Formålet med programmet er, at man skal tage mest muligt masse på under selve programmet.
Programmet skal løbe over 12 uger. Det er skruet sammen på følgende måde:
Uge
1: Fullbody 5x
2: Fullbody 3x
3: 3-split
4: 5-split
5: Fullbody 5x
6: Fullbody 3x
7: 3-split
8: 5-split
9: Fullbody 5x
10: Fullbody 3x
11: 3-split
12: 5-split
Tag og kig på det vedhæftede dokument. Der kan man se, at frekvens og volumen ændres over en periode på 4 uger. Derefter starter programmet forfra. Dog med nogle ændringer i de næste 4 uger.
Nu vil jeg lige sige lidt om de enkelte faser i programmet:
Fullbody 5x:
Hele kroppen rammes 5 gange på den uge. Der trænes: man, tirs, ons, tors, fredag.
Der skal være fokus på store øvelser. Hver muskelgruppe rammes med 4 sæt i uge 1.
Uge 5 rammes hver muskelgruppe med 6 sæt. Uge 9 rammes hver muskelgruppe med 8 sæt. Der køres ikke med dropsæt eller supersæt.
Fullbody 3 x:
Hele kroppen rammes 3 gange på den uge. Der trænes: man, ons, fredag. Igen skal der være fokus på store øvelser. Hver muskelgruppe rammes med 8 sæt i uge 2. Uge 6 rammes hvermuskelgruppe med 10 sæt. Og 12 sæt i uge 10. I disse perioder må der godt køres et par sæt dropsæt og superset, men heller ikke mere end det.
3-split:
Hele kroppen rammes 2 gange på den uge. De store muskelgrupper rammes med 15 sæt i uge 3, 20 sæt i uge 7 og 25 sæt i uge 11.
5-split:
Hele kroppen rammes kun én gang på den uge. Her skal volumen til gengæld være rigtig høj.
Som man kan se, så er idéen bag programmet, at frekvensen starter med, at være rigtig høj. Den falder så i takt med, at volumen skrues op.
Der kommer så også til at være progression i programmet. Antallet af sæt stiger nemlig, når man vender tilbage til den samme fase igen efter 4 uger.
I må meget gerne komme med forslag til, hvordan 3- og 5-split delene kan sammensættes.
Det er som sagt bare noget, som jeg har gået og tænkt på. Derfor vil jeg meget gerne høre fra jer, om det er det værste lort, som I nogensinde har set. Eller endnu bedre. At I vil sige, hvad der kan gøres bedre i programmet.
Jeg kunne bare forestille mig, at det var en meget spændende måde at træne på, fordi der er så meget variation i programmet
- Tak på forhånd





