Hej BB's :-)

Jeg bestræber mig på at spise en dåse tun hver dag.. Men jeg har hørt meget snak om, at det kan være skadeligt at spise så meget tun, da det er en stor fisk og dermed har et højt indhold af tungmetaller. Der er så vidt jeg ved, meget forskel på indholdet af disse tungmetaller, alt efter hvor fisken er fanget. Grænsen er i DK 1,0 mg pr. kg.? Og der er nogle dåsetun der indeholder 0,8 mg. pr. kg. og andre med 0,04 mg. pr. kg. osv.

Så midt spørgsmål er, hvilke dåsetun vil i foreslå mig at spise til dagligt?

Tak på forhånd

den med mindst ?..

Skurk skrev:den med mindst ?..

øhmmmm uhmmm, Agree

Jeps, det ville jeg også selv sige ;-)

Men hvad er det for en? Jeg kan ikke finde indholdet på dåsen!

nielsen90 skrev:Jeps, det ville jeg også selv sige ;-)

Men hvad er det for en? Jeg kan ikke finde indholdet på dåsen!

hvordan ved du så at der findes dåser som indeholder mindre end andre ?

Vil desuden påstå at når de begge ligger under de danske lovkrav er det nok ikke det som slår dig ihjel

Æd du nu bare den skide dåse tun og vær ej bange for tungmetaller, kræft, salmonelle eller roskildesyge.. Du skal nok overleve 1 dåse tun om dagen, det er jeg sikker på

Det ved jeg ifølge en undersøgelse og så er jeg lige støt på denne artikel: http://politiken.dk/videnskab/179945/daasetun-skal-spises-med-maade/..

Mit spørgsmål var ikke om jeg ville dø af at spise en dåse tun om dagen, men derimod om hvilke tun-mærker der har et lavt indhold af tungmetaller?

Der findes flere forskellige tungmetaller, heriblandt kviksølv, som netop er det tungmetal, man bør orientere sig om, hvis er bange for kviksølvsforgiftning ved store indtag af tun!

Grunden til at tun indeholder store mængder af kviksølv skyldes, som allerede nævnt, at der sker en biomagnifikation, hvilket betyder at kviksølvet oplagres op igennem fødekæden! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og vil der derfor akkumuleres i den organisme, som indtager stoffet! Det betyder altså, at det optagede kviksølv i planteplankton optages af dyreplankton, idet at denne organisme lever af planteplankton: således fortsætter det hele vejen op igennem fødekæden, og netop tun og makrel er højt placeret i fødekæden, hvilket betyder at de indtager store mængder af kviksølv, fordi at den relative koncentration af kviksølv stiger - at tun og makrel, så så også har en forholdsvis lang levetid gør det hellere ikke bedre, fordi at kviksølv udskilles meget langsomt fra kroppen - der er tale om en biologisk halveringstid på 70 - 120 dage! Længere levetid betyder at de skal have mere føde, og mere føde betyder jo som sagt, en større bioakkulamation!

Men hvorfor er kviksølv så farligt? Ja, faktisk så blev kviksølv brugt som lægemiddel tilbage fra Hippokrates og helt frem til midten af det tyvende århundrede, men heldigvis fandt man ud af, at kviksølvs effekt på eksempelvis syfilis blev overdækket af dens konsekvenser, som løse tænder, metalsmag i munden, ukoordinerede bevægelser, tale- og hørevanskeligheder, ukontrollable muskelkontraktioner og øget spytsekretion på helt op imod fem liter om dagen - foruden de personer, som selvfølgelig døde som følge af infektion eller lignende! Metallisk kviksølv, altså Hg, er ikke særlig giftigt, men det er derimod methylkviksølv, CH3Hg+, som netop er det der er at finde i tun, makrel og andre havpattedyr! Langt størstedelen af det methylkviksølv, som vi indtager bliver også optaget i kroppen - jeg mener vi taler om +90%, så man skal altså ikke fråse med det! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og kan derfor passere over cellemembraner, som bekendt også består af fedt: derved påvirkes centralnervesystemet! Man kunne også komme ind på, hvordan tungmetaller blokerer et substrat for danne komplekser med enzymer, som derved sættes ud af spil?

Der findes såvidt jeg ved en grænseværdi for mængden af kviksølv (såvel andre tungmetaller), som fisk må indeholde, hvis de skal anvendes til fødevarer! Mængden for kviksølv er fastsat til 0,5 - 1,0 mg per kg af fødevarestyrelsen, og da tun på dåse i gennemsnit (ifølge nedenstående link) indeholder omkring 0,175 mikrogram/gram vil det svare til omkring fem dåser tun ugentligt! Men man skal selvfølgelig tage højde for variation, hvilket vil sige at man måske kun kan tillade sig at spise én dåse tun, hvis mængden er kviksølv er stor, eller omvendt måske ti dåser tun, hvis mængden er lille? Jeg henviser til en undersøgelse, hvor netop Natuna (tun på dåse) er blevet undersøgt blandt andre tun på dåse varianter! Natuna indeholder 0,43 mikrogram/gram, og hører altså til blandt topscorerne i denne ene undersøgelse!

http://miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5513

Der er meget højt indhold af kviksølv i tunfileter, som bl.a. bliver serveret på restauranter. Dåsetun er mindre tun og indholdet af kviksølv er generalt langt fra lige så stor. Der har dog været observeret enkelte tilfælde hvor indholdet af kviksølv i dåsetun oversteg grænseværdien for hvad der er tilladt.

http://politiken.dk/videnskab/article179945.ece

Vil det så betyde, at jeg får for mange tungmetaller, når jeg spiser en dåse tun i vand, en dåse makrel i tomat og en halv dåse torske rovn om dagen?

Mvh
Jesper

jesp3739 skrev:Vil det så betyde, at jeg får for mange tungmetaller, når jeg spiser en dåse tun i vand, en dåse makrel i tomat og en halv dåse torske rovn om dagen?

Mvh
Jesper

Nej, det vil jeg ikke mene, de tun der bliver brugt i dåse tun, er relativt små/unge, hvilket betyder at de ikke har haft mulighed for at ophobe lige så stor en mængde tungmetaller som for eksempel, de kæmpe tun der bruges i sushi... desuden opvejes indholdet af tungmetaller i dåsetun, makrel og torskerovn af de fordele der er ved at spise det...

freakincage skrev:

jesp3739 skrev:Vil det så betyde, at jeg får for mange tungmetaller, når jeg spiser en dåse tun i vand, en dåse makrel i tomat og en halv dåse torske rovn om dagen?

Mvh
Jesper

Nej, det vil jeg ikke mene, de tun der bliver brugt i dåse tun, er relativt små/unge, hvilket betyder at de ikke har haft mulighed for at ophobe lige så stor en mængde tungmetaller som for eksempel, de kæmpe tun der bruges i sushi... desuden opvejes indholdet af tungmetaller i dåsetun, makrel og torskerovn af de fordele der er ved at spise det...

Ja, det er vi så ikke helt enige om. Makrel er også højt placeret i fødekæden og derfor opstår der også en større biomagnifikation. Jeg skrev i mit indlæg et muligt svar på dit spørgsmål:

Der findes såvidt jeg ved en grænseværdi for mængden af kviksølv (såvel andre tungmetaller), som fisk må indeholde, hvis de skal anvendes til fødevarer! Mængden for kviksølv er fastsat til 0,5 - 1,0 mg per kg af fødevarestyrelsen, og da tun på dåse i gennemsnit (ifølge nedenstående link) indeholder omkring 0,175 mikrogram/gram vil det svare til omkring fem dåser tun ugentligt! Men man skal selvfølgelig tage højde for variation, hvilket vil sige at man måske kun kan tillade sig at spise én dåse tun, hvis mængden er kviksølv er stor, eller omvendt måske ti dåser tun, hvis mængden er lille?

P.S. Hvad er fordelen ved at spise tun på dåse? Det er nærmest rent protein foruden lidt kalium, som man sagtens kan finde andre steder. Torskerogn indeholder dog også gode fedtsyrer.

Hippokrates skrev:P.S. Hvad er fordelen ved at spise tun på dåse? Det er nærmest rent protein foruden lidt kalium, som man sagtens kan finde andre steder. Torskerogn indeholder dog også gode fedtsyrer.

Fordelen ved tun er, at det er meget nemt at blande sammen med nogle majs og en "sovs" af en art og så har man musse, og så bare oven på rugbrødet, så har man en nem, hurtig og god madpakke til skolen. Ved ikke hvordan man skulle gøre det med f.eks. kylling. Kylling på rugbrød bliver meget hurtigt meget tørt og kedeligt.

Men kan da godt se at det er meget dåse fisk. :/

Mvh
Jesper

Hippokrates skrev:Der findes flere forskellige tungmetaller, heriblandt kviksølv, som netop er det tungmetal, man bør orientere sig om, hvis er bange for kviksølvsforgiftning ved store indtag af tun!

Grunden til at tun indeholder store mængder af kviksølv skyldes, som allerede nævnt, at der sker en biomagnifikation, hvilket betyder at kviksølvet oplagres op igennem fødekæden! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og vil der derfor akkumuleres i den organisme, som indtager stoffet! Det betyder altså, at det optagede kviksølv i planteplankton optages af dyreplankton, idet at denne organisme lever af planteplankton: således fortsætter det hele vejen op igennem fødekæden, og netop tun og makrel er højt placeret i fødekæden, hvilket betyder at de indtager store mængder af kviksølv, fordi at den relative koncentration af kviksølv stiger - at tun og makrel, så så også har en forholdsvis lang levetid gør det hellere ikke bedre, fordi at kviksølv udskilles meget langsomt fra kroppen - der er tale om en biologisk halveringstid på 70 - 120 dage! Længere levetid betyder at de skal have mere føde, og mere føde betyder jo som sagt, en større bioakkulamation!

Men hvorfor er kviksølv så farligt? Ja, faktisk så blev kviksølv brugt som lægemiddel tilbage fra Hippokrates og helt frem til midten af det tyvende århundrede, men heldigvis fandt man ud af, at kviksølvs effekt på eksempelvis syfilis blev overdækket af dens konsekvenser, som løse tænder, metalsmag i munden, ukoordinerede bevægelser, tale- og hørevanskeligheder, ukontrollable muskelkontraktioner og øget spytsekretion på helt op imod fem liter om dagen - foruden de personer, som selvfølgelig døde som følge af infektion eller lignende! Metallisk kviksølv, altså Hg, er ikke særlig giftigt, men det er derimod methylkviksølv, CH3Hg+, som netop er det der er at finde i tun, makrel og andre havpattedyr! Langt størstedelen af det methylkviksølv, som vi indtager bliver også optaget i kroppen - jeg mener vi taler om +90%, så man skal altså ikke fråse med det! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og kan derfor passere over cellemembraner, som bekendt også består af fedt: derved påvirkes centralnervesystemet! Man kunne også komme ind på, hvordan tungmetaller blokerer et substrat for danne komplekser med enzymer, som derved sættes ud af spil?

Der findes såvidt jeg ved en grænseværdi for mængden af kviksølv (såvel andre tungmetaller), som fisk må indeholde, hvis de skal anvendes til fødevarer! Mængden for kviksølv er fastsat til 0,5 - 1,0 mg per kg af fødevarestyrelsen, og da tun på dåse i gennemsnit (ifølge nedenstående link) indeholder omkring 0,175 mikrogram/gram vil det svare til omkring fem dåser tun ugentligt! Men man skal selvfølgelig tage højde for variation, hvilket vil sige at man måske kun kan tillade sig at spise én dåse tun, hvis mængden er kviksølv er stor, eller omvendt måske ti dåser tun, hvis mængden er lille? Jeg henviser til en undersøgelse, hvor netop Natuna (tun på dåse) er blevet undersøgt blandt andre tun på dåse varianter! Natuna indeholder 0,43 mikrogram/gram, og hører altså til blandt topscorerne i denne ene undersøgelse!

http://miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5513

Godt kodt copy pasted fra J-S-O

Du kan sagtens spise 1 dåse tun om dagen.

Jeg har spist ca. 6 om dagen hver dag i 4 år, og jeg fejler intet... håber jeg da ikke ;).

Er dog begyndt at spise tun steaks, de er super gode

WILD-ZYC skrev:Du kan sagtens spise 1 dåse tun om dagen.

Jeg har spist ca. 6 om dagen hver dag i 4 år, og jeg fejler intet... håber jeg da ikke ;).

Er dog begyndt at spise tun steaks, de er super gode

Wild-ZYC, det kan godt være, at du taler med dine egne erfaringer, dog viser forskning noget andet. Og det kan din erfaring ikke rigtigt tale imod.

Det kan godt være, at du ikke fejler noget lige nu, men du skal jo også tænke på at tungmetallerne obhobes i kroppen, og måske endda vil du mærke noget til det. Tungmetallerne, forsvinder jo heller ikke fra den ene dag, til den anden.. Det har en hvis halveringstid.