Det er meget forskelligt hvordan plejebørn behandles.
Jeg tænker diverse generaliseringer (som sædvanligt) langt fra passer på alle situationer.
En ubehagelig situation jeg dog selv har oplevet, var ved en venindes tidligere plejefamilie.
Jeg var på besøg. Havde været der nogle få gange før og havde oplevet en meget trykket stemning.
Det kan bedst beskrives som "ingen kærlighed/varme i hjemmet" (Ingen smil, ingen latter, ingen humor).
Jeg havde spist til aftensmad med de andre og alle var færdige og gået fra bordet. (Meget lille portion)
Jeg spurgte: "skal det resterende gemmes eller skal andre have noget? Måske hundene?.
Moren: "nej, du spiser bare alt hvad du har lyst til!"
Jeg spurgte endnu engang: "Er du nu helt sikker, for jeg tager bare til!"
Hun svarede spis bare!!
(
Jeg kommer fra et hjem hvor man ikke levner, hvis man kan undgå det, så jeg fyldte op. (Synd at smide maden ud og jeg bulkede

).
Det endte med 14 frikadeller, 4 stykker kylling og noget tilbehør og 2 skiver brød.(Lidt voldsomt, det ved jeg godt hahaha, men det skulle jo ud?)
Moderen forlader så lokalet og jeg har spist alt undtagen frikadellerne.
Så træder faderen ind og smider bemærkningen: "Du får dig da vist nogle frikadeller der hva!"
Jeg siger med et smil: "Ja, de er dælme også gode"
Hvorefter han trækker min veninde ud i køkkenet og står og brøler ad hende, så jeg også kan hører det meget tydeligt.
Hun fik hele skylden for min "dårlige" opførsel, og alle forklaringer hun kom med var "løgne".
Jeg var på vej til at storme derud, men hun havde bedt mig om at lade vær

(Ikke forværre situationen.)
Jeg var en af de få hun havde på besøg. (Hun måtte ikke komme meget ud).
Og hun fik 0kr af plejeforældrene. (Så det med de nyeste gadgets og tøj er ikke altid sandt.)
Der blev kun betalt til studierne og resten måtte hun selv stå for. (Hun fik vist 1000-1500? månedligt i lommepenge af kommunen).
Faderen prøvede flere gange at få kontrol over hendes egne lommepenge, men hun kom dog uden om det.
Hun spurgte flere gange om tilladelse (og penge) til fritidsinteresser (musik/sport). (Men uden held).
Så hun var "lænket" til bopælen, som lå mange kilometer væk fra nærmeste by.
Grundet de mange ubehagelige opstød med faderen, holdte hun sig derfor til sit værelse.
Det tog os ca. 12mnd. at få hende ud derfra. (Med min hjælp og især min mors, samt hendes rådgiver/ungehjælper?)
Det var først da det eskalerede til at faren "smed hende ud" at hun måtte slippe fri fra deres klør.
Det var meget ubehageligt.
Forresten så var hendes hjælper/rådgiver aldrig til at få fat i. Hun var altid på ferie eller så var hun skiftet ud med en anden som skulle bruge minimum 6mdr. til at sætte sig ind i sagen??
Oh well. Wall of text.

Hellere være anerkendt af få, end kendt af mange...