Måske vil en arbejdsgiver vælge at se den tatoverede ansøger som mindre egnet end den ikke-tatoverede ditto, på grund af førstnævntes tatoveringer - det er muligt. Det kan ikke afvises. Men hey, nu vi alligevel spekulerer rundt i andre menneskers motiver og reaktionsmønstre, så er det også muligt at arbejdsgiveren vil anse den tatoverede kandidat for mere egnet end ham/hende
uden tatoveringer? Hvem ved? Måske synes arbejdsgiveren at tatoveringer er cool, han/hun har måske selv en eller flere, eller også tolker vedkomne tatoveringen som tegn på stillingtagen, individualitet, mod og levet liv. Hvem ved? Ingen - selvsagt, da det er jo bare er rene spekulationer.
Men sådan er det med spekulationer, de er herlige. De kan nemlig dårligt modbevises. Derfor er de ligeså skønne og uanvendelige i en argumentation som de klassiske anekdoter; "min farfar røg tyve cigarer om dagen og havde tatoveret en pik i panden og døde efter hundrede års tro tjeneste som togkonduktør".
