Motivation?

Here goes.
Hej! Mit navn er Kasper.

Jeg startede med at træne omkring oktober, og begyndte at tage det mere seriøst efter jul. De første 3-4 måneder tilbragte jeg alt min tid i fitness. Nærmest bogstaveligt talt. Jeg gik i skole, og efter jeg kom hjem brugte jeg 2-3 noglegange 4 timer i fitnesscenteret. Dette gik selvfølgeligt ud over min skolegang og what-ever - det er ikke det vi er her for. Men det fik mig til at stille og roligt miste motivationen. Og nu når jeg har holdt sommerferie, hvor jeg næsten ikke har været i nærheden af en håndvægt, har jeg svært ved at komme i gang igen. Jeg kan være super hyped på at komme ned og træne, og når jeg så har taget ~2 øvelser gider jeg ikke mere.
Jeg kan virkeligt ikke finde motivation til det. Har I nogle gode forslag? Jeg vil gerne i gang igen!

Tak på forhånd
Undskyld, hvis det er det forkerte "emne" dette er under! :-)

2-4 timers træning er også alt for meget - det er klart du ikke kan motivere dig selv til at træne så længe af gangen.
Sæt dig ned og læs op på nogle gode programmer, og find noget som du synes virker interessant. Du kan evt. begynde på at 2/3 split program som har en varighed af 1 time, og så er det hurtigst overstået, og man har en god samvittighed.
Du behøver ikke træne flere timer af gangen for at opnå resultater, tværtimod.

For mig kommer motivationen fra at jeg får god samvittighed og jeg nærmest er lidt afhængig af denne "rene samvittighed".
En anden motivation kan være at sætte sig små mål løbende, ikke store mål, da disse er langt ud i fremtiden, men eksemplevis: "ta 10 pullups inden den 1. i næste måned", så har du noget at arbejde hen imod, og når du opnår dette, så vil du få en succesoplevelse, som vil motivere dig til at søge flere mål.

2-4 timers træning er ALT for meget, og jeg ved godt det ikke er sundt for kroppen - specielt blandet med absolut ingen hviledage. Det er heller ikke det jeg vil tilbage til. Det var nok mest fordi at træning var så nyt, og jeg fik et endorfin fix, som jeg blev meget afhængig af.

Jeg har kigget på nogle korte træningsprogrammer, som tager omkring 45 minutter - for lige at komme igang.
Men, som sagt, kører jeg hurtigt træt i dem.
Jeg vil prøve det med at sætte små mål i min træning!

Vildt!

http://www.bt.dk/danmark/stefan-vejede-333-kilo-laegen-havde-sjaeldent-set-noget-lignende

Du kan sagtens have ét stort overordnet mål, men som sagt er små mål bedre for motivationen, da man her hurtigere opnår dem og dermed får mere blod på tanden.
Derudover skal du bare få kørt træning ind som en helt normal del af hverdagen, ligesom at lave mad, handle osv.

emil100j skrev:Vildt! http://www.bt.dk/danmark/stefan-vejede-333-kilo-laegen-havde-sjaeldent-set-noget-lignende

Ja også være for fed til ekstrem fed, tænk hvis en BB'er blev nægtet adgang til at stille op fordi han er for stor og stærk:-D

Taekwondo body skrev:
emil100j skrev:Vildt! http://www.bt.dk/danmark/stefan-vejede-333-kilo-laegen-havde-sjaeldent-set-noget-lignende

Ja også være for fed til ekstrem fed, tænk hvis en BB'er blev nægtet adgang til at stille op fordi han er for stor og stærk:-D

Haha

Mussetrussen har fat i den lange ende med dette gamle indlæg

Mussetrussen skrev:Motivation vs. Vane.

Søren Kierkegaard mente at den bedste metode til at opnå noget man gerne ville, var ved at lade som om man allerede havde nået målet. F.eks. havde han i perioder svært ved at tro på Gud, men han ville virkelig gerne tro på Gud. Derfor begyndte han at opføre sig som en troende kristen, som om han troede så meget som han gerne ville, og derigennem kom troen lige så langsomt til ham. Denne idé kan vi bruge inden for BB.

De fleste af dem jeg kender som gerne vil træne eller som "også skal til at i gang her efter sommer" eller som "har lidt med knæet" og derfor ikke lige får benyttet det medlemsskab af den lokale fitnessklub som de ellers troligt betaler til hver måned, har det problem at de tror det er motivation og lyst eller manglende motivation og lyst det handler om. Dette er ingenlunde tilfældet.

Motivation er et virkelig dårligt fundament at bygge sin træning på, hvis man gerne vil være konsekvent med den. For motivation forudsætter en indre drift, eller lyst til at komme ned at træne. Nogle dage, hvis man f.eks. er træt, vil denne motivation og indre trang og lyst være lav, og man får ikke trænet. Svagheden ved dette fundament er at det indebærer et valg. Et valg om enten at tage ned at træne eller om ikke at tage ned at træne baseret på graden af motivation denne dag.

Et meget mere stabilt fundament for konsekvent træning, og dermed resultater, er vanen. Vaner har til formål at sætte det bevidste valg ud af funktion. At spare os for at tage stilling til ting. Vi står bare op om morgenen, også selvom vi er trætte og ikke har lyst. Vi børster bare tænder om aftenen også selvom de færreste vel synes det er en vildt ophidsende og spændende handling. Vi gør bare disse ting, fordi det er blevet vaner. Verden ville være et fucked up sted, hvis alle hver morgen skulle foretage et bevidst valg om de gad at stå op eller ej; om de skulle tage tøj på eller ej; om de skulle rede deres hår eller huske madpakken. Her har vi en fantastisk evne til at tillægge os vaner, som foretager valget for os. Vi gør bare det der skal gøres fordi det er en vane, og fordi vi ellers ikke opnår det vi vil.

Det er muligt at gøre træningen til en vane. Jeg spørger ikke mig selv hver dag om jeg har lyst til at tage ned at træne. Jeg overvejer ikke om det er noget jeg har lyst til eller er motiveret til i dag. Jeg gør det bare fordi det er en del af min dag. Jeg står op, tager tøj på, husker madpakken, går i skole, cykler hjem, træner, børster tænder og sover. Alt sammen vaner, som gør at jeg kan bruge mine kræfter på andre ting i stedet for at skulle tage stilling til de samme 200 små spørgsmål hver dag.

Nu vender vi så tilbage til Kierkegaards metode. Har du svært ved at få slæbt din røv ned i centeret så ofte som du egentlig gerne vil, så lad være med at tænke over om du har lyst. Gør det bare. Lad som om det er en vane. Bild din hjerne ind at det er en vane. At det ikke er noget den behøver tage stilling til. Du træner bare, fordi det gør du bare. Det er ikke et spørgsmål om du har lyst eller ej, er træt eller ej, er motiveret eller ej. Du gør det bare.

Hej SomeRandomName

Det lyder som om, du godt kunne have brug for at sætte dig et konkret mål i forhold til din træning. Det kan godt være svært at blive ved med at køre derud af, hvis man egentlig ikke ved, hvor det er, man er på vej hen. Prøv at arbejde med nogle målsætninger omkring hvad du gerne vil opnå. Hvordan vil du gerne se ud? Hvor stærk vil du gerne være? Og sæt et tidsperspektiv på.

Derudover tror jeg også, du ville have gavn af en træningsmakker.

TheCzech skrev:Derudover tror jeg også, du ville have gavn af en træningsmakker.

Ja

Eller også burde du overveje noget sport i stedet for. Det lyder ikke særlig sundt at bruge så lang tid på at træne alene, når du stadig går i skole. Du får en masse social stimuli ved at dyrke sport sammen med andre, som du ikke får ved at stå og stene i et fitness-center med høj musik i ørerne og en masse mennesker der ignorerer hinanden. Venner, sammenhold og alt det dér...

Hvor gammel er du og går du i folkeskole/gym/lignende? Hvis ja.

Motivation =

Fisse.

Vågnede i morges kl.5.

Og som så ofte før, efter en cheatday havde jeg kvalme og jeg lignede noget der var løgn. Stængerne er stadig ømme efter bendag, og i det hele taget var jeg nok mest af alt klar til at vende mig om og (forsøge at) sove 4 timer mere. Men jeg stod dernede kl.6.15 og var klar til at give den gas. Var også lidt spændt på at have et træningspas med 10x5.

Jeg har sikkert skrevet noget andet før, for jeg synes det er svært at manøvrere rundt i det der vane vs. motivation vs. pligt, men jeg tror det handler om at finde en balance i de ting der.

Nogle dage kan man have en super dag og så er det bare motivationen der driver værket. "yeah. Til sommer, så skal der sgu laves damer"/"Det kommer til at være så pisse fedt at se sig selv i spejlet og bare føle sig godt tilpas"

Andre dage er det vanen. Vågner op, tænker: "tirsdag. Godt det er bendag." autopilot til og afsted ned i centeret.

Og nogle helt andre dage igen, er det pligten. Du har en aftale med din træningsmakker, og du ved også godt at det der med lige at droppe en dag fører til flere droppede dage osv.

Min mening er at de færreste af os er maskiner udelukkende drives af det ene. Og sådan er det jo med alt her i livet. Det er vel ikke meget anderledes med f.eks. dit job. Nogle dage er pisse fede, andre stinker allerede før du er ude af døren. Men i sidste ende lønner det sig.

Interessant emne og et ældre indlæg, men det er vidst ikke noget der lige "går af mode", altså det med manglende motivation, så jeg vil da lige komme med min mening omkring det.

For jeg kender da godt den følelse du beskriver - både med træning, men også med alt muligt andet i livet. Jeg har også startet ud med 130% commitment, for at se mig selv brænde ud efter en kortere periode og dermed måttet give afkald på det jeg egentlig gerne ville opnå.

For det første mener jeg, som andre også skriver her i tråden, at du starter alt for ambitiøst ud. Du risikerer for det første at brænde ud hurtigt (som du jo så også rent faktisk gør), men også at pådrage dig alvorlige skader.
Jeg har aldrig hørt om nogen der træner 4 timer i streg og hvis der er nogen der gør, så tror jeg de gør det på en meget struktureret måde så de sikrer sig at kroppen ikke tager skade. Altså, de ved præcist hvad de laver. Og det tror jeg ikke der er mange begyndere der gør

For mig at se handler motivation eller mangel på samme om noget helt andet end bare at tage ned og løfte noget jern.
For du skal vide hvad der er den egentlige baggrund for, at du vælger at tage ned og svede og efterfølgende rende rundt med smerter i kroppen, fremfor at spille badminton. Hvad er det du virkelig ønsker? Ud over store muskler?

Jeg har selv fundet min egen langsigtede motivation, men det har også taget et stykke tid.
Jeg startede med at træne for store bøffer og det er rigtig fint og virker måske for mange. Men for mig var det i sig selv bare ikke nok til at jeg kunne gøre en livstil ud af det (vane som en anden er inde på).
Først da jeg begyndte at se min træning som noget mere langsigtet, hvor det var et sundere helbred på længere sigt, der blev målet og ikke mindst det større overskud og velvære i det daglige, blev det pludselig langt nemmere at slæbe sig afsted på en mørk aften hvor jeg var træt efter arbejde.
Nu vil jeg sgu ikke undvære træningen, fordi jeg ved at selvom jeg er træt og ikke har lyst til at træne, så er jeg klar over hvor meget det giver mig de kommende dage - og ikke mindst på den længere bane i mit liv

Du kan eventuelt læse lidt mere om motivation her http://www.quest2move.org/2014/06/Hvad- ... del-2.html

"Det er "hvorfor", altså det egentlige ønske, der skaber den motivation der skal til for at realisere en drøm. Så spørg dig selv; hvorfor ønsker jeg dette mål?"

"De mål vi har størst chance for at nå, er de mål som vi virkelig inderst inde ønsker at nå.
Indre- eller internaliseret motivation er de stærkeste motivationsformer i det de er drevet af ønsker som kommer inderst inde fra os selv og ikke er noget vi føler os forpligtet til at opnå fordi andre forventer det af os."

"Det er nemlig ikke altid målet i sig selv der driver os fremad, men mange gange noget som det givne mål vil gøre for os når vi har opnået det. Man kan sige at et givent mål i mange tilfælde kun er et delmål for et mål på et højere niveau."

Motivation?

Brugere online