hanzilicious skrev:Thomas Jagd skrev:da Bnaz intet belæg har for at sige hvilket fundament jeg er på.
Han har da et ganske godt belæg for at sige det han gør. Han tager jo ganske enkelt udgangspunkt i at du SELV har sagt du kun har trænet i et år. Hvis man kun har trænet i et år, så er man efter min mening stadigvæk nybegynder, og kan høste ganske gode resultater af grundtræningsprogrammer. Så enkelt er det.
Hej Thomas du må meget gerne nævne nogle af de programmer du hentyder til, da jeg selv sidder med et års erfaring inden for bodybuilding..

Der er jo mange programmer der opfylder de krav der bør være til et fundament program. Egentlig vil jeg hellere ridse nogle guidelines op, og så lade det være op til den enkelte selv at bikse noget sammen. Man lærer meget ved selv at sætte noget sammen, da man skal tænke lidt mere over det, end hvis man bare kopiere skrædersyede programmer. Jeg vil mene de vigtigste punkter af følgende:
1. Hold fokus på de store basisøvelser, såsom squat, bænkpres, dødløft, bent rows, military presses, pullups, dips etc. Det er helt okay at supplere med isolationsøvelser, med vælg dem med omhu og lad være med at drukne programmet i dem.
2. Prøv at oparbejde en god sæt-volumen i de store øvelser, og hold dig til relativt lave reps omkring 4-8 reps i basisøvelserne, og 8-12 reps i isolationsøvelserne. Om man køre 5 sæt x 5 reps, 4 sæt x 6 reps, 3 sæt x 8 reps eller en hvilken som helst anden combo indenfor det anbefalede område er hamrende ligegyldigt.
3. Oprethold en relativt høj frekvens på hver enkelt muskelgruppe. Der er ingen der siger man SKAL køre full-body, når man er begynder, men det er et ganske udemærket alternativ. Men man kan ligeså godt køre 2-split, hvis man foretrækker det. Det vigtigste er bare at man får trænet alle de store øvelser minimum 2 gange i ugen. Og det leder mig til punkt 4.
4. Grunden til at man bør træne de enkelte løft relativt frekvent når man er begynder, er ikke kun fordi musklerne isoleret set rent faktisk restituere ret hurtigt efter endt træning. Men også at indøvelsen af korrekt teknik sker meget hurtigere hvis man træner de enkelte løft hyppigt.
Hvis man overholder de 4 punkter i sit program, så er man ihvertfald kommet et godt stykke på vejen til at få strikket et godt fundament program sammen.