Chilli skrev:Haak skrev:Legend skrev:Haak skrev:et eller andet sted burde der være lov om at der skulle være 2 underskrifter før man kunne få et barn :-) altså har tit ondt af fædrene til børnene der måske bare har knaldet en kost efter en bytur og så hun blevet gravid og kræver børnepenge i 18 år :-/
derved vil jeg sige at jeg er for abort som det er i danmark nu :-)
Det er nemlig skide svært at bruge gummi.
jamen det tror jeg de færreste stive utter tænker på nede i byen :-)
Så må man jo også betale prisen, i form af børnepenge, hvis man er så kort for hovedet. Eller i min verden: dum.
Kunne også godt tænke mig at alle de her 'stive gutter' og hvem der nu ellers 'ikke tænker på det', fik en ordentlig omgang gonoré i samme hug..
Hvad så hvis begge parter er med på at der ikke skal være risiko for at en undfangelse sker, men kondomet sprækker og pigen bliver gravid?
Jeg er helt med på at "det er hendes krop" og alt det der, men hvis det argument skal hives op, og hun vælger at få barnet uanset hvad faderen synes om sagen, så må hun vel også selv kunne stå for at opdrage barnet. At man 100% intet har at sige i de sager, og stort set aldrig får del i forældremyndigheden hvis det endelig kommer til det, er så fucking svinsk. Jeg kender utallige gutter der har brugt flere år på at kæmpe for at få lov til at se deres børn, fordi moderen havde besluttet at de ikke måtte se ungen. Men børnepenge, det vil de gerne have.
Den bliver ofte drejet på at "Så vil mændende bare slå et barn ihjel fordi bla bla bla", men hvad med den omvendte? En dreng og en pige, lad os sige det er et kæreste par, får ved en fejl undfanget et barn, men moderen vil ikke have det. Faderen er imod abort og vil hellere end gerne få barnet sat i verden og opdrage det alene. Mor vil ikke. Så fuck faderen, han har ingen saying i den sag. Og såfremt moderen så alligevel vælger at få barnet, men nu er sur på faderen fordi "han har tvunget mig til at få det barn", så kan hun bare plapre noget vrøvl op om at han er en dårlig far, og så får han aldrig lov til at se sit barn. Jo, måske hver 4. weekend og hver 2. jul hvis han er heldig.
Kanal 5 har lavet en dokumentar om nogle fædres kamp for deres børn. Det var helt sort. En mor vælger en tilfældig eftermiddag at stikke af med hende og eksmandens søn på omkring 10 år, til fucking Luxenbourg. Bare sådan. Bare fordi. Siger ikke noget til nogen. Samler ungen op fra fritidshjem (eller hvad man lige går i når man er 10) og tager det første fly.
Faderen opdager det fordi moderen ikke afleverer sønnen ved ham en weekend som de plejer (for ja, han havde noget af forældremyndigheden).
Da knægten er 16-17 år kommer sagen op til retten og skal afgøres (der røg lige mange års far/søn tid). Sønnen sidder og siger til dommeren "Jeg gider ikke være hos min mor, hun har behandles mig ret dårligt ved bare at fjerne mig fra min far og mine venner, jeg vil hjem og være hos min far". Faderen er en helt almindelig velfungerende mand, med arbejde, hus og hvad der ellers hører til.
Hvad sker der? Mor får fuld forældremyndighed?!?.
Så vil jeg næsten hellere være foruden barn, hvis det indebærer at man potentielt kommer til at slås årelange kampe for bare at få lov til at se ungen. Statistikken taler heller ikke ligfrem for at man bliver sammen med barnets mor i voldsomt mange år, så er det virkelig det man kommer ud til? Det er langt fra et enestående tilfælde.
Abort er et pisse følsomt emne, men jeg er klart for valget. Det betyder ikke at jeg synes at abort er et fedt valg at måtte tage, men at valget er der er jeg helt klart for.