Jeg har gennem længere tid, interessant fulgt med fra sidelinien på flere tråde der har været diskuteret herinde og er løbende blevet klogere. Jeg føler dog stadig jeg mangler et par svar på nogle konkrete ting jeg har lige nu.
Lidt historie:
Jeg er 25 år, 188 cm høj og vejer 83 kg. Jeg vil vurdere mig selv som rimelig fit.
Jeg spiller fodbold og styrketræner cirka 3 gange om ugen - mest markering.
Selvom musklerne naturligvis vokser en lille smule for hver træning, vil jeg forsøge at ændre min træning så den er mere fokuseret på at få mine muskler til at vokse. Dog uden at stige voldsomt i fedtprocent. Derfor min artikel - jeg vil på baggrund af jeres råd finde den mest optimale måde at gribe det an på. Jeg er ikke utålmodig for jeg er godt klar over at for at få ønskekroppen, kræver det at man går hårdt til værks over en lang periode.
Min kost:
Her kan der forekomme et lille "problem". Jeg indtager kun 12-1300 kcal om dagen. Jeg synes det er rigeligt da jeg på ingen måde sulter mig eller lignende. Jeg er meget sund hvilket betyder at jeg f.eks. ikke spiser slik men derimod SOM UDGANGSPUNKT kun indtager ting som: rugbrød, havregryn, kød, grøntsager, kartofler, salat, frugt. Dertil kommer kosttilskudene som f.eks. proteinshakes.
På trods af lavt kalorieindtag, når jeg op og få cirka 150 gram protein hver dag, som jeg har læst mig til før skulle være den foretrukne mængde for min vægtklasse.
Min plan:
Vil som nævnt gerne vokse yderligere over en periode, uden at det bliver vulgært.
Min foreløbige plan er at køre en kreatinkur med dertilhørende loadingperiode på en uge(dette har jeg læst om herinde bl.a.).
Mit spørgsmål:
- Med hensyn til kcal-indtag, SKAL jeg så op og have cirka 3000 kcal(kcal-overskud) for at vokse, eller er det vigtigere at jeg bare modtager rette mængde proteiner?
- Hvor lavt skal jeg prioritere kredsløbstræningen i kommende periode? Jeg har læst mig lidt til at man eksempelvis ikke må brænde for mange kalorier af på løbebåndet hvis man har ambitioner om at vokse tilfredsstillende meget.
Jeg håber i har et par gode råd til at hjælpe mig i min konkrete situation.
På forhånd tak
_KS







