builder3400 skrev:Jeg har på det seneste luret rundt omkring her på sitet, og det som jeg finder utroligt er, at næsten alle er faldet for princippet i at "bulke" og "cutte".
Lige for en hurtig gennemgang: (det er sådan her, jeg har opfattet det - ret mig hvis jeg tager fejl)
Tilsyneladende handler princippet om at inddele sin træning i to perioder - en bulking periode og en cutting periode. I 'bulking' perioden spiser man unaturligt meget, i forhåbninger om at blive større og opnå mere muskelmasse.
I 'cutting' perioden, spiser man derimod meget mindre og meget mere kontrolleret. Man prøve dermed at tabe noget af sit fedt, og få det ideelle "strand-look" med en lav fedt-procent og en massiv muskelmasse
Min grundlæggende kritik på princippet går på, at man i stedet for at se godt ud året rundt, vælger kun at se godt ud i en kortere periode (sommeren, navnlig). Det er ærgerligt, for i bulking perioden får man angiveligt en højere vægt - og man tror, at det er muskler man har taget på - men det meste af det er fedt. Man bliver ikke stor og stærk ved at spise meget, man bliver fed.
Det der er nødvendigt for at tage muskelmasse på, er en bestemt mængde protein (afhængig af ens vægt) - så hvis man spiser afsindig meget, men ikke får sit protein-behov dækket, så er det til ingen nytte.
Med det sagt, så
ER det muligt at få muskelmasse sammentidlig med at fastholde en lav fedt-procent! Det er endvidere muligt, at tabe fedt samtidig med at skabe muskelmasse.
Med alt det her sagt, vil jeg gerne spørge jer,
hvorfor er det I er så opsat på at følge princippet? Når det i virkeligheden ikke behøver at være så kompliceret. Hvad er jeres grunde?
OBS:Jeg på ingen måde en fitness- eller ernæringsekspert, men i de seneste måneder har jeg læst en MASSE på internettet om emnet. Det som jeg har skrevet i denne tråd, er baseret på det jeg har læst og hørt.Overbevis mig

Du har til dels ret og er til dels forkert på den.
Kort sagt betyder bulk: At man spiser for at tage på. Om man så kun tager 200 g på om ugen, eller om man fylder sig med alt den mad man kan proppe i munden og tager 1kg på om ugen, er op til den enkelte.
Jeg tror ikke du ser clean BB'ere der æder ekstreme mængder mad i forhold til deres naturlige stofskifte. Det er nok oftere folk på krudt der gerne dedikerer et par måneder til bare at træne og æde konstant, for at få mest muligt ud af deres misbrug.
Teoretisk set kan kroppen ikke på samme tid tabe fedt og opbygge muskelmasse.
Men hen over en dag, kan det lade sig gøre. Da du hen over en dag svinger imellem kalorie over- og underskud.
Lad os stille det lidt simpelt matematisk op, blot for at illustrere det.
Vi antager at du er en person som træner hårdt og spiser sundt og protein rigt.
Hen over den dag vi nu tager som eksempel, tager du ikke på i vægt, dvs. du spiser dit kalorieligevægtsindtag. Men alligevel vil du havde fået mere muskelmasse og mindre fedt, end da dagen startede.
12 af døgnets timer er du i kalorieoverskud, hvor du hver time tager 2 g muskel og 1 g fedt på.
12 af døgnets timer du i kalorieunderskud, hvor du hver time taber 1 g muskel og 2 g fedt.
Dvs hen over en dag taber du dig 24-12=12g fedt , og tager 24-12=12g muskelmasse.
Dette er self meget firkantet sat op, og tallene er sikkert noget upræcise.
Men selvom du ikke tager på sker der altså stadig noget. Når du så f.eks. bulker kan det være at du i stedet tager 16g muskelmasse på og 13g fedt. og når du cutter taber du dig 13 g muskelmasse og 16 g fedt. Så du på den måde hen over nogle uger/måneder med skiftende bulk/cut vil ende med mere muskelmasse i forhold til fedt.