Hej allesammen.

Kort lille historie. Lige siden jeg var lille har jeg gerne villet være læge. Men så gik det så op for mig for noget tid siden at det virkeligt ikke er det jeg ville, af flere årsager. Så nu sidder jeg bare og tænker hvad skal jeg dog lave i min fremtid?
Valgte et alment gymnasie med en retning der passede til mine planer, men nu hvor jeg ikke rigtigt har så meget lyst til det mere så føler jeg at jeg overhovedet ikke har nogen ide om hvad jeg skal bruge min fremtid på

Er der nogen af jer der kender til det? og hvordan har i fundet ud af hvad i gerne ville foretage jer hvis i har været i tvivl? håber på nogen kan komme med lidt gode ideer (udover at søge en studievejleder), for det føles pænt nedern ikke at have nogle planer for fremtiden.

Kan rigtigt godt lide og træne og bruger en del af min tid på det. Så jeg tænkte at det gør en masse folk herinde også, så der må vel næsten være nogen der har oplevet noget lignende

Jeg fik et barn, og et til, og et til, og nu er jeg meget lykkelig og ligeglad om jeg ikke har en uddannelse

Hej allesammen.

Kort lille historie. Lige siden jeg var lille har jeg gerne villet være læge. Men så gik det så op for mig for noget tid siden at det virkeligt ikke er det jeg ville, af flere årsager.

Vi bliver nok nødt til at vide, hvad disse årsager er, for at kunne komme med relevante bud.

Hvor gammel er du?

Har du færdiggjort gymnasiet?

BloodJunkie skrev:Jeg fik et barn, og et til, og et til, og nu er jeg meget lykkelig og ligeglad om jeg ikke har en uddannelse

Det lyder som en god ide! Måske om nogle år

TheCzech skrev:

Hej allesammen.

Kort lille historie. Lige siden jeg var lille har jeg gerne villet være læge. Men så gik det så op for mig for noget tid siden at det virkeligt ikke er det jeg ville, af flere årsager.

Vi bliver nok nødt til at vide, hvad disse årsager er, for at kunne komme med relevante bud.

Hvor gammel er du?

Har du færdiggjort gymnasiet?

Ender altid med at glemme en masse vigtigt, so sorry.

Det gik op for mig at jeg som læge ville være færdiguddannet som lidt over 30-årig. Og på det tidspunkt har jeg efter min mening bare brugt alt for meget af mit liv. Er virkeligt bange for at sidde som ældre og kigge tilbage og fortryde ting jeg ikke har nået, kan godt lide ideen om at lave læge relaterede ting. men uddannelsen i sig selv er for lang.

Er igang med sidste år i gymnasiet, på en linje som tillader alle uddannelser bortset fra 2 eller sådan, så har masser af muligheder, men er bare lost på hvad jeg vil.
Håber det hjalp lidt

MartinFrier skrev:
Ender altid med at glemme en masse vigtigt, so sorry.

Det gik op for mig at jeg som læge ville være færdiguddannet som lidt over 30-årig. Og på det tidspunkt har jeg efter min mening bare brugt alt for meget af mit liv. Er virkeligt bange for at sidde som ældre og kigge tilbage og fortryde ting jeg ikke har nået, kan godt lide ideen om at lave læge relaterede ting. men uddannelsen i sig selv er for lang.

Er igang med sidste år i gymnasiet, på en linje som tillader alle uddannelser bortset fra 2 eller sådan, så har masser af muligheder, men er bare lost på hvad jeg vil.
Håber det hjalp lidt

Du skal ikke udelukke medicin af denne grund. Jeg er 26 og bliver færdig til januar.
At læse medicin er jo ikke bare 6 hårde og sure år. Det er nogle super spændende år hvor du udvikler dig meget.
Andre videregående uddannelser tager 5 år og et år fra eller til er vel ikke det der gør forskellen??

Hvis du har Matematik B kan du vælge stort set alt, hvis snittet er til det.

Bare tag efter hvad du kan lide, ellers bliver det for svært at gennemføre.

Det svært at vejlede andre indenfor udd.

Alt med fysik/kemi kræver virkelig vilje, eller vilde evner. For det er da tørt, hvis man ikke er 100% engageret.

Der er meget sjov på universitetet, hvis man ønsker at deltage i det sociale.

Stenalt skrev:

MartinFrier skrev:
Ender altid med at glemme en masse vigtigt, so sorry.

Det gik op for mig at jeg som læge ville være færdiguddannet som lidt over 30-årig. Og på det tidspunkt har jeg efter min mening bare brugt alt for meget af mit liv. Er virkeligt bange for at sidde som ældre og kigge tilbage og fortryde ting jeg ikke har nået, kan godt lide ideen om at lave læge relaterede ting. men uddannelsen i sig selv er for lang.

Er igang med sidste år i gymnasiet, på en linje som tillader alle uddannelser bortset fra 2 eller sådan, så har masser af muligheder, men er bare lost på hvad jeg vil.
Håber det hjalp lidt

Du skal ikke udelukke medicin af denne grund. Jeg er 26 og bliver færdig til januar.
At læse medicin er jo ikke bare 6 hårde og sure år. Det er nogle super spændende år hvor du udvikler dig meget.
Andre videregående uddannelser tager 5 år og et år fra eller til er vel ikke det der gør forskellen??

Problemet er at (så vidt jeg har forstået), så skal jeg læse en del speciale og lign. som vil tage op omkring 9 år før jeg er færdig

MartinFrier skrev:
Problemet er at (så vidt jeg har forstået), så skal jeg læse en del speciale og lign. som vil tage op omkring 9 år før jeg er færdig

Ja speciale kommer naturligvis efter. Det kommer naturligvis oveni de 6 år. Efter du er blevet kandidat arbejder du som læge og har noget tid til at finde ud af hvad du vil. Så søger du ind på en hoveduddannelse til speciallæge, der typisk tager omkring 5-6 år. Man alle årene efter universitetet arbejder du og tjener penge.

Stenalt skrev:

MartinFrier skrev:
Problemet er at (så vidt jeg har forstået), så skal jeg læse en del speciale og lign. som vil tage op omkring 9 år før jeg er færdig

Ja speciale kommer naturligvis efter. Det kommer naturligvis oveni de 6 år. Efter du er blevet kandidat arbejder du som læge og har noget tid til at finde ud af hvad du vil. Så søger du ind på en hoveduddannelse til speciallæge, der typisk tager omkring 5-6 år. Man alle årene efter universitetet arbejder du og tjener penge.

Det at man arbejder som læge og tjener imens man skal have sit speciale kender jeg godt til. Men det er ikke så vigtigt for mig at tjene penge (jo skal have noget at leve af), men mere at jeg føler jeg for brugt tiden fornuftigt, og er bange for at jeg med speciale og de 6 år ville føle at jeg havde brugt for langt tid på at blive læge

MartinFrier skrev:Det at man arbejder som læge og tjener imens man skal have sit speciale kender jeg godt til. Men det er ikke så vigtigt for mig at tjene penge (jo skal have noget at leve af), men mere at jeg føler jeg for brugt tiden fornuftigt, og er bange for at jeg med speciale og de 6 år ville føle at jeg havde brugt for langt tid på at blive læge

Det lader til at du synes at endemålet skal komme hurtigst muligt. Hvad hvis vejen dertil faktisk også er super fed??

Stenalt skrev:

MartinFrier skrev:Det at man arbejder som læge og tjener imens man skal have sit speciale kender jeg godt til. Men det er ikke så vigtigt for mig at tjene penge (jo skal have noget at leve af), men mere at jeg føler jeg for brugt tiden fornuftigt, og er bange for at jeg med speciale og de 6 år ville føle at jeg havde brugt for langt tid på at blive læge

Det lader til at du synes at endemålet skal komme hurtigst muligt. Hvad hvis vejen dertil faktisk også er super fed??

Det kan der være noget om, men er stadig bare ikke sikker på at det at være læge er rigtigt for mig

MartinFrier skrev:
Det kan der være noget om, men er stadig bare ikke sikker på at det at være læge er rigtigt for mig

Nej der er jo masser af andre fede uddannelser. Held og lykke med det.

Farmaceut på KU har et godt studiemiljø, uddannelsen er specialiseret, men dækker samtidigt bredt nok til at du kan udskyde "hvad skal jeg blive" til efter du er færdig. Forsker/handel/support/apotek/klinisk er alle mulige.

Jeg troede også jeg havde min fremtid planlagt for de næste 5 år, da jeg startede på universitetet tilbage i august, men har nu fundet ud af den uddannelse slet ikke var noget for mig alligevel. Jeg havde selvfølgelig også haft mange overvejelser inden og havde det på samme måde som dig om jeg nu også havde lyst og motivationen til at studere yderlige 5 år. Dog fortryder jeg ikke at jeg prøvede det og fandt ud af det ikke var mig. Min er pointe er bare, da jeg startede på universitetet fandt jeg hurtigt ud af at du behøver ikke have så travlt, størstedelen er højst sandsynligvis ældre end dig og hvis du finder et studie der interessere dig skal du nok komme igennem.

Held og lykke med at finde dit drømmestudie.

Jeg ville også være læge, så blev jeg post. Så læste jeg til pædagog, og nu er jeg forhenværende alkoholiker og på kontanthjælp.
Brug dit liv til det du vil her og nu, omstændighederne og tilfældighederne kan desværre hurtigt ændre det.....

Det allervigtigste er, at du lader dine interesser vægte allerhøjest. Hvis medicinen og naturvidenskaben tiltaler dig, så skal du - efter min mening - gå den vej. Du skal ikke hænge dig for meget i detaljer om længde, muligheder efter studiet osv. I hvert fald ikke hvis du vil være noget i den retning.

Man må aldrig tænke på et studie, man er motiveret til at læse som et fravalg. Du skal nok få rigeligt tid til at fyre den af, også som medicinstuderende.

Men altså, helt ærligt, start dog lige med at gøre gymnasiet færdig inden du beslutter dig for at leve af at være UngRejs-guide eller dykkerinstruktør i Pattaya.

Jeg kender efterhånden en del medicinstuderende og er endnu ikke stødt på en som ikke er glad for studiet Og det er ikke mit indtryk, at de ligger på den lade side i forhold til at fyre den af.

Jeg læste til finansøkonom og brugte uddannelsen i ca 3 år, men det var bare slet ikke mig. Havde valgt det af fornuftsårsager såsom god løn, gode jobmuligheder, og fordi jeg altid havde tænkt jeg skulle noget bogligt.
Så valgte jeg med hjertet istedet og er igang med kokkeuddannelsen. Jeg er færdig som 31 årig.. Så man kan sige jeg kunne have sparet en masse tid hvis jeg havde valgt rigtigt fra start - men mit karriereskift har jeg ikke fortrudt et øjeblik . Og ved faktisk ikke om jeg havde kunnet klare det som 19 årig..