Det er pt. offseason for fodbold. I år starter turneringen først lige efter påskeferien så vidt jeg husker, så skal have trænet igennem indtil. Jeg træner med mit hold mandag og onsdag (Fodbold) Og så løber vi om torsdagen efterfulgt af styrketræning (Kropsvægt) Jeg vil gerne træne udover det, da jeg er fast besluttet på at jeg vil blive bedre og videre i systemet. Har læst en hel masse, specielt om sprinttræningen, men hold da kæft en høstak. Ved det ene professor bliver man informeret om at man skal bombarderes med øvelser nærmest, hvorefter den næste siger hans sportsfolk, er blevet hurtige uden vægttræning. Totalt forvirrende, så vil gerne have nogle råd osv. gerne link til spændende artikler. Må gerne være på engelsk, men helst et rimelig forståeligt niveau er kun 9. klasser.
Min mening med programmet skal være:
At blive hurtigere
At blive mere smidig
Have mindre skadesrisko
Være mere eksplosiv (Hoppe højere)
Info om mig:
Er 15 (Fylder 16 på søndag)
178 cm høj
Spinkel af bygning
Vejer præcis 60 kg.
Forresten har jeg planlagt min ugeplan til at sådan ud:
Mandag: Fodboldtræning med holdet
Tirsdag: Styrketræning (Overkroppen kun)
Onsdag: Fodboldtræning med holdet
Torsdag: Løbetræning plus styrketræning (Kropvægts øvelser) med holdet.
Fredag: sprinttræning (Intensitet bestemmes efter hvor medtaget jeg er, efter gårsdagens træning)
Lørdag: Styrketræning (Hele kroppen, men fokus på understel og core)
Søndag: FRI
Hvordan ser den ud? skal der byttes om på nogle træningspas eller andet?
Overkropstræningen tirsdag har jeg prøvet at lave et udkast:
Bænkpress 4*6
Military press 4*6
Pull ups 4* maks
Cable Row 4*6
Core arbejde
Biceps + triceps
Min sprinttræning vil bestå af sprints mellem 10 og 60 meter. Men ved ikke helt hvordan det skal gribes an med sets osv. hjælp modtages gerne!
Og er virkelig forvirret omkring hvilke øvelser jeg skal lave på styrketræningsdagen om lørdagen hvor fokus er på ben og core. Nogle siger tung Squat er perfekt, andre at det er for stor skades risiko, og vil ikke risikere noget!
Så for at opsamle vil jeg gerne have svar på følgende ting:
Råd og links til artikler generelt som omhandler emnet.
Hvordan skal jeg gribe sprinttræningen an?
Ser min ugeplan fin ud, eller skal der byttes rundt på dage osv.?
Ser mit udkast til overkropstræningen fin ud?
Hvilke øvelser er bedst til om lørdagen til benene? Øvelserne skal selvfølgelig hjælpe mine mål, som jeg har skrevet længere oppe.
Ved godt det er en stor mundfuld, men håber nogle giver sig tid til at læse og svare, da det ville være en stor hjælp fordi det jo er min drøm.
Fortsat god aften ellers!
Edit: Spiller angriber, hvis det skulle ændre noget.