Udemærket rapport.
Så mangler man bare, at den bliver fulgt op med en indsat på de områder/problemstillinger som den tager fat i, som jeg faktisk syntes er rigtigt godt formuleret:
• Dopingbrugernes viden om risici ved brug af steroider er kendetegnet ved at være kompleksitetsreducerende og erfaringsbaseret. Andenhåndserfaringer er lige så troværdige, som egne erfaringer, så længe der er tale om erfaringer, der er gjort inden for egen styrketrænings- og dopingkultur.
• Det er kendetegnende, at dopingbrugerne derfor opfatter Anti Doping Danmark som stående uden for denne dopingkultur, hvorfor Anti Doping Danmarks oplysningsindsats i forhold til denne gruppe dopingbrugere rammer ved siden af.
• Dopingbrugernes opfattelse af sundhed i relation til brugen af steroider konstrueres som fravær af synlige og mærkbare symptomer, og sundhed opfattes som fravær af problemer.
• Sundheden opleves ved at kroppen konstant gøres til den sidste reference og dermed individualiseres såvel risiko som sundhed hos den enkelte dopingbruger.
• Dopingbrugerne normaliserer de androgyne anabole steroiders bivirkninger og ser de kortsigtede bivirkninger som uønskede, men i nogen grad uundgåelige.
• Dopingbrugerne erkender generelt ikke steroidernes langsigtede sundhedstruende virkninger, men bortforklares med andre ’dumme’ styrkeløfteres misbrug, folk der mister kontrollen, folk der overdriver indtaget af steroider og blander med andre stoffer.
• Dopingbrugerne deler en grundlæggende opfattelse af, at kontrolleret steroidebrug ikke er sundhedsskadeligt. Kontrolleret steroidebrug forudsætter tilliden til at handle med en ikke-sikker viden om steroiders sundhedsrisiko.
• Spørgsmålet om sundhed og risiko bliver et individuelt anliggende for dopingbrugerne, og de bevæger sig mellem en tillid til sig selv og egen krop og en social tiltro til dopingbrugernes skæbne og risikofællesskab.
67
• Motions- og fitnesscentrene har tilsyneladende ikke mulighederne for at stille de kritiske spørgsmål, der kan få unge mandlige dopingbrugere til at stoppe op og reflektere over konsekvenserne af deres dopingbrug.
• Tværtimod fremstår motionscentrene sammen med internettet, som globaliserede og virtuelle mulighedsrum, hvor unge mænd - som få andre steder - kan arbejde med og udtrykke deres maskuline symbolske kroppe og identiteter, på måder der fritager dem fra hverdagens kontingens og kærlighedens kaos.
• Dopingbrugerne styrketræner for deres egen skyld og de får en personlig narcissistisk tilfredsstillelse ud af at forme og skabe en smuk og stærk krop: En krop der giver de unge mænd den fortsatte mulighed af at føle sig som medspiller i verden.
• De dopingbrugende unge mænd bruger mange kræfter på at gøre det moderne samfund til et genkendeligt og trygt sted at være, og det antager forskellige, mere eller mindre, tvangsmæssige former. Træning, kost og doping udgør et systematiserede og organiserede hverdagsnetværk, der sikrer de unge mænd et kontrolleret forhold mellem selvidentiteten, kroppen og omverden. Kroppen er dopingbrugerens fæstning.