Tror jeg vil prøve at omformulere det lidt. Altså uanset hvem man er, så er der vel et max gram muskelmasse man kan tage på over en tidsperiode. Det kan jeg nemt bevise med et simpelt eksempel: Du ikke kan tage 10 kg muskelmasse på over 1 dag uanset hvor hårdt du træner og hvad du spiser. Så der er altså en fysisk begrænsning.
Som begynder har man meget let ved at se målbare resultater på sin træning. Det er vel lidt ligesom at tabe fedt. Jo federe man er desto flere kg fedt kan man tabe sig over en tidsperiode, og jo mindre fed man er desto færre kg fedt kan man tabe sig over samme tidsperiode. Ligeså, jo mindre muskelmasse man har desto flere kg muskelmasse kan man tage på over en tidsperiode, og jo mere muskelmasse man har desto færre kg muskelmasse kan man tage på over samme tidsperiode.
Så enten er der 1) et konstant max fælles for begyndere og erfarne, og begyndere har så bare lettere ved at opnå dette max. For eksempel kunne maxet være 300 gram/uge, og jo mere muskelmasse man har desto mere skal man træne for at opnå dette max. Eller også 2) falder max i takt med at man tager mere muskelmasse på, og begyndere og erfarne har derfor lige svært ved at opnå deres eget max. For eksempel kunne begynderes max være 500 gram/uge, og derefter jo mere muskelmasse man får desto nærmere kommer maxet på 0 gram/uge.
I første tilfælde kunne man godt antage at begyndere opnår deres max uanset om de tager kreatin, beta alanin eller begge dele, netop fordi deres begynder gains er nok til at opnå deres max. I andet tilfælde burde begyndere få relativt lige så meget ud af disse kosttilskud som øvede.
Synes det virker logisk nok at det skulle være andet tilfælde der er sandt, men vil bare gerne have det bekræftet af en der har noget videnskabenligt belæg for det. Enhver kan tænke logisk, men det gør det ikke mere korrekt.