202Tilbage til træningen. De sidste mange dage har været turbulente. Uden det var planlagt, tog jeg torsdag aften til KBH, hvor min søster bor. Om aftenen spiste jeg græsk buffet inde på strøget. Senere var jeg inde på Floss. Hold nu kæft for et fedt sted, bortset fra man i løbet af 1½ minut kan tilrage sig alvorlige lungesygdomme grundet den tunge røg. Det var over et år siden jeg sidst havde været der. Stedet var dog fyldt til randen, så fløj hurtigere ved - ud mod Istedgade, hvor jeg heldigvis undgik at blive befamlet af udenlandske kvinder. Jeg nåede dog at overvære en seance, hvor en mand fik masseret sine kronjuveler af en prostitueret, mens han tændte hendes cigaret.
Dagen efter tog jeg ind på det Teologiske Fakultet, hvor jeg deltog i 2 forskellige forelæsninger. Først en i bibelhistorie, dernæst en i filosofi. Jeg formåede endda at deltage aktivt og bidrage til sidstnævnte forelæsning, der handlede om Descartes. Det var dog ikke så godt da de ville have de fremmødte til at introducere sig ... og heller ikke så godt, da der skulle dannes små grupper, haha. Jeg forsøgte at holde lav profil. Skal dog tilføjes, at jeg ALDRIG har set så broget en skare af mennesker på samme sted. Der var de yderst religiøse, der selv prædikede i pauserne, så var der SU-rytterne, der slet ikke interesserede sig for andet end indholdet på deres computerskærme - og så var der feministerne, der ikke bar BH - og nærmest blottede deres bryster.
Nå, men mens jeg sad i forsamlingen, fik jeg en besked om, at jeg var booket til arbejde. Jeg svarede, at jeg ikke selv havde skrevet mig på overarbejdslisten - og at min bil var brudt sammen, så jeg ikke kunne komme. Det var dog ligegyldigt, JEG SKULLE dukke op. Planen var ellers at tage ud og hjælpe Benbøjeren til TSK, men det måtte jeg så meget modvilligt droppe.
Så pludseligt havde jeg travlt, og måtte løbe gennem strøget og videre ud til hovedbanen. Derfra ind i det første og ringeste tog. Jeg havde i alt hast skaffet et lift fra stationen i Vojens, men det skulle dog vise sig at blive endnu mere tidspresset end først forventet. Begge toiletter var nede i toget fra Odense til Kolding, så folk sked i bukser og affaldsposer. Det forårsagede, at en tekniker af en eller anden art, måtte tilkaldes. Derfor blev toget forsinket 15 min. og jeg endte derfor med at være på stationen 18:39 - og skulle møde på arbejde 18.50. Så sømmet i bund, VENSTRE om i rundkørslerne og 185 i timen på det korte motorvejsstykke.
Nå, så arbejde til 03 - og så hjem og på hovedet i seng.
I dag stod den på træning i HSK
Bænk20x20
5x40
5x60
5x82.5
4x90
3x97.5
2x110
1x125
1x130
- blandet omgang rent teknisk. Der var dog utroligt meget at skyde med! Kommer til at presse opad i stedet for bagover- det samme der skete til DM. Nu er det bare at holde hovedet højt.
En masse support og udstrækning.