God aften. – Jeg sidder og reflekterer over om det er ”normalt” det mine familie medlemmer udsætter hinanden og sig selv for, men er ikke i stand til at komme til en erkendelse da jeg ikke kan have en indsigt i andres families relationer.

Jeg vil konkret spørge etniske danskere eller skandinaverne om I oplever familiefejder der opstår på tynde grundlag, eller familiefejder der ender med nul kontakt i mange år?

Sagen er at jeg oplever at både min mors og fars familiemedlemmer bliver sure på hinanden af en eller anden grund og for siden ikke at snakke sammen i årevis. – skænderier opstår på nogle fuldstændige tynde grundlage… og nogen gange kaprer de kontaktet til hinanden over nogle få brudestykker om en hændelse uden egentligt at orientere sig over situationen.
Lad mig give eksempler:

Mine to onkler på min fars side har ikke snakket med hinanden i nu snart 13-15 år. Årsagen var noget med arv fra bedstemor.

Min mor har ikke været på talefod med min onkel pga. min mor kom til at tale over sig, hvilke endte med at min onkel kaldte min mor et ubekvemt ord for øjnene af mig og min søster. Det skete vist nok for over 10 år siden. – Dog blev de igen venner for ca. 2 siden, da onklen undskyldte.

For 8-9 år siden blev en anden onkel sur på min mor fordi hun lod min søster tager til fest hos en som denne onkel var stiktosset på. – i ophidset tilstand skældte han min mor ud, og nul kontakt i 7-8 år. For igen at være på talefod uden at jeg ved om der blev sagt undskyld eller om begge valgte at ignorere optrinet for at onklen ikke skulle ”tabe ansigtet”.

Og for nyligt er min mor og søster blev uvenner med en kusine pga. nogle brudestykker som jeg kan se at hverken min mor eller søster har overblik over. Kusinen er gift med min mors brors søn, og fejden er udviklet til at omfatte også tanten. Det var noget med at kusinen og min søster var i Grækenland, og noget med en fyr som skulle giftes. Som sagt er overblikket kompliceret og bygger på indicier så jeg aner ikke hvor halen og hovedet er. Pointen er at det opstår på sindssyge grundlag.

Jeg har mistanke om at min familie, eftersom de er fra den sydlige del af verden, er mere temperamentsfuldt og derfor forekommer sådanne familiefejder. For slet ikke at nævne hvor knyttet man er til hinanden derfor kommer til højtider hvilket øger chancen for skænderi.– Så af rent nysgerrighed:

Har I, etniske danskere eller skandinaverne, sådanne familiefejder der eksploderer på tynde grundlag ELLER resultere i fx 10 års kølighed uden kontakt?

Jeg er mere dansk sindet, og det er nok grunden til at jeg aldrig er kommet i konflikt med nogen. Og er det sket alligevel, tager jeg kontaktet til vedkommende og redder trådene ud i en pæn tone og giver hånden til sidst. Jeg snakker ALDRIG dårligt om en tredje person modsat mine to sladretanter og deres trutmund.

Jeg oplever danskere som mere fornuftige og storsindede, hvor jeg derimod oplever min familie som styret af følelser snare end fornuften.

Så for at snakken ikke skal overskygge grunden til at jeg oprettede tråden vil jeg gengive mit spørgsmål:

Har I, etniske danskere eller skandinaverne, sådanne familiefejder der eksploderer på tynde grundlag ELLER resultere i fx 10 års kølighed uden kontakt?

Oplever tit med min mor at hun bliver pisse sur over de mindste ting. Hende og min onkel (hendes bror) har også haft en periode på nok 2 år hvor de ikke snakkede.

Mindes jeg læste en artikel i psykologi, der argumenterede: grunden til at vi tillader os selv at blive så sure på vores familie/familiemedlemmer, er at vi faktisk tør. Vi føler os trygge i deres nærvær og vores erfaring er at der ikke sker os noget. Det er så paradoksalt at det til tider ender med at folk ikke snakker sammen mere.

Personligt har min mor og jeg fravalgt at se nogle medlemmer fra min stedfars familie, men det er sgu mest fordi han ikke selv kan lide dem, så det er nemt nok.

Decideret nul kontakt i flere år, nej.

Lidt kølig luft og korte sætninger i en kort periode, ja.

Der har været nogle "småting" i min familie..

Min morfar flyttede for mange år siden til Bornholm og kontakten røg i en del år, omkring 10år vil jeg tro, min mor og onkel har dog været derovre to gange indenfor de sidste to år, den første gang fordi han vidst nok var på dødens rand pga. en blodprop i hjernen. Jeg har selv lidt fravalgt at se ham, har dog heller ikke rigtigt fået buddet, men ville selvfølgelig få muligheden og buddet hvis jeg efterspurgte det. Grunden til at jeg har fravalgt det er at jeg ikke vil knytte bånd til en person jeg ikke har set siden jeg har meget lille, kan kun huske brudstykker at ting vi har lavet sammen. Min mormor må ikke vide at de ses da hun aldrig er kommet sig over bruddet med min morfar, dette skete vidst for 30år siden, en gang fik hun fat i hans tlfnr og begyndte at ringe ham op? Manden har kone og de har ikke haft kontakt i mindst lige så mange år i min mors og onkels tilfælde.

Min anden onkel har jeg en smule kontakt til, men min kusine og fætter (hans børn) har de sidste par år ikke ville se ham grundet alkoholmisbrug, dette kan jeg godt forstå! Igen har jeg ikke særligt tætte bånd til manden og har heller ikke i sinde at gøre dem stærkere lige på stående fod.

Dette er vidst det eneste der sådan rigtigt har været i min familie.. Min mor bliver noglegange lidt gal på min mormor fordi hun siger nogle fjollede ting, men det gør alle ældre vel?

Jeg vil da gerne dele lidt ud af godterne. Min far og hans bror er først begyndt at tale sammen igen efter 8 år, da min farbror ikke mødte om til min 6-års fødselsdag. Min ene fætter mødte ikke op til min farmors og farfars diamantbryllup grundet uvenskab mellem hans kone og min farbrors kone. Derudover laver min familie (fars side, specielt farbror og kone) ganske mange af disse ligegyldige fejder.

Jeg har overvejet lidt forskelligt i forbindelse med disse scenarier. For det første har jeg overvejet hvorvidt en fejde, eller lignende skal ses som undskyldning for ikke at have kontakt med personen. Sekundært syntes det altid at være få af de samme personer fejderne er centreret omkring.

Min mor blev ret sur på sin kusine fordi hun valgte at invitere alle i vores hus undtagen mig, med til en konfirmationsfest for en af kusinens børn (muligt det var en fødselsdagsfest, det kan jeg ikke helt huske). Men de snakkede ikke sammen i et år eller to pga det.

Spøg til side..

For ikke at kede nogen med lange anekdoter, så får du det i pointform;

- Familien har ikke set morfar i 10 år - men, morfar var ikke i min mors liv før hun blev voksen, og hun har aldrig kunnet lide ham.
- Har ikke set onkler og tanter på mors side i 6-7 år, men, så vidt jeg ved, ikke fordi nogen er oppe og skændes, blot fordi de er halv-søskende og heller ikke altid har været i min mors liv.

Jeg har, så vidt jeg kan huske, ikke oplevet en nul-kontakt baseret på et skænderi, og slet ikke ud fra noget så trivielt som det du beskriver her.

Mht. dit indirekte spørgsmål;

Om det kan tilskrives 'sydenlandske himmelstrøg og hidsige temperamenter' ved jeg ikke, men det er nok mere sandsynligt at deres familiedynamik fra barns ben har været dysfunktionel, på en eller anden måde. Nu er jeg ikke psykolog, men jeg har en vis interesse i faget, og det kunne da godt tyde på at konstruktiv konflikthåndtering ikke har stået øverst på øvelseslisten i deres barndomshjem. At de kommer op og skændes kan måske tilskrives temperament - at der går år før de snakker sammen igen (hvor vrede bliver til afstandtagen) vidner om afmagt og dybere relationsproblemer.

Min far og hans ene søster kan få nogle diskussioner, der er åndsvage at høre på, men deciderede familiefejder hvor man ikke ser hinanden i flere år, det har jeg ikke oplevet. Heller ikke angående arven efter min farmor og farfar døde. Vi holder aldrig jul med familien på min fars side, men andre begivenheder som studentergilde, fødselsdag eller lignende kommer vi altid til.