Hej,

Jeg har efterhånden trænet i mange år, og har egentligt en fin fysik, men jeg har gået med store bluser året rundt, som ment i året rundt, trænet i store hoodie i træningscentret, selv i denne periode i år hvor vi har ramt 30 grader -

Jeg er så bange for ikke at kunne leve op til den fysik folk i centret måske håber og tænker man burde bære rundt på, al den tid der er lagt i centret har den været til grin og spild i andres øjne? Hvordan ænder jeg dette som menneske, kunne tage en t shirt på og være glad og stolt over hvordan jeg ser ud og er, og komme væk fra hoodie-livet, det er noget som har påvirket mig som mennesket længe og haft indflydelse på tidligere forhold og meget andet..

Det hænger i bund og grund sammen med selvværet, og det er der ingen klokkeklar handlingsplan for, men..

Det er tankevækkende hvordan unge mænd og kvinder i dag har den forstilling at de helst skal ligne physique modeller i dag for at føle sig 'optimale'. Der har aldrig været så stor forbrug eller incitament til forbrug af præparater for at opnå de evigt stigende mål, og derfor får vi også flere og flere af disse 'rollemodeller' med mere og mere extreme fysikker.

Først spørger du alle i centret hvad de synes og mener om dig. Ellers finder du ikke ud af om der er noget at være bange for.
Dernæst indser du at du ikke kan styre hvad andre tænker og mener om dig, men du kan vælge hvor meget andres meninger skal betyde for dig.
Hvis du gerne vil være god til at træne i t-shirt, så øv dig. Næste gang du træner så lav sidste sæt i t-shirt - næste gang igen de 2 sidste sæt. Jeg tvivler på at nogen begynder at smide hård frugt efter dig af den grund.

Apropos,

Jeg så to mænd med en BF på den gode side af 25, træne i bar overkrop i FW.

Det er et klamt men ikke destro mindre ALPHA move. Man kan se ud som man vil, hvis man gør det med selvtillid, og man kan ikke se ud som noget, hvis man gør det uden.

Ja jeg er meget enig med Guitar Slim, indenfor psykologien kalder man det gravis eksponering og det betyder sådan set bare at du udsætter dig selv for det du synes er ubehageligt - først i en mild grad og så gradvist i en mere "hård" form. Det kunne f.eks. være at du tager hoodien af de sidste 10 minutter af din træning hvor du har et godt pump kørende og du måske ikke føler dig lige så udsat. På sigt ville det så betyde at du f.eks. træner i t-shirt og shorts, men det er jo ikke Fear Factor så det er jo ikke dag 1 du skal gøre det hvis du har det ubehageligt med det.
Jeg har haft og har til dels stadig en del mindreværdsproblemer men jeg kan heldigvis trøste dig med at det bliver bedre og på et tidspunkt så bliver du mere og mere ligeglad og hviler mere i dig selv

Du skal ikke undervurdere hvor selvoptagede vi alle er. Alle de andre tænker sandsynligvis mere over hvordan de selv fremtræder, end hvordan en random person i centret ser ud. Jeg har gennem tiden forsøgt at se så åndssvag ud som muligt, med vilje, og folk er pisse ligeglade.

Med "folk", refererer du så til folk du ser i centeret på jævnlig basis? For det er vel de eneste der kan sammenligne din progression med hvor meget du ellers frekventerer eller virker til at gå til den i centeret. Jeg tror det vigtigste du skal lære er, at folk ikke går ligeså meget op i andre som de går op i dem selv- og du er jo selv et glimrende eksempel herpå. Hvis du er bange for at der er nogen som går og dømmer dig, fordi du ikke just ligner en græsk gud, så kan du tænke på at a) det er der generelt meget få mennesker der gør, altså både mht at ligne og dømme, og b) de folk der gør, er uinteressante for dit liv og c) projicerer deres egen usikkerhed i kraft af at de dømmer dig til at starte med, her refereres til b) igen.

Derudover, så kan du begynde med at starte småt ud. Gradual exposure. Du kan begynde at tage en stor, længere ærmet t-shirt på og træne i de timer hvor der er knap så mange mennesker. Dernæst træner du, når der er mange mennesker. Dernæst en mindre t-shirt, og så videre. Endestationen er dog ikke at træne i en stringer, så har du gone too far, brah.

Mussetrussen skrev:Du skal ikke undervurdere hvor selvoptagede vi alle er. Alle de andre tænker sandsynligvis mere over hvordan de selv fremtræder, end hvordan en random person i centret ser ud. Jeg har gennem tiden forsøgt at se så åndssvag ud som muligt, med vilje, og folk er pisse ligeglade.

Lige præcis.

Hver gang man tænker at "folk" nok tænker et eller andet om éns person eller fremtræden, er det efter min erfaring blot en projektering af ens egne tanker om sig selv.

Hvis du selv synes at der er noget mærkeligt i at gå med hoodie, så vil du hver gang du fanger nogen kigge på dig, tænke "Årh fuck han tænker nok jeg er en freak fordi jeg har hoodie på" - selvom realiteten er at du INGENTING har at basere det på.

Eksempler på hvad han/hun ellers kan tænke

"fuck ham i hoodien er et fucking bæst!"
"Gadvide om jeg huskede at lukke vinduet i min bil? "
"fuck jeg skal huske at afbestille mit Netflix"

Som flere andre skriver, så prøv at lav et forsøg med gradvis eksponering.

Noter ned hvad du forventer der sker hvis du f.eks. smøger ærmerne op, eller tager en mindre trøje på.
Da du ikke kan vide hvad folk tænker, bliver du nødt til at holde dig til noget du rent faktisk kan kontrollere.
"hvis jeg tager hoodien af, kommer ham med skægget der altid træner samme tid som mig nok over og siger at jeg ikke er ligeså swole som han havde troet"
Noter herefter et alternativ scenarie ned.
"hvis jeg tager hoodien af og træner i tshirt, vil folk opføre sig som de plejer og jeg vil kunne træne som jeg plejer uden at svede migselv ihjel"
Når du så går ind i situationen, vil du kunne teste hvorvidt din negative forestilling holder vand.

Dette er skalerbart, så som folk skriver, så start stille ud. Hvis du er vant til at møde op i hoodie, kan du prøve at møde op i tshirt og skifte til hoodie inde i omklædningen.

Hvis du også går i hoodie udenfor centret kan du gøre det samme der, gå en tur på 5 min i mindre trøje, så 10 min, så en tur i tshirt.

Når jeg står i centret og ser et kæmpe skur stå og træne, så tænker jeg typisk: "Hvornår er han færdig, så jeg kan komme til?...".

Når jeg står i centret og ser en lille splejs stå og træne, så tænker jeg typisk: "Hvornår er han færdig, så jeg kan komme til?...".

... jeg tænker mange andre har det ligeså.

Det lyder til, du ikke selv er "tilfreds" med dit udseende Så hvis jeg var i dit sted, ville jeg nok arbejde med at blive gladere for mit eget spejlbillede, da andres mening, uanset hvordan man ser ud, i min optil er fuldstændig ligegyldig!

Hvilke områder af din krop er du mest stolt af? Vis dem frem og fokusér på dem, når du kigger på dig selv i centret. Det kan også være, der er nogle øvelser, hvor dine gode sider bliver fremhævet - tænk over det, mens du træner og embrace it