Jeg har lige nogle ting jeg skal have sat på plads

Carbs = Kulhydrater, right?

Hvilken effekt har kulhydrater?

Kulhydrater gør at kroppen optager proteinerne bedre, hvis jeg har forstået det rigtigt, hvorfor er der så nogle som siger at man ikke skal få for mange kulhydrater, hvad er den negative side?

Carbs = kulhydrater, ja
Kulhydrater øger ikke optaget af proteiner, men stimulerer insulinproduktionen. Insulin virker anabolt hvorved du ved at indtage kulhydrater efter træningen sammen med proteiner har både et kraftig anabolt stimulus samt aminosyrerne, der er byggestenene til dine muller.
Helt overordnet kan man sige at kulhydraters funktion er:
- Energisubstrat, der desuden "sparer" proteinerne under træning. Er hertil et vigtig brændstof for CNS
- Forhindrer ketose

Stenalt skrev:Carbs = kulhydrater, ja
Kulhydrater øger ikke optaget af proteiner, men stimulerer insulinproduktionen. Insulin virker anabolt hvorved du ved at indtage kulhydrater efter træningen sammen med proteiner har både et kraftig anabolt stimulus samt aminosyrerne, der er byggestenene til dine muller.
Helt overordnet kan man sige at kulhydraters funktion er:
- Energisubstrat, der desuden "sparer" proteinerne under træning. Er hertil et vigtig brændstof for CNS
- Forhindrer ketose

Super! Kan du dog svarer på hvorfor folk siger man ikke skal få for mange kulhydrater, eller det bare vrøvl?

RippedInFourWeeks skrev:
Super! Kan du dog svarer på hvorfor folk siger man ikke skal få for mange kulhydrater, eller det bare vrøvl?

Jeg skal ikke kunne udtale mig om bevæggrunden for hvorfor "folk" siger som de gør. Et argument kan være at et højt kulhydratindtag kan påvirke din insulinfølsomhed i negativ retning. Dette kan potentielt give øget fedtsyntese og midsket muskelvækst. Men når dette er sagt, så er jeg ret overbevist om at langt de fleste herinde har en glimrende insulinfølsomhed, også med et højt carb-indtag, grundet det faktum at motion er en vigtig del af dagligdagen

Stenalt skrev:

RippedInFourWeeks skrev:
Super! Kan du dog svarer på hvorfor folk siger man ikke skal få for mange kulhydrater, eller det bare vrøvl?

Jeg skal ikke kunne udtale mig om bevæggrunden for hvorfor "folk" siger som de gør. Et argument kan være at et højt kulhydratindtag kan påvirke din insulinfølsomhed i negativ retning. Dette kan potentielt give øget fedtsyntese og midsket muskelvækst. Men når dette er sagt, så er jeg ret overbevist om at langt de fleste herinde har en glimrende insulinfølsomhed, også med et højt carb-indtag, grundet det faktum at motion er en vigtig del af dagligdagen

Jeg takker for dine svar, har været meget lærerige!

Her er en kort opgave fra mit studie om kulhydrater. Læser ernæring og sundhed.

Definitionen på et kulhydrat er, at det er den rest, der er tilbage, når man ved en fuldstændig analyse, har fratrukket protein, fedt og aske fra et levnedsmiddel.

Man opdeler kulhydrater i:

• Monosacharider - Simple, sukker, ”dårlige”.
• Disacharider - Simple, sukker, laktose.
• Polysacherider – Komplekse, stivelse, ”gode”.

alt efter deres kompleksitet og størrelse.

Kulhydrater er c-atomer i en uforgrenet kæde med kulstof, brint og ilt. Carbon, Hydrogen og Oxygen..
Bruttoformlen for kulhydrat: (CH2O)n – forholdet 1:2 med dobbelt så meget brint.
Eksempel på et kulhydrat fx glucose: C6H12O6

Man navngiver kulhydraterne efter antal molekyler i carbonkæden:
Sakkerid = sukker
Mono = 1
Di = 2
Oligo = Få
Poly = Flere

Eks: Monosakkerid = Ét sukkermolekyle / Disakkerid = To monosakkerider.

Monosakkerider: Glucose (Frugt, bær mm), Galaktose (Mælk) og fruktose (Honning, frugt, bær). Deler samme molekylære formel (C6H12O6 ), men atomernes placering er forskellig i hver af de tre sukkerarter og de kaldes isomere.
Monnosakkerider er molekyler, der er opbygget af 3-7 carbon-atomer. Består af ét molekyle. Der findes forskellige typer monosakkerider, da antallet af carbon-atomer kan variere fra 3-7.
3 – Triose
4 – Tetrose
5- Pentose
6 – Hexose
7 – Heptose

I kosten støder man oftes på hexoser. Altså monosakkerider med 6 c-atomer i kæden fx glucose.

Hexoser kan deles op i Aldoser (Dobbeltbinding af oxygen i enden af kæden af c-atomer) – Hver oxygen er bundet til en aldehydgruppe og:

Ketoser (Dobbeltbinding af oxygen i midten af kæden af c-atomer) – Hver oxygen er bundet til ketongruppe.
Der er altid dobbeltbinding af oxygen på et c-atom.

Den eneste forskel på fructose og glukose er placeringen af oxygendobbeltbindingen på c-atom kæden. Glocose er en aldose og fruktose er en ketose.

Man kalder aldehyder og ketoner for oxoforbindelser. Når man giver nummer til c-atomerne i kæden har oxoforbindelser højere rang end hydroxyforbindelser. Oxoforbindelser skal have det laveste nummer.

Hexoser er ikke linære i praksis. De har en ringstruktur. OH-gruppen kan enten sidde oppe eller nede på ringen/kæden. Nede = alphaglucose / Oppe = Betaglucose.

Disakkerider: Molekyler, der består af to monosakkerider. C6H12O6 + C6H12O6 - C12H22O11 ved fraspaltning af vand. Forbindelsen mellem de 2 monosakkarider resulterer i "tabet" af et hydrogenatom H fra det ene molekyle og "tabet" af en hydroxylgruppe fra den anden.

• Maltose (Maltsukker) Glucose + Glucose.
To glucosemolekyler sat sammen. OH er i alphaform (nedad) på kæden af c-atomer. De to OHgrupper fraspalter vand og danner binding med et oxygenmolekyle, der holder dem sammen. Alpha – 1, 4 – Glycosidbinding.

• Laktose (Mælkesukker) Glucose + Galaktose.
Galaktose: OH vender opad. Beta
Glucose: Og vender nedad. Alpha.
Ved bindingen vendes molekylerne spejlvendt så bindingerne passer sammen. OHgrupperne bindes sammen og fraspalter vand.
Beta - 1,4 – Galaktosidbinding.

• Sukrose (Sukker) Glucose + Fruktose. Her er fruktose en ketose og det dobbeltbundne oxygen sidder på c-atom nr. 2 inde midt på kæden. OHgrupperne binder sig til hinanden og vand fraspaltes.
Alpha – (1,2) Beta – Glycosidbinding.

Polysakkerider består af mange monosakkerider. Der er 3 væsentlige typer:

• Stivelse
• Glykogen
• Cellulose - ”Kostfibre”.

Stivelse er den vigtigste oplagring af næringsstoffer i mange planter, og dermed også den vigtigste energikilde i menneskets kost. Der findes to slags stivelse, der nedbrydes forskelligt i kroppen. Stivelse er enten opbygget af Amylose(15-30%) eller Amylopektin(70-85%), der begge er glucosemolekyler.

Amylose er en lang uforgrenet kæde, der snor sig i en spiralform, der gør den svært nedbrydelig.

Amylopektin er et forgrenet netværk af kæder med sidekæder, der gør at enzymerne har god plads til at nedbyde molekylet.
Zoomet ind på en forgrening.

Kulhydrat fungerer blandt andet som energilager i musklerne. Her bliver det lagret som glykogen (der lagres også lidt i lever og nyre). Glykogen er let nedbrydeligt og minder meget om amylopektin i sin forgrenede opbygning med 8-12 glucosemolekyler. Når kroppen har brug for energi, skal den bruge glucose. Det er derfor smart, at glykogen er let nedbrydeligt, da det hurtigt kan omdannes til glucose og dermed energi.
Alpha – 1,4 – glycosidbinding + Alpha – 1.6 – glycosidbinding.


Kostfibre er polysakkerider og lignin, der ikke nedbrydes af tyndtarmen og dens enzymer, og dermed når tyktarmen ufordøjet. Man deler kostfibre op i vandopløselige (pectin/lignin) og vanduopløselige (cellulose/resistent stivelse). De er en lang kæde af glucose, hvor OHgruppen veneder opad (Beta) på glucosemolekylerne. Derfor spejlvendes kæden, så det passer sammen. Der bindes omvendt. Så selvom, at de vender nedad er de stadig betabindinger, der er vendt om. Disse kæder binder sig til hinanden og danner flade strukturer.
Beta – 1,4 – Glycosidbindinger + Hydrogenbindinger = Kostfibre, som ikke kan nedbrydes i kroppen.

Jeg takker for de meget lærerige svar! Jeg har dog lige ét til spørgsmål angående kulhydrater, hvorfor skulle det være fordelagtigt ikke at indtage kulhydrater når man cutter?

RippedInFourWeeks skrev:Jeg takker for de meget lærerige svar! Jeg har dog lige ét til spørgsmål angående kulhydrater, hvorfor skulle det være fordelagtigt ikke at indtage kulhydrater når man cutter?

Du kan indtage mere protein og fedt.
I sær protein mætter ganske godt hvilket jo kan være en fordel når man skal spise mindre end man plejer.

Stenalt skrev:

RippedInFourWeeks skrev:Jeg takker for de meget lærerige svar! Jeg har dog lige ét til spørgsmål angående kulhydrater, hvorfor skulle det være fordelagtigt ikke at indtage kulhydrater når man cutter?

Du kan indtage mere protein og fedt.
I sær protein mætter ganske godt hvilket jo kan være en fordel når man skal spise mindre end man plejer.

Jo tak!

RippedInFourWeeks skrev:Jeg takker for de meget lærerige svar! Jeg har dog lige ét til spørgsmål angående kulhydrater, hvorfor skulle det være fordelagtigt ikke at indtage kulhydrater når man cutter?

Der er ingen grund til at undgå de komplekse kulhydrater nogensinde. Dvs fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn, fuldkornspasta og brune ris. De er faktisk ganske fornuftige at indtage om morgen og før/efter træning. Dog er alle disse typer fødevarer ret energitætte, og man skal holde sig til relativt små mængder for ikke at få for mange kcal