I alt: 1541
Medlemmer: 1
Skjulte: 0
Gæster: 1540
OFF-Dags Vrøvlerier
Jeg har bemærket, at mange af de meste læste, og derfor bedste, logbøger her på siden begiver sig udi snak om trivielle hverdags situationer. Connecting, og al det der. Det er naturligvis svært at føle sig genkendt i en med så tåbeligt et følelsesliv som jeg. Det skyldes naturligvis, at jeg er voldsomt unik. Ligesom alle andre. YEAH!
Jeg er ganske overbevist om, at empati er en af absolut vigtigste egenskaber. Det er faktisk ikke ualmindeligt, at jeg er brugt efter en dag fordi jeg føler med dem omkring mig. Måske er mit limbiske system overaktivt. Måske er jeg desillusioneret. Hvem ved. Engang ringede en nær ven af min til mig. Han skulle hjem fra sin efterskole, og havde fejret hjemturen med den sædvanlige Captain Morgan. Fucking prol' alligevel. Til trods for hans gode evne udi at handle liquor var han blevet en smule fuld, og derfor træt. Han var således endt i Sverige, og kunne ikke finde hjem, thi han var fuld og momentært idiot. Han ringede såldes til mig og råbte "At alle talte fucking svensk" og "jeg ved ikke hvor jeg er, mand". Som det udsædvanlige empatiske menneske jeg er, hjalp jeg ham med at regne ud han var i Sverige. Derefter forklarede jeg ham, at det var synd for svenskerne, at han var der, og så lagde jeg på. FRIENDSHIP! Jeg ringede selvfølgelig tilbage 10 min efter og hjalp ham hjem.
Men det er selvfølgelige en tangent. I er her jo kun for afføringshistorierne.
Ganske kort tid før jeg startede min første logbog, på denne bruger altså, var jeg ved at lære at bøje ben. I denne forbindelse endte jeg på den dystre del af Youtube der er Elliot Hussles kanal. Her fortalte han hvordan mennesket var bygget til at skide i bundpositionen af en squat. Da jeg er utrolig praktisk anlagt tænkte jeg, at det naturligvis kunne spare tid at skide i denne position. Der er blot et problem da det bliver tid til at skide; toilettet er for højt. Efter en smule gennemtænkt eftertænksomhed vælger jeg at hente to stole jeg kan placerer fødderne på, således jeg kan have røven omkring 20 cm over toiletbrættet.
Naturligvis præsentere flere problemer sig. Der er ikke 2 lige høje stole i nærheden. Jeg ender således med at skide placeret på to stole i forskellige højde, mens jeg forsøger at squatte. Spoiler: Det er dumt. Det imponerende resultat var, at jeg sked på brættet og senere faldt ned på denne lort. Seancen tog ca. 2 minutter, og er et testamente til min elendige balance.
Ej jeg driller bare. Eller noget!
I stedet for at fokusere på at holde spændet, brystet højt, holde hovedet, ramme vendet perfekt etc. etc. og FØLE at det man laver er rigtigt, vil man gerne have at det SER rigtigt ud, og det kan man altså bare ikke se forfra med ansigtet ind i et spejl. Det eneste man tilnærmelsesvis ville kunne se, er dybden og indadgående knæ.
