Jeg har ikke erfaring med decideret hyphosis-lordosis, men jeg laver selv nogle øvelser for at forbedre min holdning. Jeg har lidt pelvic tilt, som er et lidt overdrevent buk ved bækkenet/hoftebøjen, så jeg strutter mere med røven og svajer i ryggen og skyder maven lidt frem. Jeg er vel egentlig også en smule pukkelrykkethed, så vores problemer er vist ikke så langt fra hinanden ;) Ej nu lyder det også så overdrevent. Altså jeg tror ikke at andre ville tænke, at jeg har en forkert holdning, men jeg kan godt selv se at min holdning ikke er god. Jeg tror det hænger sammen med at jeg sidder meget foran computeren og at jeg er lidt svajrygget. Nogle af de øvelser jeg bruger, tror jeg også ville kunne hjælpe dig- eller i hvert fald hjælpe dig på sporet af, hvad der måske kunne hjælpe for dig.
For det første er et godt stræk i ryggen vigtigt. Her bruger jeg en foam roller, som jeg placerer ved skulderbladene. Jeg har sat en tung kettlebell bagved mig, som jeg kan nå, når jeg strækker mine arme bagud. Det giver et helvedes godt stræk. Jeg har ikke kunnet finde en video med det, men ham her bruger også foam rolleren ret habilt og jeg tror det giver det samme, hvis ikke bedre

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=PExMvVPSfeo/youtube]
Dernæst laver jeg nogle lændeøvelser, og det er egentlig bare glad kat/sur kat (jeg burde virkelig lære det rigtige navn på den øvelse). Derudover øver jeg mig på at ramme gulvet med min lænd
http://www.kiropraktor.com/behandlingsf ... deoevelser Den her øvelse minder om en, omend min er mindre avenceret.
Derudover arbejder jeg med hoften. Her laver jeg hip raises, planke og sideplanke og så laver den den her udstrækningsøvelse, som skeletfyren lige viser
.. Men noget af det vigtigste med kropsholdningen er også at være sig det bevidst gennem dagen. At rette sig op, spænde op, passe på med at sidde foroverbøjet foran computeren, sidde for meget ned og huske at spænde korrekt op under styrketræningsøvelserne.
Jeg vil lige nævne, at jeg ikke styrketræner på et seriøst plan, så min viden er ret begrænset, men jeg synes alligevel lige, at jeg ville komme med mit bidrag, og så kan du jo gøre med det, hvad du vil
Held og lykke med at få rettet op på kropsholdningen!
