deres galloperende overvægt hænger selvfølgelig ikke sammen med det faktum, at sukker nærmest er gratis herovre og i øvrigt tilgængeligt overalt - og i alt.

Ja det er min påstand..

Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Så tænk nu over din/jeres egen næsetip, og klap jer selv på skulderen og sig i er dygtige fordi i træner og spiser rigtigt, og så lad være med at komme med alle de der lidt smarte kommentarer om at fede mennesker bare skal spise mindre og begynde at træne

Det handler om at tage ansvar for sit eget liv.! istedet for pizza og cola, kunne de jo spise kyllingeburgere med en lille smule dressing, og light sodavand. hvor svært er det måske ?
maden kan stadig være fristed, det ikke kedeligt at spise sundt, man skal bare åbne øjnene.

Benner skrev:Efter at have læst mange af indlægene, vil jeg fortælle min egen historie, min far er tyk, min farmor er tyk, min mormor tyk. ergo kunne man tro det lå i mine gener jeg også sku være fed. og som lille var jeg fed, som 16 årig var jeg fed. vejede 104.5 kg. fordelt på 170 cm. jeg var direkte FED. måden jeg var blevet det på, er ligesom så mange andre, jeg spiste massere af mad. blev ved med at spise mad. og alt hvad der kunne proppes i hovedet, og gerne det forkerte af slagsen. da jeg så blev 16. begyndte jeg i fitness centeret, og begyndte at bevæge mig, og tænkte lidt over hvad jeg spiste. Jeg drak stadig som en gal i weekenden, men alligevel formåede jeg at tabe mig. og nu her 4 år efter har jeg været nede og veje 77 kg.

Alt sammen handler sku bare om at tage sig sammen, og tænke over at hver handling har en konsekvens, altså er der chance for at blive fed, hvis man bliver ved med at køre kage i hovedet. Mange gemmer sig bare bag alt muligt, og giver skylden videre, istedet for at tage et ansvar.
som BS. Christiansen siger: Et godt liv skal man kæmpe for, hverdag fra man står op, til man går i seng.!

selvfølgelig kan der da også være nogle som lider af sygdomme der gør at de ikke kan tabe sig, eller ikke bliver mætte, eller hvad de sygdomme gør. men der bare mange som tror de har det, eller giver det som undskyldningen.

Igen, tillykke med at DU bare kunne tage dig sammen

Men det ændrer ikke på at mange "fede" har psykiske problemer og ting som gør at de ikke bare kan ændre tingene..

Alle er ikke ens, så fordi DU og andre kan, så betyder det ikke at ALLE kan..

(Rigtig flot vægttab iøvrigt, og du ser da ud til på dit billed, at være kommet i go form)

Benner skrev:

Mrjones skrev:

The Juice skrev:

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

30 % af befolkningen i USA er overvægtige. Altså er der med din påstand mindst 46 mio. amerikanere, der er traumatiserede og som følge heraf spiser sig overvægtige. Til sammenligning er blot 10 % af befolkningen i Danmark fede. USA må virkelig være et nederen sted at leve. For deres galloperende overvægt hænger selvfølgelig ikke sammen med det faktum, at sukker nærmest er gratis herovre og i øvrigt tilgængeligt overalt - og i alt.

Ja det er min påstand..

Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Så tænk nu over din/jeres egen næsetip, og klap jer selv på skulderen og sig i er dygtige fordi i træner og spiser rigtigt, og så lad være med at komme med alle de der lidt smarte kommentarer om at fede mennesker bare skal spise mindre og begynde at træne

Det handler om at tage ansvar for sit eget liv.! istedet for pizza og cola, kunne de jo spise kyllingeburgere med en lille smule dressing, og light sodavand. hvor svært er det måske ?
maden kan stadig være fristed, det ikke kedeligt at spise sundt, man skal bare åbne øjnene.

Måske for nogen..

Men det er unægtelig nemmere at åbne en pose m&m's og ringe efter en pizza + dreje låget på en Cola..
Mange "fede" trøstespiser jo tit spontant, og hvis de bliver berørt følelsesmæssigt..
Og i sådan en situation tænker du jo ikk over at snitte en salat og lave nogle kyllingefilet'er, der skal det bare gå stærkt, for du skal trøstes..

Mrjones skrev:

Benner skrev:Efter at have læst mange af indlægene, vil jeg fortælle min egen historie, min far er tyk, min farmor er tyk, min mormor tyk. ergo kunne man tro det lå i mine gener jeg også sku være fed. og som lille var jeg fed, som 16 årig var jeg fed. vejede 104.5 kg. fordelt på 170 cm. jeg var direkte FED. måden jeg var blevet det på, er ligesom så mange andre, jeg spiste massere af mad. blev ved med at spise mad. og alt hvad der kunne proppes i hovedet, og gerne det forkerte af slagsen. da jeg så blev 16. begyndte jeg i fitness centeret, og begyndte at bevæge mig, og tænkte lidt over hvad jeg spiste. Jeg drak stadig som en gal i weekenden, men alligevel formåede jeg at tabe mig. og nu her 4 år efter har jeg været nede og veje 77 kg.

Alt sammen handler sku bare om at tage sig sammen, og tænke over at hver handling har en konsekvens, altså er der chance for at blive fed, hvis man bliver ved med at køre kage i hovedet. Mange gemmer sig bare bag alt muligt, og giver skylden videre, istedet for at tage et ansvar.
som BS. Christiansen siger: Et godt liv skal man kæmpe for, hverdag fra man står op, til man går i seng.!

selvfølgelig kan der da også være nogle som lider af sygdomme der gør at de ikke kan tabe sig, eller ikke bliver mætte, eller hvad de sygdomme gør. men der bare mange som tror de har det, eller giver det som undskyldningen.

Igen, tillykke med at DU bare kunne tage dig sammen

Men det ændrer ikke på at mange "fede" har psykiske problemer og ting som gør at de ikke bare kan ændre tingene..

Alle er ikke ens, så fordi DU og andre kan, så betyder det ikke at ALLE kan..

(Rigtig flot vægttab iøvrigt, og du ser da ud til på dit billed, at være kommet i go form)

jeg kunne heller ikke BARE tabe mig. det har jo taget 4 år. det har været hårdt arbejde mange gange. hvor man måtte tage sig sammen, det var ikke nemt. men i mange tilfælde, ved folk heller ikke nok omkring at sammensætte en sund kostplan. til sidst. så er de fleste Fede danskere, også alt for dovne!!!

Tak skal du ha for de rosende ord

Mrjones skrev:

Benner skrev:

Mrjones skrev:

The Juice skrev:

Mrjones skrev:Sjovt som INGEN (på nær Dingo) ud over mig, nævner at størstedelen af "fede" mennesker spiser fordi deres psyke er dårlig.. de har traumer..
Fedme skal ordnes med et samarbejde af psykologer og diætister.. ikke kun den ene..

30 % af befolkningen i USA er overvægtige. Altså er der med din påstand mindst 46 mio. amerikanere, der er traumatiserede og som følge heraf spiser sig overvægtige. Til sammenligning er blot 10 % af befolkningen i Danmark fede. USA må virkelig være et nederen sted at leve. For deres galloperende overvægt hænger selvfølgelig ikke sammen med det faktum, at sukker nærmest er gratis herovre og i øvrigt tilgængeligt overalt - og i alt.

Ja det er min påstand..

Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Så tænk nu over din/jeres egen næsetip, og klap jer selv på skulderen og sig i er dygtige fordi i træner og spiser rigtigt, og så lad være med at komme med alle de der lidt smarte kommentarer om at fede mennesker bare skal spise mindre og begynde at træne

Det handler om at tage ansvar for sit eget liv.! istedet for pizza og cola, kunne de jo spise kyllingeburgere med en lille smule dressing, og light sodavand. hvor svært er det måske ?
maden kan stadig være fristed, det ikke kedeligt at spise sundt, man skal bare åbne øjnene.

Måske for nogen..

Men det er unægtelig nemmere at åbne en pose m&m's og ringe efter en pizza + dreje låget på en Cola..
Mange "fede" trøstespiser jo tit spontant, og hvis de bliver berørt følelsesmæssigt..
Og i sådan en situation tænker du jo ikk over at snitte en salat og lave nogle kyllingefilet'er, der skal det bare gå stærkt, for du skal trøstes..

Ingenting er nemt i livet jo! de skal kæmpe for det, gå ud og lave mad selv, istedet for at ringe efter det eller købe en fryseret. de skal lade være med at købe de usunde ting, hvis de ikke har dem, er det svært at trøstespise dem. De har simpelthen for mange dårlige vaner.!

BENNER :

Så lidt

Vi er slet ikke uenige i hvad løsningen på deres vægtproblem er, mindre og sundere mad, det er klart

Men MÅDEN at komme dertil, der er vi nok ikke helt enige..

"fede" mennesker med trøstspisningsproblem, kan ikke bare lade være med at købe slik..

Er ligesom en narkoman der skal have sit fix, for så kan han komme væk fra hans tanker og den verden han synes er ond mod ham..

Jeg ville ønske folk ville se "fede" som narkomaner på en måde.. Der skal intensiv hjælp til fra en psykolog og en kostvejleder og måske en personlig træner..

Når de så er på rette vej kan man slippe dem igen og have månedlige tilsyn og følge op på om det spiller

Mrjones skrev:Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Så du siger simpelthen i ramme alvor, at 46 mio. mennesker - altså 15 % af befolkningen - i USA har svære skader på deres psyke og som følge deraf "trøstespiser"? Det er altså ret mange mennesker. For slet ikke at tale om alle dem, der rent faktisk har haft en elendig barndom, men ikke er blevet fede som konsekvens heraf.

Mrjones skrev:Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Det er ikke et spørgsmål om at ville være fed. Det er et spørgsmål om fravær af aktive tilvalg. For det er, som beskrevet ovenfor, utroligt nemt at blive overvægtig. Motion gør ondt og tager tid. Sund kost er kedeligt og tager tid. Pizza og cola er lækkert og ikke særlig tidskrævende. Det er det heller ikke at ligge på sofaen.

I den vestlige verden er det ikke et aktivt tilvalg at blive fed. Det er et resultat af fravær af aktive tilvalg. Usund mad er i overflod og i øvrigt relativt enormt billigt.

Mrjones skrev:Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Jeg har selv været overvægtig som barn. Og har i øvrigt haft den mest vidunderlige opvækst i den mest priviligerede tilværelse, jeg kan tænke mig til. Jeg har ingen traumer eller svære psykiske skavanker. Men jeg var overvægtig som barn. Ikke fordi jeg var ulykkelig, men fordi jeg var kræsen, doven og havde forældre der forkælede mig.

Mrjones skrev:Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Fordi det er meget nemmere og meget billigere at være overvægtig end ikke at være det, jf. ovenfor. Det undrer mig, at du ikke selv har overvejet dét aspekt.

Mrjones skrev:Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Der er vist ingen der er uenige i, at trøstespisning som kompensation for en svær tilværelse er et reelt fænomen, der skal behandles af folk med speciale i den slags. Men du overvurderer altså problemets omfang i en helt exorbitant grad.

Folk er overvægtige fordi usund mad er billigt og fordi motion tager tid og gør ondt.

The Juice skrev:

Mrjones skrev:Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Så du siger simpelthen i ramme alvor, at 46 mio. mennesker - altså 15 % af befolkningen - i USA har svære skader på deres psyke og som følge deraf "trøstespiser"? Det er altså ret mange mennesker. For slet ikke at tale om alle dem, der rent faktisk har haft en elendig barndom, men ikke er blevet fede som konsekvens heraf.

Mrjones skrev:Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Det er ikke et spørgsmål om at ville være fed. Det er et spørgsmål om fravær af aktive tilvalg. For det er, som beskrevet ovenfor, utroligt nemt at blive overvægtig. Motion gør ondt og tager tid. Sund kost er kedeligt og tager tid. Pizza og cola er lækkert og ikke særlig tidskrævende. Det er det heller ikke at ligge på sofaen.

I den vestlige verden er det ikke et aktivt tilvalg at blive fed. Det er et resultat af fravær af aktive tilvalg. Usund mad er i overflod og i øvrigt relativt enormt billigt.

Mrjones skrev:Man kunne jo i dit sted sige at det er godt du ikke æder lige så meget som du drikker, og du måske ikke er så nem at pakke fedt på

Jeg har selv været overvægtig som barn. Og har i øvrigt haft den mest vidunderlige opvækst i den mest priviligerede tilværelse, jeg kan tænke mig til. Jeg har ingen traumer eller svære psykiske skavanker. Men jeg var overvægtig som barn. Ikke fordi jeg var ulykkelig, men fordi jeg var kræsen, doven og havde forældre der forkælede mig.

Mrjones skrev:Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Fordi det er meget nemmere og meget billigere at være overvægtig end ikke at være det, jf. ovenfor. Det undrer mig, at du ikke selv har overvejet dét aspekt.

Mrjones skrev:Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen..
For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Der er vist ingen der er uenige i, at trøstespisning som kompensation for en svær tilværelse er et reelt fænomen, der skal behandles af folk med speciale i den slags. Men du overvurderer altså problemets omfang i en helt exorbitant grad.

Folk er overvægtige fordi usund mad er billigt og fordi motion tager tid og gør ondt.

Jeg giver dig til dels ret

Dog kan jeg ikke forstå dit argument med at crap mad er billigere end sund mad..

Jeg lever på et stramt budget, og jeg har aldrig haft så meget luft i mit madbudget som efter jeg begyndte at spise sundt igen

Crap ting virker bare billigere...

"få en cheeseburger på mc'd til 10kr".. jaja, men "fede" mennesker æder jo 10stk.
Vand er billigere end coca cola
3kg kylling filet er ligeså billig som 2 pizza'er
en gang salat er ikke dyrere end bland selv slik

Tror bare det er lidt en illussion vi har omkring at crap er billigt.. men sund mad behøver ikke være dyrt.. og jeg synes som sagt at mit madbudget har fået MEGET mere luft efter jeg gik ze healzy way igen

madein89 skrev:Dingo: Gode pointer. Det er heller ikke alt i artiklen jeg forstår.
Jeg vil dog alligevel helt klart hælde til at livet-er-fedt manden står i en pølsevogn, fordi han er fed, og ikke at han er blevet fed, fordi han står i pølsevognen. (underforstået at det er svært at vælge, når det er sat så meget på spidsen)

Igen, jeg er enig i at det har en selvforstærkende effekt. Men han er startet et sted, dvs. første gang han stod i pølsevognen var det ikke fordi han var fed. Der er forskel på hvorfor folk bliver ved og hvorfor folk startede.

Det vil jeg sige fordi:
Jo federe man er -> Jo større behov for energi har man -> Jo mere vil man vil spise/Jo mindre er man fysisk aktiv -> Jo lavere fedt-oxyderingskapacitet, vil man have(fordi denne kapacitet nedsættes som følge af fysisk inaktivitet, denne kapacitet er et udtryk for ens evne til at omsætte fedt, at tabe sig) -> Jo sværere vil det være at tabe sig.

Det er ingen hemmlighed nej. Men hele min pointe er at folk skal lade være med at fralægge MADEN ansvaret. Du siger selv i dette quote "spiser for meget og laver for lidt". Jeg prøver IGEN at pointere at årsagerne hertil kan være mange, men uanset hvad så vil det altid være maden der i sidste instans udgør vægtøgningen.

Det interessante er så bare, at han landede på startvægten igen, da han begyndte at leve normalt og ikke, - i en næsten sygelig grad, - undertrykke sit energibehov, hvilket vidst gjalt alle de fede, der deltagede.(og jeg gætter på at de overlevne fra Auswitch tillige landede på deres startvægt)

ja selvfølgelig. Han begyndte at spise som før = han blev som før. Point proven. Det er derfor der netop skal kigges på andre aspekter, men derfor er det stadig skrup forkert at sige "det er ikke madens skyld".
Det er madens skyld, men hvad der er skyld i dit madindtag; whole other story.

Stofskiftet kan desværre ikke lige ændre sig fra den ene dag til den anden og det er jo også derfor at det i dag stort set kun er operationer, der kan gøre at fede får et solidt og langvarigt vægttab.

Det er lige præcis ikke rigtigt. Gastrisk bypass og gastrisk banding er eksploderet de sidste par år fordi det er blevet mere udbredt og er kommet på statens regning. Det er som sådan også fint nok. Men hvad FANDEN nytter det når folk så bagefter igen sidder og hælder McD i hovedet? Fedmeoperationer er IKKE løsningen. De er en stor hjælp til overvægtige, men de skal altså også gøre noget for det selv!
Har du tænkt på de sociale og psykiske konsekvenser af en fedme operation?
En overvægtig der nu pludselig ikke kan gøre det han/hun plejer og måske bliver nedtrykt af det. Selvom det (at spise hele tiden) var det der var ved at slå dem ihjel, var det også det de fandt tryghed ved. Det kan de ikke mere. Hmm.
Socialt? Mange der får en sådan operation må droppe ting som at gå ud at spise, de kan simpelthen ikke spise mere end 1/8 af hvad der er på tallerknen og synes måske det er kikset at levne .
Hvis deres identitet er bygget op omkring deres størrelse og de pludselig bliver 80 kg lettere; tror du ikke det påvirker dem?

Fedmeoperationer skal ikke bare slynges ud til højre og venstre. Også derfor man (næsten) altid skal tabe sig x antal kg før man kan godkendes.

Jeg kender en medicinstuderende hvis far er læge på et privathospital. Det eneste han laver, dagen lang, er at sy fede maver sammen. Hospitalet får vist noget i omegnen af 60-70'000 kr pr. operation de laver, fra staten. Og de kan måske køre 6-7 mand igennem på en dag pr. læge (incl. sygeplejer osv self.).
Hvad tror du privathospitalerne siger, hvis de bliver spurgt om de synes fedmeoperationer er en god idé? De svarer slet ikke, for de har dollartegn i øjnene.

Det sørgelig faktum har i mine øjne ikke noget med svaghed at gøre(hvad mange desværre siger), jeg tror det er meget sværere end som så, de kæmper med en fucked up krop, der er indrettet meget uheldigt for dem(som beskrevet). Jeg siger ikke at det skulle være umuligt for livet-er-fedt manden at tabe sig, men jeg tror på ham, når han siger at det er uhyggelig svært og jeg tror også at det som en ung bb'er, med en fedtprocent på under 10, kan være meget, meget, svært at sætte sig ind i, hvad denne tråd også vidner om.

IKke decideret svaghed, det er nok et forkert ord at bruge. Uansvarlighed måske?
Hvad med folk der fucker deres krop op med stoffer? De kan vel heller ikke bare lige komme ud af det, men derfor er det stadig uansvarligt og ikke nødvendigvis svagt.

Derfor synes jeg sådan set ikke det er helt hen i skoven at kalde fedme en sygdom, sådan som WHO gør det. Jo vist, det kan da sikkert være uhensigtsmæssigt at folk læner sig op af det og bruger det som undskyldning, men det ændre ikke på realiteterne. Det kan man jo sige om så meget. Skulle vi så heller ikke have noget, der hed shopaholisme? Det er der vel også nogle unge skoglade kvinder, der bare kan læne sig op ad? Eller hvad med alkoholisme? Kunne blive ved.

Fedme er ikke en sygdom i mine øjne. Leptin resistens er en sygdom. Hyperfagi er en sygdom. Insulinresistens er en sygdom. Fedme er en tilstand, forårsaget af f.eks. disse sygdomme (eller måske endda omvendt; fedme har udløst dem).
Jeg arbejder i øjeblikket med undervægt på mit studie. Undervægt er ikke en sygdom. Undervægt kommer af forskellige sygdomme. Ulykker, kroniske sygdomme, hypermetabolisme osv. og undervægten kommer så som et uheldigt udfald af dette; MEDMINDRE man gør noget ved det. Samme med overvægt.
Hvis man har mæthedsforstyrrelser (leptinresistens f.eks.), så må man jo arbejde med det. En diabetiker kan sgu da heller ikke bare sige "Jeg ved godt jeg ikke kan tåle sukker, men jeg spiser lige en kage alligevel". De lever efter deres sygdom og det kan man også hvis man lider af andre sygdomme. Det er DER man skal tage ansvar.

Dog vil jeg sige: af det jeg kan læse mig frem til, virker det til at alle i princippet kan, - uanset hvordan de er disponerede for fedme, - leve et liv som slank. Men hvis man er disponeret for fedme, så er man altså bare ekstra følsom overfor forskellige livsstilfaktorer. Et studie har fx vist, at kvinder med familiær disposition for fedme har en 10(!!!) gange så stor risiko for at tage på som følge af en fed kost (+40%) sammenlignet med kvinder uden familiær disposition for fedme.
Og når man så først er blevet fed, så er det jo, - som beskrevet, - svært at komme ud af.

Ja helt klart! Folk er disponerede for alt mulig, det er fakta. Ingen tvivl der. Men dog omhandler undersøgelsen stadig at de havde større risiko for at blive fede hvis de indtog en fed kost. Igen; maden afgør hvad der sker. Så må man spise efter sin genetik og sin krop, fuldstændig som f.eks. en diabetiker.

Mrjones skrev:Ja det er min påstand..

Jeg tror det er undervurderet hvor mange mennesker der render rundt med svære skader på deres psyke...
Nogen klarer det bedre end andre, og nogen har bare en bedre opvækst/mere tryg og sikker barndom..

Uvidenhed, informationsforvirring, manglende handlekompetence, er også rimelig væsentligt.

Du skal ikke bilde mig ind at folk bare bliver fede fordi de gerne vil være fede.. Og bare fordi du åbenbart har det fint og kan få trænet og spise sundt, det er jo heldigt for dig..

Nej det vil de nemlig ikke! Men hvorfor bliver de så ved med at spise, når de godt ved de ikke skal gøre det? DET er interessant. Men igen vil jeg sætte en streg under følgende: Selv her er maden fællesnævneren.

Så tag nu de skyklapper af og se hele billedet, og ikke kun dit og andres indædte påstand om at det er så simpelt som at spise sundt..

Der er ingen der har skyklapper på? Tror ikke der er nogen, incl. Juice, der er uenige i at kapitaler, psykiske forhold, genetiske faktorer osv. har noget at skulle sige. Men ikke at tænke over "hmm, hvad spiser de egentlig i USA..? kunne det have noget med det at gøre?", det er skyklapper.

Hvis det var så simpelt, hvorfor er der så så mange overvægtige?

Det er også simpelt bare at lette foden fra den skide speeder. Alligevel kører alt for mange alt for stærkt.
Der er så mange overvægtige blandt andet fordi der er for meget mad der er for let tilgængeligt alt for billigt og vi har alt for mange muligheder for at bevæge os mindre.

Jeg kender rigtig mange som i ville kalde fede, som har været fede hele deres liv, lige indtil de startede til psykolog og fandt ud af årsagen til deres "trøstespisning"..

Jaaaaa, og så tabte de sig.. fordi de snakkede med en psykolog? Nej. Psykologsnakken fik dem til at spise mindre og så tabte de sig. Vupti, maden er igen synderen på bundlininen.

Du skal tænke på at mange overvægtige er blevet mobbet hele deres liv og deraf sjældent har særlig meget selvværd og selvtillid, og derfor ikke er så gode til at åbne sig socialt..
Derfor ender mange med at sidde med en kæmpe skål slik og en pizza+Coca cola fredag aften istedet for at hænge ud med nogen.. For maden er måske det eneste "fristed", hvor de ikke får at vide de er klamme og de ikke er gode nok..

Helt enig. Men hvad forhindrer dem i at købe en fromage frais 0,2%, røre den op med lidt chili og hvidløg, salt, peber og limesaft, købe nogle gulerødder og andet grønt og sidder og dyppe i det istedet? Hvorfor SKAL det være en kæmpe skål slik, pizza og cola? Hvor står det? Hvilket gen taler for at det skal være pizza, cola og slik? Hvilket barnligt traume tvinger pizza, cola og slik i halsen på dem?
Det er årlange dårlige vaner der sidder fast her!

Så tænk nu over din/jeres egen næsetip, og klap jer selv på skulderen og sig i er dygtige fordi i træner og spiser rigtigt, og så lad være med at komme med alle de der lidt smarte kommentarer om at fede mennesker bare skal spise mindre og begynde at træne

Jeg vil faktisk klappe mig selv på skulderen over at have gjort noget godt for min krop. Hvorfor skal det tages fra mig?
Jeg har da også dårlige vaner; jeg bider f.eks. negle. Det er bare en dårlig vane. Så må jeg jo vælge; vil jeg sige "jeg er genetisk anlagt for at bide dem", fralægge mig ansvaret og så gnaske videre og have røv grimme negle eller vil jeg forsøge på forskellige måder at afvikle denne dårlige vane?

Mrjones skrev:Måske for nogen..

Men det er unægtelig nemmere at åbne en pose m&m's og ringe efter en pizza + dreje låget på en Cola..

Nemmere end hvad?
Skræl en banan - åben en pose slik. Rimelig lige nemt.
Ringe efter en pizza - ringe efter en kyllingesalat med peberfrugt, ærter, majs, jalapenos og råkost med en fedtfattig dressing. Rimelig lige nemt.
Dreje låget på en cola - dreje låget på en flaske vand. Rimelig lige nemt.

Nu skal du heller ikke gøre "dilemmaerne" værre end de er.

Mange "fede" trøstespiser jo tit spontant, og hvis de bliver berørt følelsesmæssigt..
Og i sådan en situation tænker du jo ikk over at snitte en salat og lave nogle kyllingefilet'er, der skal det bare gå stærkt, for du skal trøstes..

Igen; dårlige vaner. Og specielt i sådanne situationer må man også godt være bare en smule selektiv.

Nu snakkede vi før om "svaghed". Når folk står i supermarkedet, så er der masser af slik ved kassen der lokker. Hvem er det, udover folk selv, der er skyld i at det ryger i kurven? Ja så kan vi snakke om strategisk placering ved kasserne osv, men uanset påvirkningen fra butikken osv: Hvem styrer så hånden, der tager posen og putter den i kurven?
I'm not saying it's easy; but it's that simple.

DINGO :

Jeg tror faktisk vi er enige

For så vidt jeg kan læse ud af dit indlæg, så er vi enige i der "tit" lægger noget psykisk bag, som får dem til at spise, og deri ligger noget af problemet, og måske grunden til at de spiser..

MEN! det er jo selvfølgelig maden og de overskydende kcal's der gør de tager på.. og ja, det er svaghed, og ja de skal tage sig sammen hvis de vil tabe sig..

Og jeg skriver jo også at et vægttab ikke kun i min verden skal klares med en psykolog.

Det skal i nogle tilfælde klares med psykolog, diætist og måske en personlig træner.. Da mange "fede" mennesker ikke har den viden der er nødvendig om kost og træning, og måske ikke magter (dovne vil nogen kalde det) at læse om det og sætte sig ind i det..

Kunne man sætte de 3 ting sammen (psykolog, diætist og personlig træner/coach), så tror jeg man kunne hjælpe rigtig mange mennesker.. Både fysisk og psykisk