Det giver meget lidt mening, det du har gang i her. Det er fint at tænke langsigtet og have langsigtede mål. Men for at op nå success på langsigt, er man nødt til at tage de (rigtige) kortsigtede beslutninger, som muliggør dette. Det er simpelthen spild af tid, at sidde og planlægge noget så detaljeret så langt ude i fremtiden. Din tid bruges langt mere optimalt ved at tænke på din nuværende træning og situation og tilegne dig ny viden løbende. Viden er kumulativ, så om 2-3 år, hvor du planlægger at bruge det program der, vil du med stor sandsynlighed have bedre viden og opfatte programmet som ubrugeligt. Der ved siden af kan der på 3 år være sket stor fremskridt inden for viden og træning generelt. Samtidig er det fuldstændig umuligt for dig (og alle andre) at kende noget til den situation du står i om 3 år.
Som jeg siger er det fint du tænker langsigtet. Men det skal ikke være detaljeret i den grad at du tænker på konkret program, øvelsesvalg og set/rep-range. Tænk på mål osv.
Hvis det er fordi, at du rent faktisk vil træne prorgrammet nu, men siger at du først vil bruge det om nogle år, fordi du er bange for at folk vil sige at det skal du ikke og det er dumt og meget smartere at træne fb eller 2-split, så synes jeg bare du skal sige at det er sådan det forholder sig.
Det kan godt være det ikke er det der er mest optimalt. Men hvis det er det du har lyst til, og hvis du er træt af den måde du træner på nu, så skal du gøre det. Andre kan kun fortælle dig hvad der set fra et generelt perspektiv er bedst, de kan ikke fortælle dig, hvad der er bedst for dig.
Det vigtigste element, hvis man ønsker at blive stor og/eller stærk, er konsekvent, vedvarende træning. Du kan vide alt det der overhovedet er at vide, men træner du on/off hele tiden, så opnår man ikke noget virkeligt imponerende resultat. Derfor er det også vigtigt at kunne lide at træne og have det sjovt. Hader man at tage ned at træne hver dag på grund af den måde man har opbygget sit program på, så vil man før eller siden give op.