Jeg skal have lidt mere struktur over min træning og håber, I vil hjælpe lidt med en vurdering af et program.
Fullbody 3 gange om ugen:
Squat
Flad bænkpres
Dødløft
Leg curls i maskine
Nordic hamstring
Arm curls med dumbbells
Evt. en maveøvelse(?)
Målet med programmet er styrke og masse. Derudover spiller jeg fodbold 3 gange om ugen og har tidligere været plaget af den typiske forstrækning i baglåret. Der skal derfor være fokus på skadesforebyggelse.
Et par spørgsmål:
1) Er det overkill med både squat, leg curls (er det noget værd i en maskine?) og nordic hamstring? Min tanke er, at squats primært går i quadriceps, og jeg vil meget gerne undgå et skævt forhold i styrken mellem quadriceps og hamstrings jf. tidligere skader. Nordic Hamstring er taget med, fordi baglåret her arbejder excentrisk og skulle være optimal som skadesforebyggelse jf. flere studier.
2) Skal der andre øvelser med eller droppes øvelser? Arm curls eksempelvis. Jeg vil gerne holde det på 6-7 øvelser pr. session, da jeg har begrænset med tid til træning.
Håber I kan hjælpe






