25 år med træningEt kvart århundrede? Er det så længe siden? Det slog mig her foreldeden, at det er ved at være 25 år siden jeg første gang samlede en vægt op.
Og der er sket meget siden. Den gang var der ikke motion-online, BB.dk, eller andre steder at få sin viden. Vi fandt på det meste selv, og meget af det var ikke særligt smart.
Jeg håber det er OK at jeg tager jer med på en tidsrejse tilbage til 80’erne og starten af 90’ern.
Blackmoore, teenager. Høj, supertynd langdistanceløber.. endda en hæderlig en af slagsen. Jeg boede langt ude på landet,rigtigt rigtigt langt ude på landet, der hvor en vild aften var Movibox og seven up. Hvor kasettebånd var the shit, hvor idræt var fodbold, fodbold, fodbold eller badminton hvis man var en slapsvans, og hvor monopolfjernsyn var vilkårene. Hvor de seje drenge havde en puck Monsa, et luftgvær og masser af hjemmelavede kanonslag. Jeg var ikke en af de seje drenge… jeg spillede skak og badminton. Så var man en tøs!
Jeg kan stadig ikke helt huske hvorfra det var vi fik interessen for at træne, men jeg tror det var da en god flok af drengene i klassen havde været inde i den lokale rejsebio og se Rambo II. Rejsebioer findes ikke mere, men det var en omejsende gut, der kørte rundt med et filmapperat, et par gamle højltalere og et lærred og viste film i de lokale sportshaller. Så sad man der på dårlige træstole og så en leteres krattende kopi af en film der havde været en biografhit et år eller 2 før.

Bagefter så vi Commando .. og vi var solgte. Det var det det handlede om. Sådan der! Alt ens tenager usikkerhed blev blæst væk, når man så Arnold eller Sly gå hen over skærmen med svedig six pack, enorme guns og et automatvåben. Automatvåben kunne man ikke få, men de der arme!!!!
Men vi havde ingen ide om hvordan man fik sådan en krop, altså udover at der skulle trænes. Til min konfirmation fik jeg et par håndvægte, som jeg brændende havde ønsket mig. 2 styks 4 kilos vægte, det var det den lokale Intersport havde. Jeg fik også fat i en ”bjørnefjeder” der lovede at kunne gøre ens bryst til instant arnold, hvis man bøjede den nok gange.
Jeg kan stadig huske hvordan jeg trænede. Stod på mit værelse mellem landsholdsplakater, modelfly og min commodore 64, og hamrede sæt efter sæt ud af pushups, curls til failure med 4 kg og bjørnefjeder bøjninger, selvom fjederen af og til smuttede så man fik den i hovedet… det var vist en del af hele ideen.
Min kammerat Kims storebror havde en vægtstang med et par skiver. Jeg kan huske, at alt vi vidste med en vægtstang var at den skulle presses over hovedet, så vi drenge lavede de grimemste forced push presses i verden, men havde man vægten over hovedet, så var man kongen.
Var vi et par af de drenge sammen, der så action film, så fik en ekstra gas.. hvem kunne tage flest pushups eller almindelige maverulninger. Alt var til man var ved at falde sammen. Træningsprogrammer og progression eksisterede ikke, det handlede bare om at gøre det så hårdt vi kunne.
Jeg kan huske søndage hvor jeg stod i timevis, mens jeg hørte P4 i P1 og curlede, skulderpressede, curlede skulderpressede igen og igen..med mine alt for lette 2 gange 4 kilo. Jeps.. teenage problemer i tværs, en ulykkelig forlskelse i maven og gentagelse efter gentagelse med alt for små vægte. Hvis bølgerne gik rigtigt højt hørte jeg Def leppard eller Iron Maiden på kasettebånd, selvom mine forældre hadede den slags larm.
Og så snart der var noget sol, var det ud med de tynde teenage kroppe i bar overkrop, for at se om man ikke lige var blevet bare lidt mere Arnold.
Plakaten af landsholdet på vægen blev snart udskiftet med Arnold fra predator. Vi så bloodsport mindst 50 gange og var alle sammen enige om at sådan..sådan..burde vi også være.
+1.jpg)
Der var ikke nogen motionscentre i nærheden af os, så alt foregik, uendelig uefektivt, med diverse håndvægte som folk havde liggende, dårlige fjedre, grip trainers og hvad ellers der var. Alligevel skete der jo lidt…ikke alverden, men hver eneste milimeter på guns blev set på med enorm betagele.
I 1990 startede jeg i gymnasiet.
Gymnasiet havde et lille styrketræningsrum i forbindelse med idræt. Ikke meget, nogen vægtstænger, en bænkpress station, en chestpress, en pulldown, et sqatrack og en station til hyperextensions.
Jeg kan huske jeg var vildt tændt. En klassekammrat havde lidt erfaring fra karate, så han satte os i gang med at bænke..og curle med vægtstang, samt at lave de mest gale decline maveøvelser med max vægt.
Jeg kan huske gymnastiklæreren lod os være derinde i mange af timerne, for.. hvis vi ikke gad spille Volley, så gjorde vi ingen skalde derinde. Han gad egentligt ikke idræt eller os elever, så..hvis vi bare lod være med at lave ballade, måte vi da træne når vi gad.
Instruktionen begrænsede sig til han en dag kom derind, bad os om at squatte og sagde at vi aldrig måtte gå under 90 grader, eller var alt godt.
Vi havde ingen ide om hvad vi lavede, men vi gjorde det meget.. nogen gange de samme øvelser flere dage i træk, mens vi desperat prøvede at nå de magiske 100 kg i bænk.
Vi nåede det ikke, men for pokker hvor vi prøvede. Jeg kan huske jeg følte mig som kongen første gang jeg reppede med en 20 kilos skive i hver side..2 af de store skiver. Det var vejen!
På det tidspunkt havde jeg læst et sted at kosten betød noget og at protein var vigtigt. Jeg plejede at tage hjem efter gymnasiet og træning og så gå i min mors kølskab, tage en bakke æg og æde dem rå.. det var før man var bange for salmonella.
Sådan gik 3 år, og selv med den slags hovedet under armen træning og min elendige gener, så kom der muskelmasse på, i det mindste på bryst og arme, for det var jo primært det vi trænede..
Nogen gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor meget der kunne være sket, hvis vores lærer havde sat os i gang med et rigtigt program, lært os nogen flere løft og været lidt mere opmærksom. Eller hvis der havde været bare en bog eller træningsprogram et sted. Men i en tid før nettet, så var informationerne få og bro sciencen enorm!