Jeg er en dreng på 17 år, der går i 2.g på et gymnasium i Valby, og bor på ydre Østerbro. Udover træningen går min fritid med lektier og klaver en gang om ugen. Jeg har trænet fast siden den 5. november 2003 - og med fast menes der at jeg har trænet stort set hver anden eller tredje dag lige siden da. Hvorfor jeg startede med at træne kan jeg knap nok huske, men jeg erindrer dog at jeg var ret optaget af armlægninger og store peakede biceps - fx Arnolds
Da jeg derudover på et tidspunkt også så et par film med Arnold og Stallone, synes jeg det var på tide at gå i gang med at træne. Det første år var det primært kun gulvøvelser jeg lavede (armbøjninger, mavebøjninger og rygbøjninger), og jeg anskaffede mig også et par powergrips i sportmaster som jeg gik rundt i en uendelighed og lukkede sammen. På et tidspunkt opdagede jeg at min far havde nogle 'gamle' 5 kg's vægte som jeg straks gik i gang med at bruge, dog uden at have den mindste erfaring i hvordan. Jeg lavede ofte 25 reps bicepscurl og triceps-kickbacks samt nogle lateral raises, da jeg på det tidspunkt ikke rigtig kendte til andre. Ben tænkte jeg slet, slet ikke på.Næsten hele min træningsperiode har været disko, og jeg er først begyndt at træne ben tilbage i februar
Jeg har altid trænet hjemme, og har efterhånden et ret godt udstyr, men for tre uger siden besluttede jeg mig til at det var slut - jeg ville begynde i center! (Dette tror jeg egentlig også at mine forældre er glade for).
Jeg tog prøvetimer i forskellige centre, men da jeg læste en masse godt om CityFitness (CF), tog jeg ud og så på det, og var sikker på at det var dér jeg ville træne, og det har jeg som sagt gjort i ca 3 uger og er meget glad for stedet.
Jeg har altid trænet Fullbody (3-4 gange om ugen - pt 3), med en varighed på ca 120-140 min.
Som sagt er mine ben stadig meget bagud, men jeg kæmper for at få dem til at vokse, og siden februar er de også vokset 4 cm i omkreds
Kost
Jeg har førhen aldrig tænkt så meget på kost, men spiste dog altid en banan og drak et glas mælk efter træning, men for ca et halv år siden gik jeg amok, og købte proteinpulver, weightgainer og kreatin. Jeg bulker i øjeblikket og siden februar er min vægt steget med ca 9 kg. Jeg sørger for at spise sundt og proteinrigt og fordeler min mad ud på 6 daglige måltider.
Kosttilskud
Whey 80
Weightgainer
Kreatin
C-vitamin
Fiskeolie (n-3,6,9)
Sommetider Udo's choice.
Jeg vil forsøge at holde loggen opdateret så ofte som muligt, men grundet gymnasiet og mange lektier, kan det af og til blive et problem...






er det intensiv styrketræning? Og hvad med at poste dit program? 
