Hvor går grænsen? Er det iorden? Kan man fastsætte regler for hvornår man er for gammel til at sætte liv i verden? Som jeg ser det, er der 2 måder at se på det.
Etisk: Er det iorden at et barn har en mor på 80 (eller død) når det går i 4. klasse? Er det synd for barnet at det vokser op uden bedsteforældre? Vil det blive offer for mobning og dets følger?
Rationelt: Rent rationelt (ok det her er også en etisk overvejelse men jeg lader nu katagorien være), så er meningen med livet jo som sådan at føre slægten videre. Og det burde jo, ud fra et strengt rationelt synspunkt, altid være iorden.
Hvad mener du? Synes du det er synd for barnet, synes du det er helt iorden? Kan man opsætte regler for den slags, og frarøve mennesker retten til at sætte liv i verden? Og hvis man siger ja til det, skal det liv så komme fra ens egne gener (og ikke med lutter donormaterialle som for den 67-årige)
Og endnu mere vigtigt: Hvorfor synes du det?
Kom så frem af gemmerne med jer, og lad os få lidt gang i debatten om etik og moral







