Som sagt var jeg ude i TarGet fitness på Nyrnberggade på Amager i dag og træne med en gammel kollega.
En af ejerne er en (anden) gammel kollega og jeg skulle self. lige ud og se hvad han har stablet på benene og jeg blev absolut ikke skuffet!
Centeret ligger hvor det gamle BodyShape lå (til dem der kendte det.. jeg kender det kun af navn).
Sindssygt fedt center, med en masse HammerStrength plate load maskiner, en kunstgræsbane i hele centerets længe til prowler træk/skub og hvad man ellers kan finde på (farmer walk f.eks), DBs til 68 kg (mener jeg) og en enkelt på 71 kg. Der skal snart tilføjes noget til DB racket lod jeg mig fortælle.
Powerrack, godt justerbart bænkstativ, et smith rack osv osv osv...
Nu er jeg jo vant til at træne i Sats, som dog er et af de lidt mere "hårde" centre end andre i kæden, men det nærmer sig jo selvfølgelig SLET ikke atmosfæren og stemningen i et center som TarGet. Bare at man træder ind af døren til 2 gutter der står og råber af en 3. som står med noget der ligner +200 kg squat på nakken og lige hiver 4 reps hjem, der alle er ass to the mother freaking grass.
Musikken, der banker derudaf på høj volumen, og skifter mellem rock og techno ala Infected Mushroom.. for djævlan!!
Jeg steg 10 kg i alle øvelser bare af at træde ind af døren
Der kommer update fra træningen, billeder og lidt video senere i dag!
