Hej allesammen, Jeg undskylder hvis jeg har sat den her tråd i forkert forum, men kunne ikke lige finde uf ad hvor jeg skulle sætte det ind.

Altså jeg har engang trænet før i 2009, og da det blev 2010, har jeg kun trænet 10-15 gange i alt useriøst hele året. Jeg er officielt stoppet med at træne, og det piner mig for jeg er begyndt at spise meget mere end jeg plejer og usundt (jeg spiser nok 40-60% af en måned i byen, pizza, shawarma, sandwich osv.) og jeg kan meget tydeligt mærke og se en større og forpustet mave, og det havde jeg ALDRIG forventet at jeg skulle komme så langt ud af form.
Min kondition er blevet meget svækket(trods af at jeg spillede fodbold engang med rigtig god kondition) og jeg tog mig selv i at blive forpustet her for leden da jeg skulle gå 5-6 trapper op.
Sidst men ikke mindst er jeg blevet ramt af en kæmpe dovenskab som gøre at jeg hele tiden vil ligge ned eller sidde, og jeg orker ikke at gå og især ikke løbe. Jeg husker ikke hvor jeg har svedt i hele kroppen efter en god omgang træning eller en fodbold kamp på en varm dag, og den tanke skræmmer mig rigtig meget.

Jeg har sagt til mig selv næsten hver morgen at jeg tager i fitness i dag efter skole/arbejde osv. i 2-3 måneder nu, men når det så bliver eftermiddag, så tænker jeg, "Det orker jeg ikke, og jeg meget hellere vil ligge hjemme og slappe af, og så træner jeg bare næste dag". Sådan er min hver dage nu, og det er ikke noget jeg nogensinde havde troet ville ske.. for jeg ved det ender galt til sidst hvis jeg ikke sætter en stopper for det.

Jeg er en ung mand på 19 år og vejer omkring 74-75 kg. og i starten af 2010 vejede jeg 72 kg.
Så det er ikke den helt store vægt jeg har fået på, men det føles bare som 20 kg. Min krop er som før overal, ingen fedt eller noget, det er kun min mave som har vokset voldsomt og oppustet.

Mit point og spørsgmål er, hvordan kan jeg muligvis komme ud af den her onde cirkel som jeg er havnet ind i?

Jeg ved der må være nogen med god viden her om når det hele går ned af bakke angående ens kost og træning osv. Og jeg ville sætte stor pris for alt det hjælp i kunne give mig.

På forhånd, Tak.

Gå op og træn. Sværere er det altså ikke.

Ta dig sammen, du er 19 år?.

Spis sundere > få mere energi > TRÆN!!!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Indse du er doven!!!!!!!!!!!! går noget ved det ..

kort sagt

Enig med de andre.

Uhyggelig dårlig viljestyrke du har, hvis ikke du bare kan gøre det.

Lær at nyd det. At bruge din krop op prøve dig selv af, at være sund, at få de resultater du lyder til gerne at ville have.

Kort og godt tag dig sammen - det er ikke så svært.

Energien/motivationen afhænger meget af din kost IMO.

så måske skulle du trappe lidt ned på det fede liv og begynde på noget træning/cardio?

Dit livs største problem?

DIT LIVS STØRSTE PROBLEM!?

Prøv at tænke på hvordan børn i Afrika har det, og så tænk på hvor mange milliarder mennesker i verden der ville give en arm for at have dit "problem". Bogstaveligt talt, give en arm. Du ved, som i "få hugget en arm af".

Tænk over det i et par minutter og let så røven.
Lav en aftale med dig selv og hold den.

Prøv, på trods af dovenskaben, at få kæmpet dig vej hen til træningscenteret, lige meget om du virkelig ikke orker. Er 100 på at du vil føle dig meget bedre tilpas efter en hård og god træning, hvilket vil sætte gang i træningen igen.

For man føler sig sku bedre tilpas, efter man har udrettet noget i centeret

Indlæg slettet af admin.

Hvis du ikke selv er i stand til komme ned i centret og spise ordentlig, burde du måske finde nogen som kunne motivere dig. En personlig træner for eksempel.

Få dig en at træne med, og lav træningsaftaler. Så du følger skyldfølelse hvis du ikke overholder jeres aftaler

SandyFrink skrev:Fru Erik har i sin tid kommenteret på denne type problemstilling i tråden her.

Satme +1 herfra !!

Lav en log, sæt et mål, og find på en passende straf hvis du ikke træner x gange næste måned. Det var hvad der fik mig i gang.

Kender godt det der eftermiddagssløvhed - måske du skulle overveje at komme tidligt op, og træne om morgenen. Så er det overstået, og der er typisk god plads.

Mads801 skrev:Spis sundere > få mere energi > TRÆN!!!

enig. spis ordenligt og få stabilt blodsukker

hvis du helt på røven som det lyder og styrketræning er for "hårdt at gå til", så

gå igang med cardio. du har tidligere været i god form, din grundform er altså nok stadig der et sted.

Læg hårdt ud og få frigivet nogen signalstoffer - serotonin osv.

viljen driver værket, bare kom igang

jeg har nøjagtig samme problem lige pt.
min løsning er som følger...

jeg smider tanken om træning ud af hovedet hele dagen, indtil jeg kommer hjem fra skole ved en 4-5 tiden om eftermiddagen, når jeg kommer ind og smider mine ting, strejfer tanken mig om træning, her frakaster jeg den ikke, men sidder indenfor 2 minutter i bilen, eller på cyklen på vej ned i centreret, jeg mener selv jeg snyder hjernen og ikke giver den nok tid til at blive træt af det til jeg er dernede!

greetings!

Jeg har selv været der!

I 7. klasse blev jeg nærmest beskyldt for at have anoreksi så tynd som jeg var. Ser jeg tilbage forstår jeg det dog også godt - dyrkede sport op til 8 gange om ugen, og spiste stort set kun en gang om dagen Seks år senere da jeg var flyttet hjemmefra og havde gået på uni i et års tid, sagde vægten ca. 110 kg, og højden var/er stort set den samme som i 7. - 188 cm, så jeg var en rund dreng til sidst

Idag, igen seks år senere, er jeg nede på 77 kg, og jeg træner 6-9 gange om ugen med seks gange styrke(tidlig morgen), og 30 min cardio tre gange om ugen(aften). Mit vægttab startede ret tilfældigt fordi jeg fik et studiejob, der indebar en pokkers masse motion på et lager tre til seks gange om ugen - ikke umiddelbart så meget, men i forhold til at jeg før sad foran computeren hele dagen med chips og cola ved min side, så er det altså noget der kan ses

Dette pludselige vægttab blev også bemærket af min omgangskreds, og det var præcis dét, der gjorde, at jeg fik lyst til virkelig at gøre en indsats! Før i tiden var det jo ikke just komplimenter, der kom min vej, men pludselig var det sgu noget, der bare mindede om det, og det er det, der har været med til at sparke til min motivation og stadig gør det. En anden ting der er rigtig godt for min motivation er at se på billeder af mig selv fra den gang - det er næsten tragikomisk at se på, og gør bare at jeg bare glæder mig endnu mere, til jeg igen skal i centret

Derudover tror jeg, at det er svært at opsætte nogle specifikke metoder for hvordan, man får sin motivation up 'n' running. Lige meget hvad ens bevæggrund er for den motion man går igang med er, så er det svært at opretholde en motivation, før man begynder at kunne se synlige resultater i spejlet. Intet er, i hvert fald for mig, så demotiverende, som at arbejde sindssyg hårdt uden at se resultater af arbejdet. Tværtimod går jeg bare endnu mere til den og får endnu mere lyst til at fortsætte, når jeg ser resultatet.

Mit råd til dig er derfor, at du skal se at lette røven og komme igang - ligesom der ikke findes en pille, der pludselig laver din krop om til Mr. Fitness', så findes der heller ingen mirakelkur til motivationen - dine resultater vil helt sikkert booste din yderligere motivation! Desuden kan jeg fortælle dig, at der er lavet undersøgelser, der viser, at når først ens krop én gang har haft opbygget store muskler, så "glemmer" den det ikke, og på trods af de syner mindre, så husker kroppen lynhurtigt den form for motion, og du vil hurtigt komme tilbage på rette spor.

Sidste råd: Du siger du har svært ved at tage dig sammen efter skole/arbejde? Tag sportstasken med og tag i centeret INDEN du kommer hjem! På den måde ser du ikke din sofa før træningen, og tro mig, den er meget meget bedre EFTER din træning