Mit dansk essay om bodybuilding i 3.g
Glæden ved bodybuilding
Uvidende mennesker forbinder ofte ordet bodybuilding med en snotdum rocker proppet med steroider. Bodybuilding er alt andet end det. En bodybuilder er en person, der udnytter sit genetiske potentiale ved hjælp af vægttræning, kost, søvn og til dels ulovlige medikamenter. Personen udstiller sit korpus med den bedst mulige muskelmasse, definition, symmetri og proportion, som helbredet tillader. Bodybuilding er en livsstil, som tiltaler de færreste, som Ronnie Coleman intelligent mæler:“ Everybody wants to be a bodybuilder, but don’t nobody want to lift no heavy-ass weights.” Professionel bodybuilding er uden tvivl verdens hårdeste sport. Tag for eksempel Kai Greenes hverdag: Han træner to gange dagligt, han bruger timevis på at tilberede enorme mængder mad, så han kan opretholde kroppens anabolske tilstand og om natten tænder han samtlige varmeapparater i køkkenet alt imens han går på et primitivt løbebånd, for at drive væsken ud af kroppen. Sådan forløber 363 af årets dage i en top professionel bodybuilders liv. De to resterende dage om året står de på en stor scene med en umenneskelig lav fedt procent og fuldstændigt udtømt for væske iført tangatrusser og brun creme for at fremme kroppens muskulatur. Imens dommerne diskuterer og vurderer, hvem der lever mest op til Eugen Sandows (Father of bodybuilding) ideale fysik. Alt dette foregår til tusindvis af bodybuilding fans og fanatikeres begejstring.
Professionel bodybuilding tiltaler mig bestemt ikke. Dog har jeg uendelig respekt for dem, der har valgt den vej. Nej, jeg holder mig til bodybuilding på hobbyplan. Jeg prøver så vidt muligt også at transformere min krop til noget æstetisk, noget som folk vil beundre. Det mål betyder, at jeg til dels har en livsstil, som en bodybuilder - dog med undtagelser. Jeg elsker at træne, og det med at putte en tung vægtstang på nakken og løfte den gentagne gange, det får mig tit til at tænke filosofiske tanker. Ofte har jeg filmkarakteren Rocky Balboa’s tale i baghovedet, inden jeg tager stangen på nakken og løfter den indtil smerten overtager:” You, me, or nobody is gonna hit as hard as life. But it ain’t about how hard you hit. It’s about how hard you can get hit and keep moving forward; how much you can take and keep moving forward. That’s how winning is done! ”Jeg elsker den fantastiske følelse af blodet, der pumper ud i musklerne og den enorme frigivelse af testosteron imens smerten ligeså stille tiltager, i dette eksakte øjeblik har jeg aldrig følt mig mere levende. Der ligger den 100kg tunge rustne vægtstang helt død på gulvet; den venter bare på, at jeg løfter den. Det er mig versus stangen - den eneste, der stopper mig, er mig selv. Træningen gør mig selv til min egen værste fjende på både godt og ondt. Hvis mit ego er for stort en given dag, løfter jeg alt for tungt, hvilket kan risikere at give en skade. Hvis mit ego er for lille, får jeg aldrig løftet den ubarmhjertige vægtstang. Nogle dage kan jeg på forhånd mærke, at i dag vil jeg slå min personlige rekord i et løft. Jeg kan stadig huske de dage, hvor motivationen var i top, energien spillede og arrigskaben var stor; de dage hvor du virkelig tilfredsstiller dit ego med ekstremt tunge vægte. Det får mig til at tænke på, at træningscenteret fungerer som et terapeutisk sted. Et sted hvor man kan frigive alle ens aggressioner og vrede konstruktivt ved at ”straffe” vægtene. Så på en måde kan man sige, at vægtene fungerer som ens ven. En ven du altid ved, hvor du har, en ven som aldrig skuffer dig, og hvor du ved, hvad du får. Hvis alle mennesker trænede med vægte, ville verden måske være et bedre sted?
Alle de hårde timer jeg bruger i træningscenteret i håbet om en forøgelse af muskelmassen betyder, at jeg også vil have det mest optimale ud af de timer. Det betyder, at jeg ikke har lyst til at hindre dette ved at drikke mig fuld og ubehagelig weekend efter weekend, som så mange andre gymnasieelever desværre gør. Hvilket måske går udover mine sociale evner. Jeg føler mig bare ikke hjemme i en verden af alkohol og usund livsstil. Jeg kan sagtens drikke en gang imellem og spise usundt, bare det ikke bliver regelmæssigt. Når man først har prøvet at leve efter livsstilen, som en hobby bodybuilder, ved man udmærket, at man er meget gladere og føler sig meget bedre tilpas end når man lever usundt i dagligdagen. Jeg bliver måske betragtet, som en der er kedelig og ikke ”lever livet”. Jeg lever udfra Arnold Schwarzenegger’s berømte citat: The worst thing I could be is the same as everybody else. I’d hate that” Det betyder, at jeg ikke lever som et gennemsnitligt menneske, da jeg ikke vil være et gennemsnitligt menneske. Jeg lever som en bodybuilder, fordi jeg vil udnytte mit genetiske potentiale mest optimalt uden rusmidler, som nedbryder det potentiale. Man lever i en begrænset periode, så hvorfor ikke have det fantastisk i den periode med en krop og hjerne, der fungerer bedre for hver dag? Bodybuilding er nok den mest ensomme livsstil, der findes, men den er behagelig og fredfyldt. Folk beundrer livsstilen og vil som regel gerne se ligesådan ud, men de har ikke rygraden til det. For mig handler det om at finde den gyldne middelvej mellem en bodybuilding livsstil samt en socialt fungerende livsstil. Jeg kan ikke leve uden begge dele.
- It's as satisfying to me as, uh, coming is, you know? As, ah, having sex with a woman and coming. And so can you believe how much I am in heaven? I am like, uh, getting the feeling of coming in a gym, I'm getting the feeling of coming at home, I'm getting the feeling of coming backstage when I pump up, when I pose in front of 5,000 people, I get the same feeling, so I am coming day and night. I mean, it's terrific. Right? So you know, I am in heaven. – Arnold Schwarzenegger