Slettet

Folk er meget forskellige med den slags.

Jeg går ud fra, at i er "unge", og at der således ikke er andet, der binder de to sammen. Hvis der var børn imellem ville det stadig være et spøjst forhold, men samvær kunne bedre forklares - dog ikke i samme grad, som du fremlægger.

I mit hoved er det fuldstændig op til dig, at sætte grænsen. Min grænse var dog for længst nået - jeg synes absolut ikke det er urimeligt, at de ikke ses så frekvent, ej heller tager i biografen/ser film eller at han spiser hos hendes forældre. Bare det, at hun nægter at møde dig er et utroligt dårligt tegn, og jeg synes du skal gøre det helt klart, at du ikke er komfortabel med situationen.

Det du beskriver er jo nærmest et forhold mellem de to.

Generelt synes jeg, at ekskærester og lignende skal holdes helt ude af billedet, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Slettet

LIA22 skrev:

serotonin skrev:Folk er meget forskellige med den slags.

Jeg går ud fra, at i er "unge", og at der således ikke er andet, der binder de to sammen. Hvis der var børn imellem ville det stadig være et spøjst forhold, men samvær kunne bedre forklares - dog ikke i samme grad, som du fremlægger.

I mit hoved er det fuldstændig op til dig, at sætte grænsen. Min grænse var dog for længst nået - jeg synes absolut ikke det er urimeligt, at de ikke ses så frekvent, ej heller tager i biografen/ser film eller at han spiser hos hendes forældre. Bare det, at hun nægter at møde dig er et utroligt dårligt tegn, og jeg synes du skal gøre det helt klart, at du ikke er komfortabel med situationen.

Det du beskriver er jo nærmest et forhold mellem de to.

Generelt synes jeg, at ekskærester og lignende skal holdes helt ude af billedet, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Jeps, vi er unge
Det eneste der kunne siges at binde dem sammen var deres træning - men så alligevel ikke.
Min grænse er egentlig nået, jeg er ked af det, og jeg har endda sommetider mareridt om ekskæresten om natten. Hun har fyldt rigtig meget i vores forhold de sidste 4-5 måneder og gør ofte, at jeg sidder grædende overfor en uforstående kæreste, der bare gerne vil se sin "veninde". Så han ved skam udmærket, at jeg er meget utryg, men det ændrer intet for ham, for han går meget op i, at han ikke vil begrænses.
Han lægger også rigtig meget vægt på, at hun er en veninde ligesom alle andre veninder, han har, og at jeg ikke skal bestemme, hvem han ser i sin fritid. Og det er jeg da til dels enig i, men når det er noget jeg har det så skidt med, som jeg har, så skuffer det mig da lidt, at han ikke engang vil finde et kompromis, men bare se hende som det passer ham.

Enten har han ikke forstået budskabet eller har han taget sit valg.

Slettet

LIA22 skrev:

Bulletproof Athlete skrev:

LIA22 skrev:

serotonin skrev:Folk er meget forskellige med den slags.

Jeg går ud fra, at i er "unge", og at der således ikke er andet, der binder de to sammen. Hvis der var børn imellem ville det stadig være et spøjst forhold, men samvær kunne bedre forklares - dog ikke i samme grad, som du fremlægger.

I mit hoved er det fuldstændig op til dig, at sætte grænsen. Min grænse var dog for længst nået - jeg synes absolut ikke det er urimeligt, at de ikke ses så frekvent, ej heller tager i biografen/ser film eller at han spiser hos hendes forældre. Bare det, at hun nægter at møde dig er et utroligt dårligt tegn, og jeg synes du skal gøre det helt klart, at du ikke er komfortabel med situationen.

Det du beskriver er jo nærmest et forhold mellem de to.

Generelt synes jeg, at ekskærester og lignende skal holdes helt ude af billedet, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Jeps, vi er unge
Det eneste der kunne siges at binde dem sammen var deres træning - men så alligevel ikke.
Min grænse er egentlig nået, jeg er ked af det, og jeg har endda sommetider mareridt om ekskæresten om natten. Hun har fyldt rigtig meget i vores forhold de sidste 4-5 måneder og gør ofte, at jeg sidder grædende overfor en uforstående kæreste, der bare gerne vil se sin "veninde". Så han ved skam udmærket, at jeg er meget utryg, men det ændrer intet for ham, for han går meget op i, at han ikke vil begrænses.
Han lægger også rigtig meget vægt på, at hun er en veninde ligesom alle andre veninder, han har, og at jeg ikke skal bestemme, hvem han ser i sin fritid. Og det er jeg da til dels enig i, men når det er noget jeg har det så skidt med, som jeg har, så skuffer det mig da lidt, at han ikke engang vil finde et kompromis, men bare se hende som det passer ham.

Enten har han ikke forstået budskabet eller har han taget sit valg.

Han har blot taget sit valg. Enten kan jeg finde mig i, at han ser hende som han gør, og ellers kan jeg smutte

Så må du jo gøre op med dig selv hvad du vil, men det har du vidst allerede gjort..

LIA22 skrev:

serotonin skrev:Folk er meget forskellige med den slags.

Jeg går ud fra, at i er "unge", og at der således ikke er andet, der binder de to sammen. Hvis der var børn imellem ville det stadig være et spøjst forhold, men samvær kunne bedre forklares - dog ikke i samme grad, som du fremlægger.

I mit hoved er det fuldstændig op til dig, at sætte grænsen. Min grænse var dog for længst nået - jeg synes absolut ikke det er urimeligt, at de ikke ses så frekvent, ej heller tager i biografen/ser film eller at han spiser hos hendes forældre. Bare det, at hun nægter at møde dig er et utroligt dårligt tegn, og jeg synes du skal gøre det helt klart, at du ikke er komfortabel med situationen.

Det du beskriver er jo nærmest et forhold mellem de to.

Generelt synes jeg, at ekskærester og lignende skal holdes helt ude af billedet, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Jeps, vi er unge
Det eneste der kunne siges at binde dem sammen var deres træning - men så alligevel ikke.
Min grænse er egentlig nået, jeg er ked af det, og jeg har endda sommetider mareridt om ekskæresten om natten. Hun har fyldt rigtig meget i vores forhold de sidste 4-5 måneder og gør ofte, at jeg sidder grædende overfor en uforstående kæreste, der bare gerne vil se sin "veninde". Så han ved skam udmærket, at jeg er meget utryg, men det ændrer intet for ham, for han går meget op i, at han ikke vil begrænses.
Han lægger også rigtig meget vægt på, at hun er en veninde ligesom alle andre veninder, han har, og at jeg ikke skal bestemme, hvem han ser i sin fritid. Og det er jeg da til dels enig i, men når det er noget jeg har det så skidt med, som jeg har, så skuffer det mig da lidt, at han ikke engang vil finde et kompromis, men bare se hende som det passer ham. Han mener blot, at så længe han ikke har sex med hende eller andet intimt i den forstand, så kan jeg ikke sige noget til det.

Han virker ikke til at være særlig forstående.

Som BA siger må han et eller andet sted inderst inde have truffet sit valg. Når du gentagende gange har forklaret, hvorfor det ikke fungerer for dig og gør dig ukomfortabel, så lader det til, at han vægter hende højere end dig.

Selvfølgelig skal du ikke bestemme hvem han ser og hvad han bruger sin fritid på, men når det er en person han har haft (og tilsyneladende stadig har) et forhold til, så synes jeg det er helt rimeligt at sætte grænser. Der må være en årsag til, at han har et behov for at holde kontakten til hende og sågar nærmest date personen.

Slettet

Slettet

Alle drenge synes engang imellem deres kærester er hamrende urimelige. Det er de også tit og det er du højst sandsynligt også engang imellem. Men det her er ikke en af gangene.

Nu kender vi selvfølgelig kun din side af historien, men er det bare nogenlunde som du siger, er din kæreste en nar. Jeg forstår ikke at du finder dig i det og overhovedet har ladet det komme så langt og stå på så længe.

Slettet

Personligt er jeg stærkt imod at man bibeholder et venneforhold til sin ekskæreste, når man har fundet en ny. Når det så er sagt, kommer det an på hvor længe de har været venner.

Hvis "venneforholdet" mellem din kæreste og hans ekskæreste fandt sted før dig og ham fandt sammen, kan jeg godt følge din kæreste i, at du ikke har ret til at begrænse ham. Du vidste han stadig var venner med sin eks, da du gik ind i forholdet. Personligt synes jeg heller ikke deres forhold er i orden, men det fandt dog sted før du kom ind i billedet.

Nå det så er sagt, så har du jo udtrykt dig klart (eller det virker det i hvert fald som om), og det tager din kæreste ikke hensyn til. Hans ekskæreste betyder tydeligvis stadig meget for ham. Jeg ville ikke kunne holde til sådan et forhold. Alene det psykiske stress du må føle grundet deres forhold må da være udmattende

LIA22 skrev:

jesperjakobsen skrev:Alle drenge synes engang imellem deres kærester er hamrende urimelige. Det er de også tit og det er du højst sandsynligt også engang imellem. Men det her er ikke en af gangene.

Nu kender vi selvfølgelig kun din side af historien, men er det bare nogenlunde som du siger, er din kæreste en nar. Jeg forstår ikke at du finder dig i det og overhovedet har ladet det komme så langt og stå på så længe.

Jeg har gjort mit bedste for at fremlægge det så sandt, som jeg nu kan (jeg ved jo kun det, han også siger til mig).
Grunden til at han ikke mener, at jeg bør klage over det, det er fordi de er slut, og hun kun er en veninde for ham. Det burde jeg i hans øjne stole på og så er den ikke længere. Men det er den så desværre bare for mig, for jeg er sgu ikke tryg, når jeg ikke har mødt hende og han kæmper så meget for hende, og hvis det var omvendt, så havde jeg da prioriteret min kærestes tryghed meget meget højt og respekteret (fair) ønsker?

Den lange sludder om, at du burde stole på ham, har vi alle brugt og i mange situationer er det også rigtigt. Men endnu engang er det her ikke en af gangene. Din fyr opfører sig som en nar. Du er slet ikke urimelig hvis du opstiller et ultimatum her. Jeg synes allerede du har strukket dig alt for langt.

Slettet

LIA22 skrev:

Snackman skrev:Personligt er jeg stærkt imod at man bibeholder et venneforhold til sin ekskæreste, når man har fundet en ny. Når det så er sagt, kommer det an på hvor længe de har været venner.

Hvis "venneforholdet" mellem din kæreste og hans ekskæreste fandt sted før dig og ham fandt sammen, kan jeg godt følge din kæreste i, at du ikke har ret til at begrænse ham. Du vidste han stadig var venner med sin eks, da du gik ind i forholdet. Personligt synes jeg heller ikke deres forhold er i orden, men det fandt dog sted før du kom ind i billedet.

Nå det så er sagt, så har du jo udtrykt dig klart (eller det virker det i hvert fald som om), og det tager din kæreste ikke hensyn til. Hans ekskæreste betyder tydeligvis stadig meget for ham. Jeg ville ikke kunne holde til sådan et forhold. Alene det psykiske stress du må føle grundet deres forhold må da være udmattende

Ja, de har været venner siden jeg kom ind i billedet. Og det har været et problem alle dage, fordi jeg har synes, at det var rigtig svært. Men for det første var vi ikke særlig seriøse i starten, og derfor var det ikke noget han mente, der skulle tages hånd om, og for det andet blev jeg mere og mere forelsket og valgte at bøje mig.

Nu står vi så bare der, hvor vi er officielt kærester, og jeg synes stadig forholdet mellem dem er super hårdt. Især det, at hun nægter at møde mig - hun vil ikke engang træne i samme center som jeg (jeg er flyttet til samme by/ind ved kæresten). Så jeg har brug for, at der sker noget, for det er, som du selv er inde på, pisse hårdt psykisk, og der går ikke én uge uden at jeg sidder og græder over det, fordi de måske har spist aftensmad sammen eller andet. Men han vil intet ændre, for de er "kun veninder", og han vil have at jeg stoler på ham og ikke begrænser hans venskaber.

Hvis han intet vil ændre, så kender du vel egentlig godt selv løsningen. Det er urimeligt, at han opfører sig på den måde og samtidig kræver, at du bare stoler på ham. Selvom jeg måske mener han har ret til det, gør den opførsel ham til en elendig kæreste. Hvis jeg stod i samme situation, ville jeg gøre en ende på forholdet. Jeg ville ikke opstille et ultimatum. Han hár allerede valgt. Selv hvis han valgte dig, ville ekskæresten sikkert prøve at ødelægge jeres forhold. Eller han ville føle sig urimeligt begrænset, og gå bag om din ryg.

Min kæreste er venner med en tidligere kærester, og en ven med benefits og en one night stands, og det har jeg det også lidt træls ved, så jeg kan godt følge dig. Forskellen på dig og mig er dog, jeg har mødt de 3 forskellige fyre og Det er et overstået kapitel imellem dem. Dette må jeg respektere og aceptere, men hvis min kæreste havde en ven, som måske ikke var helt over hende og ikke villle møde mig, så ville jeg enten sige at det var ham eller mig ellers havde jeg nok bare droppet hende pga hun ikke selv kunne se hvor fuck up det var. Håber det kunne bruges.

MVh MIniWolf

Har selv været i en lignende situation.
Det endte med, at jeg sov med min veninde, mens kæresten ikke var der. (Kun sove, ingen sjov).
Da jeg så hvor meget usikkerhed det skabte for min kæreste, stoppede jeg kontakten med veninden.
Det røg ned til absolut minimum. (Veninden var bestemt vild med mig - vidste kæresten godt).
Jeg trak den lige til grænsen.. Det var en fejl!

Det jeg gjorde og han gør er hverken fair overfor dig eller eks'en..
Jeg synes bestemt det er forståeligt for dig at ønske, at din kæreste nedsætter det til træning only...

Det andet er sku for langt ude.

Håber du finder den rigtige løsning

Interessant tråd. Hvis jeg lige må give en “ældre” fyrs vinkel på det.
Jeg syntes det er et problem at han ikke kan se situationen fra din side. Og jeg tænker det uanset hvad vil blive et problem senere i jeres forhold, hvis han ikke arbejder med sig selv og den evne (empati og indlevelse) som jo er helt essentiel for samværet mennesker imellem

Og som tidligere nævnt: Hvis der var børn inde over, eller de havde været i et forhold i 20+ år, så kan jeg forstå det ville være svært at stoppe, men ellers burde han prioritere dig sin kæreste.

Enig med de andre her. Man kan godt være venner med en ekskæreste imo, men det der med at spise sammen ved forældre og gå i biografen alene sammen... Det er sgu for underligt.

Jeg tror helt ærligt at han enten 1) soler sig i opmærksomheden fra jer begge, eller 2) holder en dør på klem til eks'en. Den første er selvfølgelig ikke direkte kriminel, men det er stadig respektløst over for dig, når han ved hvor skidt du har det.

Jeg har selv haft det fint med, at min kæreste hang ud med en fyr, som åbent havde erklæret sin kærlighed til hende (jeg hørte det akavede opkald fra ham... ), fordi jeg vidste, at der ikke var noget i det fra hendes side. Men hvis jeg ikke havde været OK med det, ville hun selvfølgelig lade være. Jeg har ind imellem trukket en streg i sandet over for desperate bejlere (der er blevet ringet hver aften og der er blevet skrevet på Facebook som om vedkommende var mig osv., det gider jeg sgu ikke*), og det forstår hun da godt - selvom hun kan lide opmærksomheden. Det kan alle jo.

*Altså en gut begyndte at ringe hele tiden, en anden svarede på ting henvendt til mig

Ud med ham. At han ikke kan se, at det han gør er, at gå over grænsen, så er han galt på den. Det der er helt off.

Man kan godt ses med eks-kærester, men at spise middag med eks-svigermekanikken? Ved de overhovedet, at din kæreste har fundet en ny kæreste?

Ej, det er helt off. Ud med ham.

Jeg siger ikke at de stadig har sex, men jeg havde en bekendt der lavede samme nummer, og han havde stadig sex med sin ekskæreste, og prøvede "bare" lige at finde ud af hvem af pigerne han ville være sammen med. Han valgte naturligvis den gamle kæreste.

Ud med ham, eller ud med hende. Et hvis venskab(hilse og snakke sammen, hvis man tilfældigt mødes etc.) kan og skal i mine øjne respekteres, men det her aaaaalt for meget.

Frivillig middag med svigermekanikken hos sin ekskæreste, siger du? Udover at han selvfølgelig skal på porten af alle de årsager, folk i tråden allerede har listet, så synes jeg faktisk at den her er den værste. Fandeme da ingen raske mænd, der frivilligt spiser middag med sin ekskærestes forældre uden at få noget for det.

Jeg kender et par mennesker der lever i polyamorøse forhold (lidt for simplet, åbne forhold) hvor der x'er blandet sammen med nye og alt muligt. Det jeg har lært ud fra deres måde at leve på er at der ikke er noget der er rigtig og forkert i et forhold. Det er spørgsmål om de mennesker der indgår i forholdet kan acceptere hinandens behov.

Din kæreste har et behov for at se sin x-kæreste på den måde du beskriver. Det har han valgt og jeg gætter på at det valgte han inden han mødte dig. Det optimale for ham ville være at finde en kæreste der kan leve med den måde han ser sin x, det lyder dog lidt som en opgave.

Hvis du stadig vil ham, så vær den voksne i forholdet og kom med et forslag til hvordan du kan håndtere at han ser sin x. Fx. ingen spiseaftaler hos svigerforældrene, du skal møde hende, du bliver altid inviteret med til biografture. Eller hvad der nu virker for dig. Det væsentlige er ikke hvad han vil, men hvad du vil. Hvis du kan komme til bunds i hvad du vil leve med og siger det til ham, så må han tage det eller skride.

Livet er for kort til at kæmpe med forhold hvor man egentlig ikke passer sammen. Vær ærlig over for dig selv og ham og sig hvordan du har brug for det er.

Hvis vi ser bort fra at han "føler sig begrænset" hvis du ikke er komfortabel med at de ses, så er det jo helt tydeligt at han er fuldstændig ligeglad med dine følelser. Hvis han vægter forholdet til sin ekskæreste højere end dine følelser, er forholdet blevet ensidigt. Du er ikke længere hans kæreste, selvom han er din kæreste.

For mig ser det ud som om han opretholder det følelsesmæssige forhold til sin eks, og har indledt et fysisk forhold med dig. (Altså ikke noget følelsesmæssigt med dig). Han kan derfor stadig se sin eks, og gå hjem når han bliver træt af hende, og i dig har han en der ikke er til for meget besvær, og du lader ham dermed opretholde status quo.

Hvis ikke du giver ham sparket, så ender han med selv at give dig sparket, når han finder ud af at ekskæresten ikke længere er så slem.

Ramius skrev:Jeg kender et par mennesker der lever i polyamorøse forhold (lidt for simplet, åbne forhold) hvor der x'er blandet sammen med nye og alt muligt. Det jeg har lært ud fra deres måde at leve på er at der ikke er noget der er rigtig og forkert i et forhold. Det er spørgsmål om de mennesker der indgår i forholdet kan acceptere hinandens behov.

Din kæreste har et behov for at se sin x-kæreste på den måde du beskriver. Det har han valgt og jeg gætter på at det valgte han inden han mødte dig. Det optimale for ham ville være at finde en kæreste der kan leve med den måde han ser sin x, det lyder dog lidt som en opgave.

Hvis du stadig vil ham, så vær den voksne i forholdet og kom med et forslag til hvordan du kan håndtere at han ser sin x. Fx. ingen spiseaftaler hos svigerforældrene, du skal møde hende, du bliver altid inviteret med til biografture. Eller hvad der nu virker for dig. Det væsentlige er ikke hvad han vil, men hvad du vil. Hvis du kan komme til bunds i hvad du vil leve med og siger det til ham, så må han tage det eller skride.

Livet er for kort til at kæmpe med forhold hvor man egentlig ikke passer sammen. Vær ærlig over for dig selv og ham og sig hvordan du har brug for det er.

Eks'en vil jo ikke møde OP. Hun håber på at splitte dem ad og OPs kæreste lader det bare ske under parolen "jeg bestemmer selv hvem jeg snakker med". Det gør han selvfølgelig fordi han får noget ud af det, som han ikke vil være ærlig om. F.eks. et egoboost af at have to, der kæmper om ham eller at han prøver at sikre sig to åbne døre. Ellers ville han jo ikke acceptere sådan noget over for sin kæreste.
Hør den lige:
Eks'en bestemmer, at hende og OP ikke skal mødes fordi "det vil jeg ikke have".
OP kan ikke være med til at definere spillereglerne fordi kæresten siger "det vil jeg ikke have".

Så eks'ens ønsker skal respekteres, men OPs skal ikke? L o l