Hold kæft, hvor er I alle sammen bare kloge og succesfulde og rige og smukke!

Nu vil jeg ikke udstille hverken fag eller personer, men jeg kender mange, der studerer en række forskellige fag (alt fra let naturvidenskab til humaniora og samf. videnskab) og deres eksamener er ekstremt nemme.

Vores eksamener er ofte 6 timer uden hjælpemidler i hånden.

Flere af mine kammeraters eksamener er f.eks. 5 timers med hjælpemidler og på computer. Nok meget tilsvarende Dansk A og engelsk B i gymnasiet. Du kan jo bestå disse praktisk talt uden at have rørt en finger. Du får stillet en række spørgsmål, hvis svar du kan finde i bogen du frit må have liggende foran dig. Ligeledes er mange af deres eksamener over flere dage, eller i det mindste 24-timers. En af mine forhenværende matematiklærere fortalte, at hans datter studerede psykologi på AU. Mere eller mindre samtlige eksamener var 24-timers opgaver, hvor hun kunne få al den hjælp hun ville. Læs: Hun kunne blive psykolog uden at nogen praktisk talt vidste om hun kunne noget som helst. Jeg har ofte hjulpet flere af mine kammerater i diverse fag få dage forinden og under eksamen - både i naturvidenskab og humaniora/samf. Hvis man kan sidde og lære nye ting få dage inden man skal eksamineres i dem er niveauet simpelthen for lavt.

De fleste af mine kammerater, der studerer på andre uddannelser, laver mindre end den gennemsnitlige gymnasieelev. De studerer nok 4-5 timer om dagen.

Comedian skrev:Hold kæft, hvor er I alle sammen bare kloge og succesfulde og rige og smukke!

+1

serotonin, du snakker ægte lort.

Man skal være ekstremt dum for at dumpe en eksamen på gymnasiet. Man skal virkelig gå til prøven og ikke ane hvad der er op og ned. Også i naturfagene. Eksamenerne på universitetet er ikke "nemmere". Kan du komme med eksempler på en "nem" eksamen på universitetet? Gerne fra humaniora, som du er jo så vidende omkring.

Prøv at gå til en mundtlig eksamen i f.eks. britisk litteratur før 1720, hvor de forventer at du har viden omkring et 2000-siders pensum, analyseteknikker, metodik og videnskabsteori, i et fag hvor igen af teksterne er på læsbart engelsk.

Eller grammatisk diagnostik, der i sin natur handler om at diagnosticere fejl i sætninger, og hvor dumperaten på første hold til eksamen var 48% og 80% til re-eksamen. Det er bachelorfag på Engelske og Amerikanske Studier på SDU. Dumperaten er større end Anatomi på dyrlægestudiet. Kom ikke og sig, at det er nemt.

På gymnasiet er det nok man kan stave til sit navn. Bare det, at der er årskarakterer, taler noget om niveauet. Man kan snyde sig igennem et helt års afleveringer og komme ud med 10-12 i årskarakter uden at have lavet noget selv.

Selvfølgelig er der nogen der kan kravle igennem en bachelor uden at anstrenge sig, og de kommer oftest igennem med et 02 til samtlige eksamener, gerne efter de har været til re-eksamen et par gange i hvert fag. De vil aldrig kunne gennemføre en kandidat, heller ikke på et humaniorafag, og de vil ikke have nogle særlige kundskaber når de er færdige. Det er det man kalder "slackere", og det er dem der efter et endt studie går rundt og brokker sig over arbejdsløshedsgraden af akademikere.

Jeg har både læst på humaniora og sundhedsvidenskab (og undervist på humaniora), og der er nogle fag på humaniora hvor fremmøde er nok til at bestå. Det er små fag der er 2 ECTS værd. De fag findes også på sundhedsvidenskab. Det er fordi de er små fag der ikke tæller særligt meget, men som alligevel lige skal rundes af. Det gør ikke eksamensniveauet "nemmere" på gymnasiet, det er bare udtryk for at der er mere komplekse vægtningsgrader end a- b og c-niveau på universitetet.

Pls stop den her forudindtagede, subjektive, uoplyste diskussion. Den er helt hul i hovedet og giver Andreas (og borumpas) et helt forskruet billede af hvordan universitetslivet ser ud.

KH

Somewhat-relevant anekdote:

Jeg har undervist i svømning på et gymnasie. Der var en pige på holdet der var så vandskræk, at hun ikke deltog. Hun sad bare på kanten og græd. Vi vurderede, at hun skulle dumpes, da hun jo absolut ikke deltog i aktiviteterne. Da vi sagde det til gymnasielærerne stejlede de fuldstændigt og sagde, at de ikke mente vi kunne dumpe hende, så vi måtte give hende 02.

Hun bestod et svømmeforløb uden at have været i vandet.

Fucking lol.

serotonin skrev:Nu vil jeg ikke udstille hverken fag eller personer, men jeg kender mange, der studerer en række forskellige fag (alt fra let naturvidenskab til humaniora og samf. videnskab) og deres eksamener er ekstremt nemme.

Vores eksamener er ofte 6 timer uden hjælpemidler i hånden.

Flere af mine kammeraters eksamener er f.eks. 5 timers med hjælpemidler og på computer. Nok meget tilsvarende Dansk A og engelsk B i gymnasiet. Du kan jo bestå disse praktisk talt uden at have rørt en finger. Du får stillet en række spørgsmål, hvis svar du kan finde i bogen du frit må have liggende foran dig. Ligeledes er mange af deres eksamener over flere dage, eller i det mindste 24-timers. En af mine forhenværende matematiklærere fortalte, at hans datter studerede psykologi på AU. Mere eller mindre samtlige eksamener var 24-timers opgaver, hvor hun kunne få al den hjælp hun ville. Læs: Hun kunne blive psykolog uden at nogen praktisk talt vidste om hun kunne noget som helst. Jeg har ofte hjulpet flere af mine kammerater i diverse fag få dage forinden og under eksamen - både i naturvidenskab og humaniora/samf. Hvis man kan sidde og lære nye ting få dage inden man skal eksamineres i dem er niveauet simpelthen for lavt.

De fleste af mine kammerater, der studerer på andre uddannelser, laver mindre end den gennemsnitlige gymnasieelev. De studerer nok 4-5 timer om dagen.

Du forstår helt grundlæggende ikke hvad forskellen er på en 6-timers "liren-viden-af" og f.eks. case-studier og opgaver hvor man skal indsamle empiri. Det er jo fagets natur at man justerer eksamensformen efter fagets indhold.

At sidde i seks timer uden hjælpemidler og sidde og skrive om f.eks. byudvikling af ghettoområder for at fremme integration giver ingen mening, fordi det bare vil være en snik for snak uden relevante kilder og empiri. En ugeopgave med samme emne giver mening, fordi det giver mulighed for indsamling af empiri. Så bliver det validt. Ens viden skal med andre ord være applikerbar. Måske du skulle læse op på taksonomi. Det er slående hvordan de første par år på mange af de "svære" uddannelser, som medicin og jura, slet ikke når op på et højere taksonomisk niveau end det beskrivende.

Fysologieksamener, som jeg selv har haft mange af, består jo bare af "Her er noget info, vi checker om du kan det info". Er man god til at lære ting udenad bliver sådanne eksamener ufatteligt nemme. Jeg har både været til f.eks. anatomi- og fysiologieksamener hvor det hele handlede om at huske ting og at kunne beskrive dem. Det passer perfekt til den type fag. Så kan jeg nogle fagtermer, og det er fint. Men læringen ligger i højere grad når man applikerer sin viden til andre områder - og her kommer 24- og ugeopgaverne på spil.

Mind = blown over arrogancen og bedrevidenheden i den her tråd, beklager triple post borumspaz

Det er ikke "forudindtagelser og subjektive meninger", men faktum. Det lyder til, at du føler dig meget ramt. Jeg siger ikke, at netop dit studie hører ind under omtalte kategori - det skal jeg ikke kunne side - men du er ignorant hvis du ikke kan se problemet. Det har desuden været oppe i medierne og ligeledes været diskuteret af professorer netop fordi, at folk laver et absolut minimum.

Jeg har allerede give rigeligt med eksempler på hvor nemt det er. Jeg siger ikke, at samtlige eksamener og uddannelser er nemme, men at en væsentlig del er. På AAU er der ofte gruppeeksamener, hvor der er op til 8 inde på én gang under eksamen. Det er komplet idiotisk, og lærer eller censor kan umuligt få et reelt indtryk af, hvad den enkelte kan - af åbenlyse årsager.
Flere af mine kammerater har fortalt mig, hvor nemt de har det, og jeg ved hvor lidt de laver ifht. andre studier. Her snakker vi f.eks. statskundskab/pol. adm., visse fag i idræt, psykologi, historie. Jeg synes også har jeg læst om nogle herinde, der har brystet sig af at være til eksamener i jura uden at have åbnet en bog.

Hele forudsætningen for ovenstående er selvfølgelig at man har en vis intelligens. Det er desuden klart, at når du udpeger nogle studier med minimale adgangskrav vil der være mange, der fejler. Ikke fordi at det er svært, men fordi at alle kan komme ind, så længe de har fået 2-4.5 i snit fra gymnasiet. Dyrlægestudiet og medicin kræver et laaangt højere snit (sikkert over det dobbelte) af nogle af dine eksempler, hvilket i sig selv gør en enorm forskel.

Jeg har selv et flair for fortolkning og analyse og tænker meget rationelt, hvilket selvfølgelig er en fordel.

For nogle måneder siden var jeg oppe i et lille 5 ECTS point (det skal her siges, at ECTS point og mit studie ingen sammenhæng har ifht. andre studier - eller endda til sammenligning af fagene indbyrdes) fag i form af sundhedspsykologi. Pensum var ca. 500 sider og eksamen 3 timers med alle hjælpemidler. Snittet lå på omkring 5, og 0 fik 12. Det siger absolut ingenting om niveauet - imo var det en seriøst nem eksamen, men folk gad bare ikke bruge tid på at læse på det, da fysiologi er væsentlig vigtigere. De fleste bestod dog ved at læse et par timer om dagen en uge inden eksamen.

Jeg har selv læst flere af mine kammeraters eksamener igennem, samt gentagende gange fået eksamener beskrevet, samt fået forklaret pensums omfang, indhold og niveau.

At du har været oppe i fysiologi, biokemi, anatomi og alt andet lige betyder overhovedet ikke, at niveauet har været det samme. Afaik er medicin det eneste fag på f.eks. AU, AAU og formentlig KU der omfatter al (human)anatomi, biokemi og fysiologi. De andre studier har et væsentlig lettere pensum. Der er heller ikke nogen grund til andet - de skal ikke bruge det på højere niveau. Jeg kan garantere dig for, at vores eksamener ikke altid består i "blot at gengive stof". Anatomi gør selvfølgelig et godt stykke ad vejen, men fysiologi gør absolut ikke. Inden for vores fag skal det kunne appliceres på kliniske forsøg samt patologiske problemstillinger, hvilket åbenlyst er målet. Desuden er anatomi på medicin absolut ikke et let fag.
Point being: Jeg tvivler ærligt talt på, at, medmindre du studerer/har studeret medicin, du har været oppe i samme pensum eller overhovedet noget der ligner.

Du tolker sikkert ovenstående som arrogant, men husk på, at det ikke handler om mennesker, men om forskellige fag og deres niveauer - og faktuelle standpunkter herom.

Ifht. gymnasiet: Ja, det er alt for let, hvilket jeg også selv pointere. En pige i idræt C fik 7 selvom hun havde et brækket ben igennem hele forløbet. Det er jo også ekstremer, ligesom du selv påpeger. Dansk A og matematik A er for mange mennesker knap så nemme fag, og ud fra flere opgaver jeg har læst fra kammerater, så er niveauet i disse omtrent det samme for en god portion af fagene/eksamenerne på universitetet. Ikke desto mindre er vi langt hen ad vejen enige i kritikken af gymnasiet.

Det er desuden interessant, at du selv kritiserer folk, der kan komme igennem studiet uden at lave noget. Dette er i sig selv én af mine pointer: Hvorfor ikke hæve niveauet væsentligt og gøre det umuligt for sådanne folk at bestå? Det er åndssvagt, at du kan bestå en universitetsuddannelse praktisk talt uden at røre en finger - eller i det mindste en lang række af fagene. Dette siger netop noget om, hvor let det er. Du ville aldrig komme igennem fysik, kemi eller matematik uden i det mindste at lære pensum til et minimum.

Et par afsluttende kommentarer:
Jeg er helt velbekendt med de taksonomiske niveauer. Det er de fleste med et eksamensbevis fra gymnasiet. Taksonomi har derimod absolut intet med selve sværhedsgraden af en eksamen at gøre. Vidste du, at 2. semesters anatomieksamen på AU (medicin) var i top3 over de sværeste eksamener i EU for et par år siden?
De taksonomiske niveauer der karakteriserer "Blooms" taksonomi anvendes desuden ikke på naturvidenskab (det er meningsløst). Man bruger derimod andre teorier, der ikke har noget med "beskrivende" niveauer at gøre. Det giver ingen mening. Søg f.eks. på "SOLO taksonomi".

Desuden: Ja, selvfølgelig skal eksamensstrukturen tilpasses fagets mål, men det har ikke meget med det jeg skriver at gøre. De fleste 24-timers eksamener bør man sagtens kunne lave til skriftlige eksamener uden hjælpemidler (ikke nødvendigvis i hånden - der bør laves et andet system, hvor det er svært at snyde), og hæve fagets niveau.

Et godt eksempel er f.eks. de filosofiske og psykologiske elementer i mange fag, som - åbenlyst - er gennemgående i mere eller mindre samtlige uddannelsen inden for humaniora og samfundsvidenskab. Her ville man nemt kunne benytte sværere teori, hvilket i sig selv ville resultere i dygtigere studerende, men ligeledes fordre et væsentlig større timeforbrug/en større arbejdsbyrde, samt kræve at man har et vist niveau for at bestå eksamenerne. Jeg hentyder helt simpelt til, at man burde sikre - både ved et øget niveau og mere strikte eksamensformer - at de studerende er i stand til abstrakt tænkning og forståelse. Platon, Aristoteles, Bentham, Mill, Hobbes osv. er nemme. Sartre, Heideigger, Kant, Hegel, Husserl er svære. Sidstnævnte herrer er muligvis en kende for langt over pensum pånær for filosofi, men ikke desto mindre bør man hæve niveauet og kravet til eksamen, eftersom pensum i sig selv ikke er svært.

http://politik.tv2.dk/2014-06-26-profes ... t%E2%80%99
http://politiken.dk/debat/ECE1306556/pr ... -skandale/
http://politiken.dk/debat/ECE1766770/hu ... badeferie/
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... C3%A5.html

Igen: Lad vær med at tolk det som et arrogant udlæg, men se det som en debat med et standpunkt, der absolut ikke er hverken urimeligt eller urealistisk, men et - efter min mening - stort samfundsmæssigt problem

serotonin skrev:Det er ikke "forudindtagelser og subjektive meninger", men faktum. Det lyder til, at du føler dig meget ramt. Jeg siger ikke, at netop dit studie hører ind under omtalte kategori - det skal jeg ikke kunne side - men du er ignorant hvis du ikke kan se problemet. Det har desuden været oppe i medierne og ligeledes været diskuteret af professorer netop fordi, at folk laver et absolut minimum.

Den påstand er en decideret joke. Det er ikke "faktum", det er din subjektive holdning til hvad der foregår på andre studier, som du ikke har nogen reel idé om.

Jeg har allerede give rigeligt med eksempler på hvor nemt det er.

Og dog intet konkret.

Jeg siger ikke, at samtlige eksamener og uddannelser er nemme, men at en væsentlig del er.

Subjektivitet og vrøvl.

På AAU er der ofte gruppeeksamener, hvor der er op til 8 inde på én gang under eksamen. Det er komplet idiotisk, og lærer eller censor kan umuligt få et reelt indtryk af, hvad den enkelte kan - af åbenlyse årsager.

Du gør ekstremer og anekdoter til argumentation. Det er uholdbart og vrøvl.

Du nævner desuden ikke hvilket fag du taler om. Visse fag (eksempelvis lederuddannelser9 kunne vægte samarbejdsevner, teamdynamik, arbejdsgrupper osv. som værende vigtige.

Flere af mine kammerater har fortalt mig, hvor nemt de har det, og jeg ved hvor lidt de laver ifht. andre studier. Her snakker vi f.eks. statskundskab/pol. adm., visse fag i idræt, psykologi, historie. Jeg synes også har jeg læst om nogle herinde, der har brystet sig af at være til eksamener i jura uden at have åbnet en bog.

Hele forudsætningen for ovenstående er selvfølgelig at man har en vis intelligens. Det er desuden klart, at når du udpeger nogle studier med minimale adgangskrav vil der være mange, der fejler. Ikke fordi at det er svært, men fordi at alle kan komme ind, så længe de har fået 2-4.5 i snit fra gymnasiet. Dyrlægestudiet og medicin kræver et laaangt højere snit (sikkert over det dobbelte) af nogle af dine eksempler, hvilket i sig selv gør en enorm forskel.

Idræt kræver et sted imellem 10 og 11 på SDU, men det er tydeligt at du glorificerer dit studie på baggrund af optagkravet. Optagkravet er et udtryk for INTET ANDET end antallet af ansøgere, og det justeres på årsbasis på baggrund af ansøgertallet.

Jeg har selv et flair for fortolkning og analyse og tænker meget rationelt, hvilket selvfølgelig er en fordel.

For nogle måneder siden var jeg oppe i et lille 5 ECTS point (det skal her siges, at ECTS point og mit studie ingen sammenhæng har ifht. andre studier - eller endda til sammenligning af fagene indbyrdes) fag i form af sundhedspsykologi. Pensum var ca. 500 sider og eksamen 3 timers med alle hjælpemidler. Snittet lå på omkring 5, og 0 fik 12. Det siger absolut ingenting om niveauet - imo var det en seriøst nem eksamen, men folk gad bare ikke bruge tid på at læse på det, da fysiologi er væsentlig vigtigere. De fleste bestod dog ved at læse et par timer om dagen en uge inden eksamen.

Hvad er pointen her? At et fag til 5 ects med sølle 500 siders pensum er nemt? Det er derfor, det kun er 5 ects værd. At i nedprioriterer faget er en integreret del af universitetsstrukturen hvor man, ganske åbenlyst, vælger sine kampe, da man prioriterer menneskelig frihed. Der vil altid være nogen, der vælger et fag de er gode til, og ikke behøver studere 8 timer om dagen for at komme igennem. Er det normen? Nej. Selvfølgelig er det ikke det.

Jeg har selv læst flere af mine kammeraters eksamener igennem, samt gentagende gange fået eksamener beskrevet, samt fået forklaret pensums omfang, indhold og niveau.
At du har været oppe i fysiologi, biokemi, anatomi og alt andet lige betyder overhovedet ikke, at niveauet har været det samme. Afaik er medicin det eneste fag på f.eks. AU, AAU og formentlig KU der omfatter al (human)anatomi, biokemi og fysiologi. De andre studier har et væsentlig lettere pensum. Der er heller ikke nogen grund til andet - de skal ikke bruge det på højere niveau. Jeg kan garantere dig for, at vores eksamener ikke altid består i "blot at gengive stof". Anatomi gør selvfølgelig et godt stykke ad vejen, men fysiologi gør absolut ikke. Inden for vores fag skal det kunne appliceres på kliniske forsøg samt patologiske problemstillinger, hvilket åbenlyst er målet. Desuden er anatomi på medicin absolut ikke et let fag.
Point being: Jeg tvivler ærligt talt på, at, medmindre du studerer/har studeret medicin, du har været oppe i samme pensum eller overhovedet noget der ligner.

Du forstår slet ikke min pointe, og du bliver ved med at vrøvle. Pointen er netop, at fagene og fagområderne på forskellige studier ikke svarer over ens, og derfor kan du ikke bruge eksamensformen som eksempel på hvad der gør en "god" eller en "svær" eksamen. Du har ikke læst hvad jeg har skrevet. Pointen er overhovedet ikke valid og larmende irrelevant. Jeg kan stille dig samme problemstilling med ethvert andet stidueområde som eksempel, og lave samme argument. Det er meningsløst og forvirret.

Du tolker sikkert ovenstående som arrogant, men husk på, at det ikke handler om mennesker, men om forskellige fag og deres niveauer - og faktuelle standpunkter herom.

Ifht. gymnasiet: Ja, det er alt for let, hvilket jeg også selv pointere. En pige i idræt C fik 7 selvom hun havde et brækket ben igennem hele forløbet. Det er jo også ekstremer, ligesom du selv påpeger. Dansk A og matematik A er for mange mennesker knap så nemme fag, og ud fra flere opgaver jeg har læst fra kammerater, så er niveauet i disse omtrent det samme for en god portion af fagene/eksamenerne på universitetet. Ikke desto mindre er vi langt hen ad vejen enige i kritikken af gymnasiet.

Det er desuden interessant, at du selv kritiserer folk, der kan komme igennem studiet uden at lave noget. Dette er i sig selv én af mine pointer: Hvorfor ikke hæve niveauet væsentligt og gøre det umuligt for sådanne folk at bestå? Det er åndssvagt, at du kan bestå en universitetsuddannelse praktisk talt uden at røre en finger - eller i det mindste en lang række af fagene. Dette siger netop noget om, hvor let det er. Du ville aldrig komme igennem fysik, kemi eller matematik uden i det mindste at lære pensum til et minimum.

Jeg kritiserer ikke folk, jeg eksemplificerer hvad der sker med dem, der tager den lette vej. Du kommer heller ikke igennem humaniora uden at lære pensum til et minimum (det taler til gengæld om din viden omkring det du udtaler dig om). Det er faktum.

Et par afsluttende kommentarer:
Jeg er helt velbekendt med de taksonomiske niveauer. Det er de fleste med et eksamensbevis fra gymnasiet. Taksonomi har derimod absolut intet med selve sværhedsgraden af en eksamen at gøre. Vidste du, at 2. semesters anatomieksamen på AU (medicin) var i top3 over de sværeste eksamener i EU for et par år siden?
De taksonomiske niveauer der karakteriserer "Blooms" taksonomi anvendes desuden ikke på naturvidenskab (det er meningsløst). Man bruger derimod andre teorier, der ikke har noget med "beskrivende" niveauer at gøre. Det giver ingen mening. Søg f.eks. på "SOLO taksonomi".

Nu taler jeg heller ikke om naturvidenskab, jeg taler netop om absurditeten i at sidestille og sammenligne en 6-timers sit-down eksamen uden hjælpemidler med en eksamen på f.eks. 24 timer og 7 dage. På 24- og 7-dagesbasis forventes det, at man kommer op på et højere taksonomisk niveau end det beskrivende. Netop derfor er der mere tid til at gøre det, fordi der skal indsamles empiri. Jeg har selv rettet opgaver i videnskabsteori 1 på universitetet, og det er slående hvordan en 5-timers sit-down-opgave uden hjælpemidler har et ufatteligt lavt niveau. Hovedsaligt på baggrund af, at de ikke bevæger sig op på et højt taksonomisk nvieau. Er det skåret ud i pap nu?

Desuden: Ja, selvfølgelig skal eksamensstrukturen tilpasses fagets mål, men det har ikke meget med det jeg skriver at gøre. De fleste 24-timers eksamener bør man sagtens kunne lave til skriftlige eksamener uden hjælpemidler (ikke nødvendigvis i hånden - der bør laves et andet system, hvor det er svært at snyde), og hæve fagets niveau.

Læs ovenstående Det er desuden en direkte selvmodsigelse der viser manglende forståelse for alle andre fagområder end dit eget.

Et godt eksempel er f.eks. de filosofiske og psykologiske elementer i mange fag, som - åbenlyst - er gennemgående i mere eller mindre samtlige uddannelsen inden for humaniora og samfundsvidenskab. Her ville man nemt kunne benytte sværere teori

Lol, "benytte sværere teori".

, hvilket i sig selv ville resultere i dygtigere studerende, men ligeledes fordre et væsentlig større timeforbrug/en større arbejdsbyrde, samt kræve at man har et vist niveau for at bestå eksamenerne. Jeg hentyder helt simpelt til, at man burde sikre - både ved et øget niveau og mere strikte eksamensformer - at de studerende er i stand til abstrakt tænkning og forståelse. Platon, Aristoteles, Bentham, Mill, Hobbes osv. er nemme. Sartre, Heideigger, Kant, Hegel, Husserl er svære.

Og det er sjovt nok dem, man arbejder med. Jeg har aldrig set Platon nævnt på mine fire år på universitetet.

Sidstnævnte herrer er muligvis en kende for langt over pensum pånær for filosofi, men ikke desto mindre bør man hæve niveauet og kravet til eksamen, eftersom pensum i sig selv ikke er svært.

Wow.

http://politik.tv2.dk/2014-06-26-professor-%E2%80%98danske-studerende-laver-alt-lidt%E2%80%99
http://politiken.dk/debat/ECE1306556/pr ... -skandale/
http://politiken.dk/debat/ECE1766770/hu ... badeferie/
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... C3%A5.html

Og så afslutter du med at linke til debatindlæg på politiken, som i sin natur er subjektive og et udtryk for personlige meninger. Dine to links fra tv2 differentierer ikke imellem fakulteterne, så de beviser intet andet end, at regeringens plan om at der skal så mange igennem universitetsuddannelserne som muligt, ikke er god.

Igen: Lad vær med at tolk det som et arrogant udlæg, men se det som en debat med et standpunkt, der absolut ikke er hverken urimeligt eller urealistisk, men et - efter min mening - stort samfundsmæssigt problem

Jeg tolker det ikke som et arrogant indlæg, jeg tolker det som om, at du udtaler dig om en hel masse du ikke har nogen som helst reel viden eller indsigt i. Jeg er ked af at skulle lave en SandyFrink, men du er overhovedet ikke kvalificeret til at udtale dig om det, du udtaler dig om. Jeg ved ikke hvad der får dig til at tro, at din manglende indsigt i f.eks. humaniorafaget (jeg kan læse på dit indlæg, at du ikke aner hvad fagenes formål og natur er) giver dig noget som helst at udtale dig om andet end ligegyldige postulater der, om du vil det eller ej, bunder i subjektivitet.

Din selvproklamerede rationalitet er meget lidt værd, når du bevæger dig på så tyndt grundlag som du gør her. Dit svar på mine indlæg har vist mig, at der ikke er mere at komme efter, men du bør gå dit verdenssyn efter i sømmene og vurdere, om din rationalitet virkelig er så rationel som du påstår, den er. Her taler jeg især om dit syn på forskellige fagområders kvaliteter, som du ingen indsigt i eller forståelse for, har.

Her forleden så jeg desuden i en anden tråd, hvordan du voldsom kritiserede Klinisk Biomekanik og kiropraktoruddannelsen. Det blev nævnt for dig i tråden, at de læser sammen med medicinerne, og har fuldstændigt samme undervisning som medicinerne. Og dog stod du ved dit postulat. Din viden omkring universitetsstrukturen og dine brølende udtalelser stemmer ikke overens, og det har nu efterhånden vist sig flere gange. Stop.

Edit: Beklager alt det her spammeri i din log, Borumpas. Nu har du lidt godnatlæsning til senere.

Det er OK spændende læsning. Jeg har i hvert fald ingen indsigt i universitetslivet lige pt. Så det "gi'r" godt.

Først og fremmest synes jeg, at du skal holde debatten nogenlunde saglig. Vi er voksne mennesker. Du er naturligvis velkommen til at være uenig, men det fremmer ikke ligefrem dine holdninger, når du angriber folk personligt. Det klæder ingen - ej heller vores diskussion. Hvis du fortsætter sådan gider jeg ærligt talt ikke diskutere med dig, og i så fald kan jeg kun sidde tilbage og tænke mit.

Eksamensformerne og niveauerne jeg fremlægger er ikke anekdoter. Du er meget velkommen til selv at undersøge det. Jeg har flere kammerater, der studerer på f.eks. AAU i hhv. pol. adm. og idræt, hvor eksamen netop foregår således. Jeg blev selv overrasket - men det gør det ikke mindre forkert

Det er ikke min subjektive mening, eftersom det netop debatteres i samfundet - også for få dage siden, som du kan se jeg har linket til. Dette af en professor. I din logik vil det altid være en "subjektiv mening". Det er klart, at en person, der søger ind med et snit på 2 fra gymnasiet vil være yderst uenig i det jeg skriver. En person med en gennemsnitlig intelligens ifht. standarden for universitetsstuderende (formentlig omkring 110-115) vil formentlig ikke være så uenig. En person med en højere eller væsentlig højere intelligens vil være dybt uenig. Hvis du går få år tilbage i tiden var kravene netop tilsvarende dem, en person med højere eller væsentlig højere end nutidens gennemsnitlige intelligens for en studerende ville klare sig igennem på. Niveauerne for at opnå en doktorgrad, PhD, kandidat osv. bliver nemmere og nemmere. Dette er et faktum. Tjek f.eks. kravene for at bestå gymnasiet, samt folkeskolen og universitetet i procentsatser ifht. befolkningen for 20 eller 30 år siden. Jeg har allerede nævnt nogle fag.

Idræt kræver et sted imellem 10 og 11 på SDU, men det er tydeligt at du glorificerer dit studie på baggrund af optagkravet. Optagkravet er et udtryk for INTET ANDET end antallet af ansøgere, og det justeres på årsbasis på baggrund af ansøgertallet.
Idræt er heller ikke humaniora eller samfundsvidenskab. Niveauet på SDU kan jeg ikke kritisere, da jeg ikke kender til niveauet - men på AAU gør jeg. Deraf brugte jeg selv eksemplet.
Jeg fremhæver netop flere af de andre fag du præsenterer, hvilket du ikke kommenterer på. Se f.eks. på engelsk SDU, som du selv var inde på.
Det er klart, at des flere ansøgere der kommer, des mere stiger kravene. Det er en automatisk mekanisme og siger sig selv. Det gider jeg ikke engang forsvare.

Hvad er pointen her? At et fag til 5 ects med sølle 500 siders pensum er nemt? Det er derfor, det kun er 5 ects værd. At i nedprioriterer faget er en integreret del af universitetsstrukturen hvor man, ganske åbenlyst, vælger sine kampe, da man prioriterer menneskelig frihed. Der vil altid være nogen, der vælger et fag de er gode til, og ikke behøver studere 8 timer om dagen for at komme igennem. Er det normen? Nej. Selvfølgelig er det ikke det.

Pointen er, at det er ekstremt nemt at bestå faget uden at lægge noget som helst arbejde i det. Ligeledes, at faget i sig selv svarende til noget nær 1 ECTS point ifht. vores egentlige pensum. Utroligt nok var der en psykologistuderende på kandidaten, der også tog faget. Hun fik heller ikke 12. Pointen med dette er netop, at eksamen altså ikke bare "var for nem", men i højere grad at det er alt for nemt at bestå.

Du forstår slet ikke min pointe, og du bliver ved med at vrøvle. Pointen er netop, at fagene og fagområderne på forskellige studier ikke svarer over ens, og derfor kan du ikke bruge eksamensformen som eksempel på hvad der gør en "god" eller en "svær" eksamen. Du har ikke læst hvad jeg har skrevet. Pointen er overhovedet ikke valid og larmende irrelevant. Jeg kan stille dig samme problemstilling med ethvert andet stidueområde som eksempel, og lave samme argument. Det er meningsløst og forvirret

Det har jeg heller aldrig gjort.
Ikke desto mindre svarer jeg gerne på det:
Selvfølgelig kan du anvende en "lignende" eksamensform på mange fag uden at det gør noget som helst ved studiets mål, udover at øge sværhedsgraden. Lad os tage et gyldigt eksempel: Filosofieksamen på AAU pol.adm foregår over 3 dage, hvor studenten eksamineres i en række spørgsmål, som herefter afleveres og bedømmes. Kravet er omkring 10 sider.
Under min egen filosofieksamen skrev jeg selv 7-8 sider på 2 timer. Til sundhedspsykologieksamen skrev jeg 9 sider på 3 timer.
Du må hjertens gerne forklare mig, hvorfor man skal have 3 dage til at skrive 10 sider om Bentham og Hobbes, samt læse et par artikler og kritisere dem ud fra et par andre teoretikere, frem for at have en 5 timers eksamen uden hjælpemidler, hvor pensum er de samme filosoffer. Forskellen er, at du her ikke kan få hjælp, samt er nødt til at have en reelt filosofisk kendskab og en vis rationel tankegang for at kritisere og diskutere en række problematikker.
Det gør helt simpelt eksamen væsentlig sværere (på ingen måde urimelig svær i sig selv), hvilket hele tiden har været pointen.

Jeg kritiserer ikke folk, jeg eksemplificerer hvad der sker med dem, der tager den lette vej. Du kommer heller ikke igennem humaniora uden at lære pensum til et minimum (det taler til gengæld om din viden omkring det du udtaler dig om). Det er faktum.
Men du behøver tilsyneladende heller ikke at kunne pensum uden ad. De fleste mennesker med en vis intelligens kan bestå en 5-timers, 24-timers eller flerdags eksamen, hvor målet er at svare på en række spørgsmål med bogen åben foran dig. Jeg siger ikke, at du "aldrig skal have set det før" (omend det også kan lade sig gøre - nok ikke for gennemsnittet), men at man med en ikke særlig dyb indsats kan bestå den uden de store problemer, hvis man bare har arbejdet nogle få timer dagligt.

Jeg har selv rettet opgaver i videnskabsteori 1 på universitetet, og det er slående hvordan en 5-timers sit-down-opgave uden hjælpemidler har et ufatteligt lavt niveau. Hovedsaligt på baggrund af, at de ikke bevæger sig op på et højt taksonomisk nvieau. Er det skåret ud i pap nu?

Præcis. Det er alt for nemt. Det er dét, der hele pointen. Hæv niveauet under disse eksamener - hvorfor er det umuligt, om du tilsyneladende mener?

Læs ovenstående Det er desuden en direkte selvmodsigelse der viser manglende forståelse for alle andre fagområder end dit eget.

Helt uenig. Dette har jeg responderet på. Jeg siger ikke, at det omhandler alle fag - men der er unægteligt mange fag, hvor det er en mulighed. Jeg siger ikke, at der ved større projektopgaver ikke kan laves den slags eksamener. Så kan man f.eks. ændre tidshorisonten og den egentlige fremlæggelsesmetode.

Lol, "benytte sværere teori".
Jeg ser ikke rigtigt det sjove. Des sværere teorien er, des mere fordres du til at tænkte mere abstrakt og komplekst, samt at sætte dig ind i tingene. Det er hele den primære forskel igennem vores uddannelsessystem.

Og det er sjovt nok dem, man arbejder med. Jeg har aldrig set Platon nævnt på mine fire år på universitetet.
Det har jeg. Flere gange. Derimod har jeg kun på selve filosofistudiet hørt folk blive undervist i f.eks. fænomenologisk ontologi.

Wow.
Vi har bare ikke syn på niveauerne. Fair nok, hvis du mener, at det er svært nok. Jeg synes, at det virker alt for nemt.

Og så afslutter du med at linke til debatindlæg på politiken, som i sin natur er subjektive og et udtryk for personlige meninger. Dine to links fra tv2 differentierer ikke imellem fakulteterne, så de beviser intet andet end, at regeringens plan om at der skal så mange igennem universitetsuddannelserne som muligt, ikke er god.
Det var i højere grad for at få dig til at indse, at jeg ikke er alene om disse holdninger, men at professorer på universitet selv er velvidende om problemstillingen.

Jeg tolker det ikke som et arrogant indlæg, jeg tolker det som om, at du udtaler dig om en hel masse du ikke har nogen som helst reel viden eller indsigt i. Jeg er ked af at skulle lave en SandyFrink, men du er overhovedet ikke kvalificeret til at udtale dig om det, du udtaler dig om. Jeg ved ikke hvad der får dig til at tro, at din manglende indsigt i f.eks. humaniorafaget (jeg kan læse på dit indlæg, at du ikke aner hvad fagenes formål og natur er) giver dig noget som helst at udtale dig om andet end ligegyldige postulater der, om du vil det eller ej, bunder i subjektivitet.

Din selvproklamerede rationalitet er meget lidt værd, når du bevæger dig på så tyndt grundlag som du gør her. Dit svar på mine indlæg har vist mig, at der ikke er mere at komme efter, men du bør gå dit verdenssyn efter i sømmene og vurdere, om din rationalitet virkelig er så rationel som du påstår, den er. Her taler jeg især om dit syn på forskellige fagområders kvaliteter, som du ingen indsigt i eller forståelse for, har.

Og i samme ombæring kan jeg så klandre dig for det modsatte.
Jeg vil godt garantere dig for, at der i alt bliver brugt væsentlig mere tid på studiet på de naturvidenskabelige/sundhedsvidenskabelige fakulteter ifht. humaniora og samfundsvidenskab (jura inkluderet). Ligeledes er det med meget stor sandsynlighed kun studerende fra naturvidenskab, der bruger over 37 timer om ugen på studiet.
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2014/ ... _2013.pdf/

Du kan nægte det så meget du vil, men det gør ikke det jeg skriver mindre korrekt.

Her forleden så jeg desuden i en anden tråd, hvordan du voldsom kritiserede Klinisk Biomekanik og kiropraktoruddannelsen. Det blev nævnt for dig i tråden, at de læser sammen med medicinerne, og har fuldstændigt samme undervisning som medicinerne. Og dog stod du ved dit postulat. Din viden omkring universitetsstrukturen og dine brølende udtalelser stemmer ikke overens, og det har nu efterhånden vist sig flere gange. Stop.
Jeg kritiserede kiropraktik - ikke "klinisk biomekanik", som må angive noget andet. Kiropraktik er kendt for at være pseudovidenskab på lige fod med al anden alternativ medicin, og er i nyere metaanalyser bevist ikke at have nogen videnskabelig evidens bag sig.
Og hvad i alverden mener du? Jeg gav ham, der påstod det ret, efter jeg selv havde undersøgt uddannelsen i Danmark, men det ændrer ikke på min pointen i tråden. Jeg fik også ret i sidste ende, da begge med problemer blev henvist til speciallæger. Der er ingen grund til at påstå ting jeg hverken har gjort eller sagt.

Alt i alt synes jeg, at du skal revurdere din kritik - især efter du har kigget på tallene fra den undersøgelse jeg fremlagde.
Nu har jeg både fremlagt objektive beviser for, at de mere naturvidenskabeligt orienterede uddannelser bruger væsentlig mere tid på studiet, samt at visse professorer selv mener, at det er for nemt.

Du kan kritisere det jeg skriver nok så meget, - også på en knap så saglig måde - men det du skriver er simpelthen forkert.

Desuden er det interessant hvordan du mener, at jeg ikke er "kvalificeret" til at udtale mig. Såvidt jeg ved er jeg den eneste af os to, der har egentlig erfaring med en af de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser, og rent faktisk har gennemført semestre med arbejdsuger på 55-65 timer i snit, og +80 timer under eksamensperioden, der ikke var helt kort. Det er selvfølgelig også nogle af ekstremerne på de naturvidenskabelige uddannelser, og selv for medicin.

Først og fremmest synes jeg, at du skal holde debatten nogenlunde saglig. Vi er voksne mennesker. Du er naturligvis velkommen til at være uenig, men det fremmer ikke ligefrem dine holdninger, når du angriber folk personligt. Det klæder ingen - ej heller vores diskussion. Hvis du fortsætter sådan gider jeg ærligt talt ikke diskutere med dig, og i så fald kan jeg kun sidde tilbage og tænke mit

. Suk. Jeg prøvede at lukke den af i min sidste post, men here we go. The high road havde været "Let's agree to disagree", men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at gøre det, når du siger så meget, der grundlæggende er forkert. Hvor har jeg været personlig? Jeg har anfægtet din manglende indsigt i emnet, og jeg har angrebet din argumentation, der mildest talt er hullet.

Det er ikke min subjektive mening, eftersom det netop debatteres i samfundet - også for få dage siden, som du kan se jeg har linket til. Dette af en professor. I din logik vil det altid være en "subjektiv mening". Det er klart, at en person, der søger ind med et snit på 2 fra gymnasiet vil være yderst uenig i det jeg skriver. En person med en gennemsnitlig intelligens ifht. standarden for universitetsstuderende (formentlig omkring 110-115) vil formentlig ikke være så uenig.

Hvad er det, du siger? Bruger du virkelig intelligenskvotienter som argumentation? Hvad snakker du om?

Idræt er heller ikke humaniora eller samfundsvidenskab.

Endnu engang taler du om ting, du ikke aner noget om. Idræt er NETOP både samfundsvidenskab, humaniora, og naturvidenskab. Du kan ikke definere idræt uden at indeholde alle tre ting. At det befinder sig på sundhedvidenskabeligt fakultet er i højere grad universitetspolitik og -bureaukrati end noget andet.

Det er klart, at des flere ansøgere der kommer, des mere stiger kravene. Det er en automatisk mekanisme og siger sig selv. Det gider jeg ikke engang forsvare.

Hvori ligger dit argument så? (Og det er et retorisk spørgsmål).

Selvfølgelig kan du anvende en "lignende" eksamensform på mange fag uden at det gør noget som helst ved studiets mål, udover at øge sværhedsgraden. Lad os tage et gyldigt eksempel: Filosofieksamen på AAU pol.adm foregår over 3 dage, hvor studenten eksamineres i en række spørgsmål, som herefter afleveres og bedømmes. Kravet er omkring 10 sider.
Under min egen filosofieksamen skrev jeg selv 7-8 sider på 2 timer. Til sundhedspsykologieksamen skrev jeg 9 sider på 3 timer.
Du må hjertens gerne forklare mig, hvorfor man skal have 3 dage til at skrive 10 sider om Bentham og Hobbes, samt læse et par artikler og kritisere dem ud fra et par andre teoretikere, frem for at have en 5 timers eksamen uden hjælpemidler, hvor pensum er de samme filosoffer. Forskellen er, at du her ikke kan få hjælp, samt er nødt til at have en reelt filosofisk kendskab og en vis rationel tankegang for at kritisere og diskutere en række problematikker.

Det har jeg forklaret dig efterhånden flere gange: fordi at det, at du i en sit-down-eksamen kan forholde dig til emnet på 1. niveau giver dig 12, men det, at du kan forholde dig til emnet på en 24-timers eksamen med hjælpemidler på 1. niveau giver dig 7. Det er absurd at tro, at kravene er de samme når eksamensforholdene ikke er de samme. Besvarelserne, og heri læringen, er bedre (og langt mere tidssvarende og lignende faktisk arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet for humaniora- og samfudsvidenskabsstuderende) ved opgaver med større forberedelsestid.

Men du behøver tilsyneladende heller ikke at kunne pensum uden ad.

Øhhh... Nej. Det er håbløst gammeldags, ude af tid og ude af den akademiske verden at forvente, at en god studerende bare kan pensum udenad. Det får man ikke gode studerende af.

Præcis. Det er alt for nemt. Det er dét, der hele pointen. Hæv niveauet under disse eksamener - hvorfor er det umuligt, om du tilsyneladende mener?

Min pointe var, at den klassiske sit-down-eksamen, som du roser til skyerne, giver dårlige eksamensbesvarelser. (Man kunne f.eks. hæve niveauet ved at gøre eksamen til en 24-timerseksamen hvor der forventes diskussion og empiri-indsamling???)

Lol, "benytte sværere teori".
Jeg ser ikke rigtigt det sjove. Des sværere teorien er, des mere fordres du til at tænkte mere abstrakt og komplekst, samt at sætte dig ind i tingene. Det er hele den primære forskel igennem vores uddannelsessystem.

Det sjove er, at dit vage "benytte sværere teori" forudsætter at teori skal være svært bare for at være svært, fremfor at møde fagets mål. Det er en joke.

Og det er sjovt nok dem, man arbejder med. Jeg har aldrig set Platon nævnt på mine fire år på universitetet.
Det har jeg. Flere gange. Derimod har jeg kun på selve filosofistudiet hørt folk blive undervist i f.eks. fænomenologisk ontologi.

Det bliver vi undervist i, og det underviser jeg i, på idræt, på bachelordelen. Det er desuden en del af kandidatuddanelsen i Engelske Studier. Igen har du manglende indsigt.

Wow.
Vi har bare ikke syn på niveauerne. Fair nok, hvis du mener, at det er svært nok. Jeg synes, at det virker alt for nemt.

"Jeg synes det virker"........ Okay.

Det var i højere grad for at få dig til at indse, at jeg ikke er alene om disse holdninger, men at professorer på universitet selv er velvidende om problemstillingen.

Selvfølgelig indser jeg det. Som sagt har jeg gået på universitetet i 4 år, og jeg har arbejdet på universitetet i 2 af dem. Det er slet ikke diskussionsemnet. Diskussionsemnet ligger i, hvorvidt det handler om at eksamenerne er "sværere" på nat. vid end de er på samf.vid. og hum. Min pointe var desuden, at fordi at et par professorer, som ofte har tæt på ingen indsigt i de studerendes faktiske liv, udtaler sig om noget, er det ikke rigtigt.

Jeg kritiserede kiropraktik - ikke "klinisk biomekanik", som må angive noget andet. Kiropraktik er kendt for at være pseudovidenskab på lige fod med al anden alternativ medicin, og er i nyere metaanalyser bevist ikke at have nogen videnskabelig evidens bag sig.
Og hvad i alverden mener du? Jeg gav ham, der påstod det ret, efter jeg selv havde undersøgt uddannelsen i Danmark, men det ændrer ikke på min pointen i tråden. Jeg fik også ret i sidste ende, da begge med problemer blev henvist til speciallæger. Der er ingen grund til at påstå ting jeg hverken har gjort eller sagt.

Prøv at slå "Klinisk Biomekanik" op på google engang. Det ER kiropraktoruddanelsen. Jeg kan blive ved med at pointere over for dig, at du taler om ting, du ikke aner noget om. Og det er netop det, jeg mener. Jeg er ligeglad med pointen i tråden, min pointe her er, at du laver en masse postulater uden at forstå det miljø du taler om. Som jeg skrev: Din viden omkring universitetsstrukturen og dine brølende udtalelser stemmer ikke overens, og det har nu efterhånden vist sig flere gange. Du forstår ikke kiropraktik (du ved ikke engang hvad det hedder på fagsprog....) men udtaler dig om det alligevel. Du forstår ikke humaniora og udtaler dig om det alligevel. Du forstår ikke eksamensformerne og forskellene på fagområderne men udtaler dig om det alligevel. Det er grænsende til pinligt.

Desuden er det interessant hvordan du mener, at jeg ikke er "kvalificeret" til at udtale mig. Såvidt jeg ved er jeg den eneste af os to, der har egentlig erfaring med en af de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser, og rent faktisk har gennemført semestre med arbejdsuger på 55-65 timer i snit, og +80 timer under eksamensperioden, der ikke var helt kort. Det er selvfølgelig også nogle af ekstremerne på de naturvidenskabelige uddannelser, og selv for medicin.

Lad mig gøre det klart for dig: Faktum er, at du ikke ved noget som helst - INTET. NADA. - om studielivet på humaniora, samf. vid o. lign., andet end hvad du har fået fortalt af et par kammerater. Diskussionen her går på netop de fagområder. Og dog udtaler du dig om dem. Ergo udtaler du dig om noget du ikke ved noget om.

Jeg er p.t. i gang med en 2-faglig kandidat i Engelsk og Idræt og Sundhed. Jeg har derfor gået på både humaniora og sundhedsvidenskab. På Idræt og Sundhed har vi, med gruppearbejde, imellem 60-70timers arbejde om ugen, hvoraf de 35 af dem er konfrontationstimer på universitetet. Jeg kender godt til det, at have det "svært" eller at føle, at man har travlt på universitetet. Travlheden, og antallet af timer, er dog absolut ikke repræsentativt for uddannelsens niveau. På engelsk er der markant færre konfrontationstimer, men ønsker man at gøre det godt, er der omkring 40-50 timers arbejde om ugen. Er man tilfreds med at komme ud med et snit på 02, er der 20 timer om ugen, konfrontationstimer inkl.

"Såvidt jeg ved er jeg den eneste af os to, der har egentlig erfaring med en af de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser"

Nu var det sådan set heller ikke naturvidenskab diskussionen drejede sig om, men humaniora og samf. vid. Og der har du INGEN erfaring. Det har jeg derimod. Det er svært at have en saglig diskussion med éen, der ikke er klar over, hvad det er, der diskuteres om.

Jeg trækker mig fra det her nu. Et mønster tegner sig, og det er spild af min tid at diskutere med en, der vil fortælle en kok hvordan han skal skære løg. Diskussioner på internettet og special olympics osv.

Alle studierne var lette - undtagen medicin,
bare spørg Seretonin

50kr på at serotonin lider af en form for autisme.

Dette indlæg giver utrolig lidt mening, da jeg ikke gad lave flere indlæg, eller tage ét indlæg ad gangen. Ps: når folk spammer min log:

Edit: Beklager alt det her spammeri i din log, Borumpas. Nu har du lidt godnatlæsning til senere.

Motherfucking psychic. Hvad tror du, jeg har lavet de sidste 30-60+ minutter?
Jeg debatterer med mig selv, om jeg skal lade diskussionen blive i loggen, eller kopiere alle indlæggene ud i en ny tråd. Men det gider jeg ikke bruge tid på.

FreddyB skrev:
1. Jeg har efterhånden undret mig meget over, hvorfor du laver shoulder dislocations i mellem dine sæts istedet for inden?
2. Jeg bliver til tider i tvivl om, du kan lide fysik eller du blot tager det for at kunne læse videre?
3. Hvordan skal det her forståes

Jeg er virkelig, virkelig ikke fan af fremmede.

4. Flotte løft, du rykker dig rigtig fint!

1. Jeg ville gerne skynde mig igennem det hele, så jeg kunne komme hjem og ikke skulle lave noget. Det duede dog ikke, da jeg uden shoulder dislocations ikke kan holde stangen ordentligt i hverken front eller back squat
2. Jeg tager det umiddelbart kun, fordi jeg er nødt til det. Men jeg synes, at det er fedt at tænke over teorien bag de forskellige ting f.eks. F=m*a - en lille ting, du kan kaste hårdt, kan have mere kraft end noget tungt, som kastes langsomt.
Eller tryk = F/a - hvis du går ind i en dør med hele kroppen, gør det ikke så ondt... men hvis du træder på en legoklods / en golfbold, så gør det ondt ad helvedes til.
3. Det... er måske en længere forklaring. Som jeg ikke rigtig kan forklare. Generthed er ikke det rigtige ord, men jeg ved ikke, hvad der ellers dækker.
4. Muchos gracias, señor. Jeg håber inderligt, at jeg kan nå 54/55 kg OHP før sommerferien er ovre, og så vil jeg forsøge en gentagelse eller to med 60 kg.

@Trex.
Som i at jeg har det ubehageligt ved at være omringet af fremmede mennesker, og min hjerne "lukker ned". Hvilket gør det vanskeligt at lære folk at kende, så de ikke længere er fremmede, så jeg ikke længere har det ubehageligt.

@Andreas.
Eh. Jeg kan godt følge med, det er bare vanskeligt at finde ud af, hvilken formel, der skal benyttes.
Og jeg har lige fundet ud af, at du er en beskidt, 2.g hippi. Du er kun en anelse bedre end Trex, der havde Musik A.
Det eneste kendskab, jeg har til bioteknologi A, er at nogen elever udsendte et spørgeskema om, om vi kunne finde på at blive testet for de "bakterier, som forårsager overvægt" (ikke formuleret således, men det var essensens).
Vi havde et meget kort forløb omkring regnereglerne (som i måske 10 linjers noter i), i starten af mat.

@Spoderman
Kemi er the [Billede fra ifuckinglovescience af en bis knæ... fordi "bees knees" = godt].
Kemi er meget sjovere. Jeg savner helt at afstemme reaktioner.

@serotonin (den vise)

Vi alle får den samme SU

Du ville have fået et hjerteanfald, hvis du havde hørt noget, en pige i min klasse sagde: "Hvis jeg bare består, bliver jeg glad".
Danmarks fremtid, alle sammen.

Mat på C- og B-niveau er ret let.

Jep. Jeg har alligevel aldrig hørt så meget lort blive lukket ud omkring sværhedsgraden. I shit you not når jeg siger, at en pige det første år skrev til mig over Facebook om jeg ikke nok ville "hjælpe" hende med en aflevering - og at hendes mor ville betale mig!
Og hun valgte en studieretning, med matematik B. En helt ufattelig stor del af min klasse burde have valgt psykologilinjen med samf B og mat C.
Kemi B var ikke det sværeste. Det eneste, der var rigtig svært ved kem B (for mig), var at huske forskel på de forskellige formler for pH og alt det fis. Og redoxreaktioner med 3 stoffer, der skifter ot-tal.
ang. niveauet på uni: Min søster (jordemoderstuderende) fortæller, at én i klassen dumper til hver semesteprøve, men hun består anden gang.
Ang. gruppeeksamener har jeg pt. kun prøvet én (dog skal jeg have en for at afslutte fys B, hvor vi skal lave et forsøg 2 og 2) i nv første år... og en af pigerne i gruppen blev grillet groft, da hun (IIRC) ikke anede, hvad en volt var. Eller noget tilsvarende, totalt basal viden. Hun havde udelukkende lært udenad.

Jeg synes også har jeg læst om nogle herinde, der har brystet sig af at være til eksamener i jura uden at have åbnet en bog.

Jeg vil så vidt holde mig udenfor din og Trex' diskussionen, da jeg sjovt nok ingen kendskab selv har til universitetet, men citatet er anekdotisk evidens aka. ubrugeligt. Jeg læste meget, meget sjældent lektier i kemi B - jeg fik 7, 10 og 10 i årsprøve + eksamen.

Dyrlægestudiet og medicin kræver et laaangt højere snit (sikkert over det dobbelte) af nogle af dine eksempler, hvilket i sig selv gør en enorm forskel.

Min far siger, at gennemsnitskrav =/= højt niveau. Du nævnte selv, at psykologi er let, og psykologi ved et af universiteterne lå sidste år på top 5 af højeste krav.

@Comedian
"I alle sammen er så kloge" er vist kun serotonin (hvilket er ret åbenlyst) og andreas (mindre åbenlyst ). Jeg vælger bare ikke at sige, at emnet/faget er umuligt at forstå, uden at prøve.

@Trex
Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan dumpe et fag på gym. Det kan godt være, fordi jeg kan huske ret mange ting, eller fordi standarderne er lave (evt. fordi en stor del af eleverne er "dumme"?).
100 % srs: I de første 6+ måneder i gym var der en pige, som ikke måtte dyrke nogen form for motion pga. knæoperation. Hun dumpede ikke i idræt, selvom hun ikke kunne deltage. Uden at vide tror jeg heller ikke, at nogen i min klasse har dumpet et fag - men jeg ved det reelt ikke.
Jeg er så træt lige nu, at jeg i den tid, jeg har skrevet mit lange indlæg + læst alle de indlæg siden min sidste logning, at jeg først lige er kommet i tanke om, at jeg ikke hører musik. Intet, jeg har læst i loggen, kan jeg huske i morgen.

beklager triple post borumspaz

no probz mr. quadriplegic-saurus Wrex.

5 ects med sølle 500 siders pensum er nemt?

brb selvmord.

@bosse101
Velkommen til loggen! Normalt er der ikke så meget tekst, men derimod nogle meget middelmådige træninger, samt andreas/Comedian, der siger, at jeg skal holde op med at være en kælling, mens Trex/Jarlby (<3) siger, at jeg er en nuttet lille dreng, der nok skal blive stærk en dag.

pyha. Da jeg så de mange nye indlæg, især af serotonin, havde jeg troet, at loggen ville have taget en meget anderledes drejning, end den gjorde.
I dag ville jeg rigtigt have købt en bacon/jumbo burger, men jeg besluttede mig for en skinke schnitzel i stedet. Det var en dum idé, for der var vildt mange strenge i. Men bernaissesauce, som ikke er fra Knurr, lokkede.

peter n skrev:50kr på at serotonin lider af en form for autisme.

en isvaffel til maks. 22 kr. på, at du har kaldt mig for en asparges. Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme troet, at du ville besøge min log.
Hvad bliver det næste, at Sandy Frink ikke diskuterer imod en af mine indlæg?

PS skyr kan bare fucke af. Det er helt vildt surt. Dat ~75% energi fra protein though...

Borumpas skrev:

peter n skrev:50kr på at serotonin lider af en form for autisme.

2,43 millioner på, at du har kaldt mig for en asparges. Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme troet, at du ville besøge min log.
Hvad bliver det næste, at Sandy Frink ikke diskuterer imod en af mine indlæg?

PS skyr kan bare fucke af. Det er helt vildt surt. Dat ~75% energi fra protein though...

SURT?! WAT. Spis din fucking skyr med pære og banan-smag. Det er fucking quality.

Jeg er ikke særlig klog, Rumpas. Kun matematisk og fysisk (lidt). Mine dansk-egenskaber sutter kæmpestor, massiv pisser.

andreas7074 skrev:

Borumpas skrev:

peter n skrev:50kr på at serotonin lider af en form for autisme.

2,43 millioner på, at du har kaldt mig for en asparges. Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme troet, at du ville besøge min log.
Hvad bliver det næste, at Sandy Frink ikke diskuterer imod en af mine indlæg?

PS skyr kan bare fucke af. Det er helt vildt surt. Dat ~75% energi fra protein though...

SURT?! WAT. Spis din fucking skyr med pære og banan-smag. Det er fucking quality.

Jeg er ikke særlig klog, Rumpas. Kun matematisk og fysisk (lidt). Mine dansk-egenskaber sutter kæmpestor, massiv pisser.

Billigste skyr, jeg kunne finde, var 1 L / 17,5 kr.
Jeg fandt en pære/banan skyr til 250 ml / 17,5 kr.

Fucking wow.
De koster 10 kr. for ½L i min lokale Lidl. ca. 60 g protein, 40-50 g carbs og 10 g fedt..Eller noget i den stil.

andreas7074 skrev:Fucking wow.
De koster 10 kr. for ½L i min lokale Lidl. ca. 60 g protein, 40-50 g carbs og 10 g fedt..Eller noget i den stil.

Jeg tager i Lidl i morgen, så. Jeg plejer at handle i Netto efter træning (både Netto og Lidl er lige på den anden side af vejen), og Netto har billig sødmælk - 5,95 kr/L.

Borumpas skrev:

andreas7074 skrev:Fucking wow.
De koster 10 kr. for ½L i min lokale Lidl. ca. 60 g protein, 40-50 g carbs og 10 g fedt..Eller noget i den stil.

Jeg tager i Lidl i morgen, så. Jeg plejer at handle i Netto efter træning (både Netto og Lidl er lige på den anden side af vejen), og Netto har billig sødmælk - 5,95 kr/L.

Noice. Jeg har faktisk købt de tynde Rehband Knee Sleeves (3 mm). Det er rimelig Koklovian. Dem på 7 mm kan godt være lige tykke nok, nogle gange, synes jeg. Specielt i frontsquat føles det som om min knæ-ROM bliver reduceret pga. dem.

@ Trex
Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan dumpe et fag på gym. Det kan godt være, fordi jeg kan huske ret mange ting, eller fordi standarderne er lave (evt. fordi en stor del af eleverne er "dumme"?).
100 % srs: I de første 6+ måneder i gym var der en pige, som ikke måtte dyrke nogen form for motion pga. knæoperation. Hun dumpede ikke i idræt, selvom hun ikke kunne deltage. Uden at vide tror jeg heller ikke, at nogen i min klasse har dumpet et fag - men jeg ved det reelt ikke.

I agree. Jeg har ikke helt nok erfaring med det til at kunne sige om det er fordi standarden er for lav, eller om eleverne generelt er "dumme" (laveste fællesnævner)... Mit indtryk af 16-17-årige er dog, at de generelt er ret dumme.

Bortset fra mig, naturligvis. Jeg vidste alt da jeg var 17.

Dear Borumpas,

Hvordan får man en ligeså aktiv log som din? Stor misundelse.

NGS skrev:Dear Borumpas,

Hvordan får man en ligeså aktiv log som din? Stor misundelse.

1. Skriv en masse lort.
2.

Borumpas skrev:

NGS skrev:Dear Borumpas,

Hvordan får man en ligeså aktiv log som din? Stor misundelse.

1. Skriv en masse lort.
2.

Prøver skam, hjælper lige lidt. Man skulle ellers tro jeg var øvet når jeg nu har gået på gymnasium. Ak nej.

Let's disagree to agree.
Din argumentation går i høj grad ud på at klandre mig for ikke at have tilstrækkelig indsigt i tingene, og handler knap så meget om problematikken i sig selv.
Som skrevet er det helt fair, at du har et andet udgangspunkt. Ikke desto mindre har jeg bakket mine påstande om med flere kilder. Jeg siger ikke, og har aldrig sagt, at samtlige fag og studier, der ikke hører under det naturvidenskabelige fakultet er lette, men at det er en generel tendens i mange af dem.

Ja, jeg bruger intelligenskvotienter som argumentation. Hvad er problemet i dette? Jeg har selv erfaring med både psykometri såvel som intelligensteori. Intelligens/IQ sætter i høj grad standarden for store dele af vores akademiske formåen, og er i høj grad et godt mål for at vurdere folks kompetencer. Eftersom intelligens er statistisk baseret er det utrolig godt mål for at lave en generalisering ifht. at definere niveauerne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Dette har man gjort siden ~1905, hvor Spearman foretog sin faktoranalyse og fremlagde sin teori om G-faktoren. Der er absolut intet galt i dette.

Selvfølgelig er der elementer inden for alle. Man regner idræt for værende et naturvidenskabeligt/sundhedsvidenskabeligt fag, hvoraf teorien har fokus på visse elementer inden for humanbiologien.
Vi har også fag, der ikke direkte har med medicin at gøre, men som er vigtige for forståelsen for vores fremtidige virke som læger.

Det jeg skrev ifht. adgangskravene var en selvfølge. Jo flere der søger ind (hvilket er mange på visse uddannelser), des dygtigere er eleverne der studerer der også. Det er et unægteligt faktum. Jeg siger ikke, at faget i sig selv bliver sværere.

Det har jeg forklaret dig efterhånden flere gange: fordi at det, at du i en sit-down-eksamen kan forholde dig til emnet på 1. niveau giver dig 12, men det, at du kan forholde dig til emnet på en 24-timers eksamen med hjælpemidler på 1. niveau giver dig 7. Det er absurd at tro, at kravene er de samme når eksamensforholdene ikke er de samme. Besvarelserne, og heri læringen, er bedre (og langt mere tidssvarende og lignende faktisk arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet for humaniora- og samfudsvidenskabsstuderende) ved opgaver med større forberedelsestid.

Nej, du bliver ved med at skrive, at under din fremlagte eksamensform vil omstændighederne tilsyneladende være således. Det skulle ikke være noget problem at konstruere et pensum og en tilhørende eksamen, hvoraf du nok skal nå højere taksonomiske niveauer. Og ja - der er lagt flere timer i det, eftersom der er givet flere timer. Der er garanteret også googlet mange gange, samt et par venner er blevet spurgt. Man kan endda sidde og diskutere problemstillingen indbyrdes, hvilket jeg ved bliver gjort. Er det en fordel under visse eksamener? Måske. Under de fleste? Absolut ikke.

Øhhh... Nej. Det er håbløst gammeldags, ude af tid og ude af den akademiske verden at forvente, at en god studerende bare kan pensum udenad. Det får man ikke gode studerende af.
At kunne teorien udenad - dvs. at have en generel forståelse - og derudfra at kunne løse opgaver og problemstillinger er absolut ikke meget at forlange. Derimod er det meget lidt at forlange at stille opgaver i noget du kan gå hjem og søge al den hjælp om du vil, for derefter at svare på opgaven. Får du f.eks. stillet et filosofisk problem ifht. Kants transcendentalfilosofi er det på den højeste uddannelsesinstitution på ingen måde urimeligt at det forventes at man kan denne udenad.

Min pointe var, at den klassiske sit-down-eksamen, som du roser til skyerne, giver dårlige eksamensbesvarelser. (Man kunne f.eks. hæve niveauet ved at gøre eksamen til en 24-timerseksamen hvor der forventes diskussion og empiri-indsamling???)
Ikke nødvendigvis hvis pensum og eksamensformen fordrer det. Det er stadig hele min pointe. Besvarelserne behøver på ingen måde være ringere af denne årsag. Tværtimod ville det vise langt mere kunnen.

Det sjove er, at dit vage "benytte sværere teori" forudsætter at teori skal være svært bare for at være svært, fremfor at møde fagets mål. Det er en joke.
Og igen er det min pointe. Fagets mål/krav er ofte for lavt sat ifht. eksamensformen. Jeg siger ikke, at teorien blot skal være sværere for at være sværere, men til tider er det ikke en dårlig idé, eftersom dem, der kommer igennem studiet, også vil være af højere kvalitet.
Det er ikke sjældent, at der stilles store krav til folk for netop at finde ud af, hvorvidt folk er egnede til et givent job eller fag.

Det bliver vi undervist i, og det underviser jeg i, på idræt, på bachelordelen. Det er desuden en del af kandidatuddanelsen i Engelske Studier. Igen har du manglende indsigt.
Jeg mener Heideiggers, Sartres og Husserls ifht. originalværkerne (Hhv. Væren og Tid samt Væren og Intet). Det underviser du med sikkerhed ikke i på idræt. Vi blev også undervist i "eksistentialismen er en humanisme" i filosofi C. Det er en joke ved siden af Væren og Intet, samt Væren og Tid. I princippet er de to bøger ens ifht. hensigt, men sidstnævnte giver ophav til en langt mere kompleks og abstrakt tankeproduktion hos læseren, og kræver uendeligt meget mere.

"Jeg synes det virker"........ Okay.
Ligesom professorerne synes det er for nemt. Samt en god portion andre.

Selvfølgelig indser jeg det. Som sagt har jeg gået på universitetet i 4 år, og jeg har arbejdet på universitetet i 2 af dem. Det er slet ikke diskussionsemnet. Diskussionsemnet ligger i, hvorvidt det handler om at eksamenerne er "sværere" på nat. vid end de er på samf.vid. og hum. Min pointe var desuden, at fordi at et par professorer, som ofte har tæt på ingen indsigt i de studerendes faktiske liv, udtaler sig om noget, er det ikke rigtigt.
Tak. At påstå at professorerne, der taber debatten op, ikke har indsigt i det er ikke rimeligt. Jeg siger ikke, at det "giver mig ret", men det var - igen - blot for at påpege, at jeg ikke er alene i min mening - hvor mange gange du så end stadig fortæller mig, at det er "min subjektive mening". Ja, selvfølgelig er det det - det vil det altid være i sådanne sammenhænge.

Prøv at slå "Klinisk Biomekanik" op på google engang. Det ER kiropraktoruddanelsen. Jeg kan blive ved med at pointere over for dig, at du taler om ting, du ikke aner noget om. Og det er netop det, jeg mener. Jeg er ligeglad med pointen i tråden, min pointe her er, at du laver en masse postulater uden at forstå det miljø du taler om. Som jeg skrev: Din viden omkring universitetsstrukturen og dine brølende udtalelser stemmer ikke overens, og det har nu efterhånden vist sig flere gange. Du forstår ikke kiropraktik (du ved ikke engang hvad det hedder på fagsprog....) men udtaler dig om det alligevel. Du forstår ikke humaniora og udtaler dig om det alligevel. Du forstår ikke eksamensformerne og forskellene på fagområderne men udtaler dig om det alligevel. Det er grænsende til pinligt.
Du misforstår fuldstændig hvad jeg skriver. I langt størstedelen af verden er kiropraktik er alternativ medicin, men i Danmark kan det diskuteres, eftersom det her også refereres til klinisk biomekanik, hvilket jeg rigtigt nok ikke vidste (jeg har kun læst amerikanske studier). Dette erkendte jeg også med det samme, og gav ham ret. Det har intet med vores diskussion at gøre, hvor meget du end gerne vil have det.
Første linie på wikipedia:
"Chiropractic is a form of alternative medicine[1]"
Læs evt: http://www.chirobase.org/06DD/cbp.html:
"Patients visiting CBP offices typically receive boilerplate examinations to determine whether their spinal curvature is "ideal." They are also advised to have x-ray examinations of their entire spine even if they have no symptoms justifying such tests. Patients may expend considerable time and money for treatment that has not been shown to be more effective than a few manipulations to the areas related to their symptoms. And some will wind up with unnecessary long-term care that includes excessive exposure to radiation."
Det går under mange navne, men det gør ikke hvad jeg skriver mindre korrekt.

Lad mig gøre det klart for dig: Faktum er, at du ikke ved noget som helst - INTET. NADA. - om studielivet på humaniora, samf. vid o. lign., andet end hvad du har fået fortalt af et par kammerater. Diskussionen her går på netop de fagområder. Og dog udtaler du dig om dem. Ergo udtaler du dig om noget du ikke ved noget om.

Jeg er p.t. i gang med en 2-faglig kandidat i Engelsk og Idræt og Sundhed. Jeg har derfor gået på både humaniora og sundhedsvidenskab. På Idræt og Sundhed har vi, med gruppearbejde, imellem 60-70timers arbejde om ugen, hvoraf de 35 af dem er konfrontationstimer på universitetet. Jeg kender godt til det, at have det "svært" eller at føle, at man har travlt på universitetet. Travlheden, og antallet af timer, er dog absolut ikke repræsentativt for uddannelsens niveau. På engelsk er der markant færre konfrontationstimer, men ønsker man at gøre det godt, er der omkring 40-50 timers arbejde om ugen. Er man tilfreds med at komme ud med et snit på 02, er der 20 timer om ugen, konfrontationstimer inkl.

"Såvidt jeg ved er jeg den eneste af os to, der har egentlig erfaring med en af de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser"

Nu var det sådan set heller ikke naturvidenskab diskussionen drejede sig om, men humaniora og samf. vid. Og der har du INGEN erfaring. Det har jeg derimod. Det er svært at have en saglig diskussion med éen, der ikke er klar over, hvad det er, der diskuteres om.

Jeg synes det er påfaldende, at du ikke forholder dig til de objektive data jeg har præsenteret. De eneste objektive data, der rent faktisk er fremlagt i debatten der netop påviser, at jeg højst sandsynligt har ret.

Du er den første jeg nogensinde har hørt om, der har brugt op til 50 timer om ugen på et fag på humaniora. Om det er sandt skal jeg selvfølgelig ikke kunne bedømme, men det lyder meget ekstremt, og jeg tvivler på at det rent faktisk er tilfældet. I så fald skulle du ifølge undersøgelsen fra KU bruge dobbelt så lang tid på studiet som den gennemsnitlige jurist. Og du bruger simpelthen op til 70 timer om ugen på idræt og sundhed? Så må det være det studie i landet, der kræver flest arbejdstimer. Jeg tvivler igen meget stærkt på det. Så skulle du bruge dobbelt så lang tid som gennemsnittet på det naturvidenskabelige fakultet.

Vi sammenligner de naturvidenskabelige uddannelser med andre. Niveauet herpå er, som argumenteret for, ofte væsentlig højere.

Borum:
Jeg vil så vidt holde mig udenfor din og Trex' diskussionen, da jeg sjovt nok ingen kendskab selv har til universitetet, men citatet er anekdotisk evidens aka. ubrugeligt. Jeg læste meget, meget sjældent lektier i kemi B - jeg fik 7, 10 og 10 i årsprøve + eksamen.

Hele vores diskussion er anekdotisk. Pånær det studie jeg har fremlagt, der angiver det gennemsnitlige timeforbrug på de forskellige fakulteter på KU, som tydeligt viser, at jeg langt hen ad vejen har ret.

Min far siger, at gennemsnitskrav =/= højt niveau. Du nævnte selv, at psykologi er let, og psykologi ved et af universiteterne lå sidste år på top 5 af højeste krav.

Jeg tvivler på, at op til 80% dumper nogle eksamener på bacheloren på psykologi. Det var dét, der var pointen. Ikke at faget er sværere af den grund.

Desuden:
Jeg har aldrig sagt, at medicin er et meget svært studie som sådan. Det er dog væsentlig sværere end det gennemsnitlige studie, og langt mere tidskrævende. Der er andre studier, der formentlig er sværere såsom nanoteknologi og fysik, fysik, kemi, datalogi, matematik og alt andet lige. Det er dog tvivlsomt, at de bruger ligeså meget tid i visse perioder.

Borumpas skrev:Billigste skyr, jeg kunne finde, var 1 L / 17,5 kr.
Jeg fandt en pære/banan skyr til 250 ml / 17,5 kr.

Du skal IKKE gå og tro at du kan spise Skyr og vise dig i OBBC uden konsekvenser, UNGE MAND!

HERNEDE VIL VI KUN HAVE SYRNET FLØDE! PUNKTUM.

Skyr er noget forbandet lort, medmindre man putter lakridspulver i, hvilket jeg selvfølgelig ikke ved da jeg aldrig har prøvet det...

Btw -

Hvis at man skal vurdere sværhedsgraden af undervisningen på baggrund af dumpe procenten, så er mat B LANGT sværere end mat A. Mat B har/ havde (da jeg var ung) en UTROLIG høj dumpe procent. Min teori om den høje procent, er at der er minimal undervisning men eksamen forudsætter alligevel kendskab til noget uden at man har haft baggrundsinfo.

Nu læser jeg selv et af de studier, hvor at der bliver slack'et voldsomt. Ikke kun af de studerende men i højgrad også af selve universitetet. dette studium var Erhvervs Økonomi, den berygtede HA og nu Cand. Merc. Int. buss... etc.
SDU lægger ikke skjul på at de sænker niveauet for at have en højere beståelsesprocent og derved større indtægter (dat brilliant economist brain). Det står så grælt til at vi blev informerede om at en obligatorisk opgave ikke ville blive gennemlæst, da det ville tage for meget tid og at der til visse fag (+70-80% fail ssh.) blev fjernet visse emner for at gøre det direkte nemmere.

Nu er der nok en enkelt lille vatpik fra CBS der straks råber "VAGT I GEVÆR!"
- dertil kan jeg blot sige, et stort antal af mine tidligere medstuderende læser nu på CBS og siger skræmmende nok at niveauet er omend ENDNU lavere og væsentlig mere useriøst, tiltrods for at alle bruger slipsenål.


Jeg er enig i at Universitets fagligheden er ved at blive udvandet. Det er bare meget, meget, meget forkert at bygge den antagelse på eksamensformen og dumpe procenten. Men er det et nyt fænomen?

NEJ. Det kan da godt være at medierne PUSTER det op på nuværende tidspunkt, men lige siden at der har været klasseskel har der fandtes evighedsstudenter, dilittanter og folk med hang til absinth.

Hvis at man skal vurdere sværhedsgraden af undervisningen på baggrund af dumpe procenten, så er mat B LANGT sværere end mat A. Mat B har/ havde (da jeg var ung) en UTROLIG høj dumpe procent. Min teori om den høje procent, er at der er minimal undervisning men eksamen forudsætter alligevel kendskab til noget uden at man har haft baggrundsinfo.

Problemet ligger formentlig i, at mat B væsentlig oftere tages af folk, der har taget mat C, frem for folk der tager mat A, der har haft mat B. Springet fra mat C til B siges er være meget større end springet fra mat B til mat A. Jeg vil tro, at mat B udbydes på langt flere studieretninger end mat A

Mange mennesker har i forvejen svært ved mat C, og derfor vil en god portion dumpe mat B simpelthen fordi, at niveauforskellen er for stor. Hvis disse også tog mat A ville de med al sandsynlighed også dumpe her.
De mennesker der har brug for mat A til en given naturvidenskabelig uddannelse vil højst sandsynligt også bestå mat A, hvilket trækker procenten væsentligt op. Hvis man ikke er interesseret og/eller god i/til matematik tager man sjældent en studieretning med mat A.

(Det var ikke for at rode med din pointe - den er selvfølgelig helt klar)

Jeg er helt enig i, at det ingen mening giver at bedømme noget som helst ud fra dumpeprocenten, som jeg også har argumenteret for tidligere. Det er klart, at der er en meget stor sandsynlighed for, at de studerende på International Business på CBS er dygtigere end dem på studier, der ikke kræver noget bestemt snit at komme ind på, hvilket i sig selv gør en sammenligning på tværs af fagene komplet umulig. Ligeledes er jeg enig i resten du skriver.

Jarlby skrev:Hvis at man skal vurdere sværhedsgraden af undervisningen på baggrund af dumpe procenten, så er mat B LANGT sværere end mat A. Mat B har/ havde (da jeg var ung) en UTROLIG høj dumpe procent. Min teori om den høje procent, er at der er minimal undervisning men eksamen forudsætter alligevel kendskab til noget uden at man har haft baggrundsinfo.

Min egen "teori" er, at:
Dumpeprocenten på mat B er højere, fordi dem, der vælger mat A, faktisk kan lide faget og er dygtige til det. Du vælger jo ikke det højeste niveau, hvis du ikke kan lidt faget. Som jeg sagde på et tidspunkt, en pige ville betale mig for at "hjælpe" hende med en aflevering (læs: lave den for hende). Hun havde ikke valgt linjen pga. mat B - hvis hun kunne have fået linjen uden matematik, ville hun have været glad.

SDU lægger ikke skjul på at de sænker niveauet for at have en højere beståelsesprocent og derved større indtægter (dat brilliant economist brain). Det står så grælt til at vi blev informerede om at en obligatorisk opgave ikke ville blive gennemlæst, da det ville tage for meget tid og at der til visse fag (+70-80% fail ssh.) blev fjernet visse emner for at gøre det direkte nemmere.

looooooooooooooooooooooooooooooool det er dumt.

Springet fra mat C til B siges er være meget større end springet fra mat B til mat A. Jeg vil tro, at mat B udbydes på langt flere studieretninger end mat A

Jeg fik det helt samme at vide af min matematik B lærer. Mat C skulle vist kun lære om lineære sammenhænge, ikke potens/eksponentiel.

Borumpas skrev:Min egen "teori" er, at:
Dumpeprocenten på mat B er højere, fordi dem, der vælger mat A, faktisk kan lide faget og er dygtige til det. Du vælger jo ikke det højeste niveau, hvis du ikke kan lidt faget. Som jeg sagde på et tidspunkt, en pige ville betale mig for at "hjælpe" hende med en aflevering (læs: lave den for hende). Hun havde ikke valgt linjen pga. mat B - hvis hun kunne have fået linjen uden matematik, ville hun have været glad.

Der kan være mange gode grunde. Utroligt mange videregående uddannelser forudsætter også mat B