Bruger login







Ugen der gik, uge 11, 2019
Apropos og dødløft!

Tilbudsguide, uge 12, 2019
Kalvemedister og mørk chokolade

Ugen der gik, uge 10, 2019
Arnold Classic 2019 og six pack!

Tilbudsguide, uge 11, 2019
Æg, kylling og jordbær!


Statistik

Vi har 55440 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Dinesenmh

Vores medlemmer har i alt skrevet 2026379 indlæg i 86503 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 424
Medlemmer: 6
Skjulte: 0
Gæster: 418

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Den danske fitnesshistorie - del 2
Den danske fitnesshistorie - del 2
Mussetrussen | Dato: 21. apr 2013, 07:35

 

Specialiseringen

Som nævnt i sidste del, døde cirkus-muskelmandstraditionen mere og mere ud i løbet af 1920’erne. Flere og flere var kommet i gang med at dyrke styrketræning og folk der kunne løfte tunge ting var ikke længere så stort et tilløbsstykke. Samtidig var vægtløftning blevet en olympisk sportsgren fra 1920, og herefter begyndte man mere og mere at skelne mellem de forskellige grupperinger af folk der dyrkede styrketræning. Vægtløfterne fortsatte som en officiel sportsgren, med mere og mere fokus på faglig specialisering, og intensiv træning af de specialiserede officielt anerkendte løft. Muskelmændene/stærkmændene forlod cirkus og markedspladserne og fortsatte en, på den tid, mere eller mindre omtumlet identitetsløs tilværelse, indtil de i 1977, blev organiseret i det vi i dag kender som Worlds Strongest Man. Bodybuilderne fortsatte i den æstetiske retning, med fokus på symmetrisk muskelopbygning og ”skønhedskonkurrencer”, mens styrkeløfterne, ligesom muskelmændene, endnu ikke var så sikre på deres identitet. Styrkeløfterne konkurrerede i andre løft end vægtløfterne og deres konkurrencer var mindre formelle, med meget varierende regler. Der blev endnu ikke skelnet så skarpt mellem hobbystyrketrænende og så deciderede styrkeløftere. Dette var mere eller mindre flydende helt frem til omkring 1970, hvor International Powerlifting Federation (IPF) blev dannet og de første egentlige verdensmesterskaber blev arrangeret. Selv den dag i dag er der dog en del crossover tilfælde, hvor styrkeløftere også laver olympiske løft, hvor styrkeløftere går og småflirter lidt med at stille op til bodybuilding konkurrencer, eller omvendt, og hvor helt almindelige trænende i fitnesscentrene prøver kræfter med lidt af det hele. Kun stærkmandstraditionen er rimelig isoleret, da den kræver specialiseret udstyr som man ikke finder i den lokale Fitness World.

Fra 1920 og frem gennem 30’erne, 40’erne og 50’erne sker der en helt masse, især inden for den æstetiske del af styrketræningssporten, som nu kaldes bodybuilding.

I starten af 1920’erne bliver den senere så berømte fitnessguru Charles Atlas (1882 - 1972) kåret som ‘World’s Most Handsome Man’. Hans fysik var så overlegen, at han vandt konkurrencen flere år i træk med det resultat, at arrangøren trak sig tilbage med besked om, at Charles havde den perfekte fysik, hvorfor der ikke var grund til at afholde flere konkurrencer. I dag er vi nok ikke helt enige i den vurdering.

Charles Atlas

Det var også i denne periode at kommercielle træningsmagasiner begyndte at udkomme. Amerikaneren Bob Hoffmann grundlagde magasinet 'Strength and Health', danskeren Carl Ottosen profilerede sig ligeledes i denne periode med 'Sundhedsbladet', ligesom Ben og Joe Weider begyndte at røre på sig, først med ’Your Physique’ sidst i 30’erne, og derefter magasiner som ’Muscle & Fitness’ og ’Flex Magazine’, som kom til at dominere markedet i mange år frem og stadig gør det i vid udstrækning. I Danmark var der allerede fra starten en skepsis overfor Weiderbrødrene i bodybuildermiljøet. Mange anså dem for at være rene forretningsfolk der kun var ude på at tjene penge og kommercialisere sporten. Det er en skepsis som mange i miljøet stadig har, uden man dog kan komme uden om, at de har haft en enorm betydning for udbredelsen af, og kendskabet til sporten og hvordan den har udviklet sig gennem årene på godt og ondt.

'Your physique' med Joe Weider på forsiden

 

IFBB, Muscle beach og Weiderbrødrene

I 1946 tog brødrene initiativ til at danne International Federation of BodyBuilding (IFBB) (ændret til International Federation of BodyBuilding & Fitness i 2004), med Ben Weider som leder. Han begyndte samtidig at rejse rundt i verden for at promovere bodybuildingen som sport og livsstil. Indtil da var bodybuilding organiseret under Bob Hoffmanns Amateur Athletic Union (AAU), men da Bob gik mere op i vægtløftning, så brødrene Weider en mulighed for at lave en forretning ud af et nyt decideret bodybuilderforbund, og det må man sige var en meget god ide. IFBB afholdt deres første konkurrence, Mr. Montreal, i 1946, hvor vinderen blev René Leger.

I 1965 afholdt de den første Mr. Olympia som et forsøg på at kåre den ultimative bodybuilder. Larry Scott bliver den første vinder.

Larry Scott

Indtil da var der mange forskellige Mr. et eller andet rundt omkring. Mr. World, Mr. Universe osv. og endnu engang må man give brødrene Weider, at det nok egentlig var en meget god idé de fik. De har stort set været uden alvorlig konkurrence siden da, bortset fra 1990-1992, da wrestlingkongen Vince McMahon forsøgte sig med sit World Bodybuilding Federation (WBF) som dog blev en eklatant fiasko.

Allerede omkring 1940 begyndte den såkaldte ”Bodybuildingens guldalder” i Californien. Den senere i slut 60’erne og 70’erne så berømte Muscle Beach i Santa Monica med Arnold og hele hans følge, fostrede allerede dengang mange centrale skikkelser i den kommercielle fitnessindustri. Blandt andre Steve Reeves, der som en af de første pionerer transcenderede bodybuildingverdenen, og fik en filmkarriere i Hollywood.

Steve Reeves

En anden bemærkelsesværdige personage fra denne periode var Harold Zinkin, Mr. Californien fra 1941, som selv efter dagens standarder havde en imponerede fysik.

Harold Zinkin

Mellem 1957 og 1960 konstruerede Zinkin den såkaldte Universal Gym Machine, som var en slags 1. udgave af de multitræningsstationer der nu til dags er så mange til salg af i Den Blå Avis.

The Universal Gym machine

Dengang var de dog mere populære, da maskinen gjorde det muligt at træne hele kroppen med kun én maskine, samtidig med at op til 10 personer kunne træne af gangen. I 1965 blev der angiveligt solgt én maskine i timen, så der var tale om en vaskeægte salgssucces. Ligeledes var det på denne tid at Joe Gold huserede. I 1965 grundlagte han det første Gold’s Gym på Venice Beach, hvor Arnold Schwarzenegger begyndte at træne da han kom til USA i 1968. Joe udviklede selv mange af de maskiner han havde i sit center og blev en meget central skikkelse i miljøet. Joe solgte Gold’s i 1970 og åbnede derefter i 1977 World Gym, som den dag i dag har ca. 200 centre rundt omkring i verden.

I næste del starter vi op på kvindernes historie inden for bodybuildingen, ligesom vi vender blikket mod Danmark og ser på hvordan de første styrkeforeninger og kommercielle centre kom til verden.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Lidt søndagslæsning
Brugeravatar
 
Indlæg: 6516
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Det bar dejlig!
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: 9. aug 2009, 01:40
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Larry Scott er sgu en flot mand..
Brugeravatar
 
Indlæg: 722
Tilmeldt: 15. maj 2011, 09:51
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ja nu til dags er det jo nogen freak hoveder med et kæmpe misbrug af medikamenter, man kan hvis roligt sige at det er gået den forkerte vej desværre. .
Brugeravatar
 
Indlæg: 563
Tilmeldt: 12. feb 2013, 16:17
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten