Nu har jeg set op til flere programmer med progression f.eks. i 5x5 hvor man tager sit 5x5 og trækker nogle procenter/kilo fra, hvorefter man skal følge en progression. Mit spørgsmål lyder så hvorfor at det er nødvendigt at trække kilo fra? Jeg kunne forstå hvis repsene var lavere, eller færre sæt, så der skulle flere kilo på stangen, men kan man virkelig brænde ud ved at køre 5x5 hvor man køre til næsten failure ved det sidste sæt?

Back to basics er jo sat op med ingen procentvis progression, men progression med reps, men der bliver der sagt at det sidste sæt (4 sæt - 6 - 8 reps) skal køres så man kun lige kan få den sidste op. Nu kan det tænkes at dette er muligt fordi frekvensen er relativ lav (muskelgrupperne bliver trænet igennem 2 gange om ugen)

Er der nogen tommelfinger regler for hvornår og hvornår ikke, man må køre til næsten failure (hvor 1 rep mere ikke er muligt) eller er det for et komplekst et emne?

Jeg har næsten altid kørt til det punkt hvor jeg ikke kan tage 1 rep mere i bænkpres, bare med variation af reps. Men det kunne være man skulle træne med mere overskud.

Såvidt jeg har forstået det, er idéen bag B2B, at man så tidligt i sin træningskarriere stort set gainer reps fra træning til træning hver eneste gang, og det er derfor den er som den er.

SL 5x5 bygger på et andet princip. At køre løftene igennem mange gange med lav intensitet for at lære bevægemønstret, og man igennem et stykke tid fyrer op for kiloene og til den tid har en udmærket teknik. Når man går i stå starter man "forfra" eller dvs. trækker 10% af sin belastning

Hvad så med mere erfarene? burde de ligge et stykke fra failure eller bygger det hele på fundamentet af programmet? Jeg træner en ændret version af back to basics, hvor jeg sådan set rammer næsten failure hver gang. Nu tænker jeg bare at frekvensen er så lav, at kroppen godt burde kunne komme fra belastningen. Men det kunne jo være jeg tænker forkert. Mit max i bænk ligger f.eks. på 140kg, og en træning kunne godt se således ud for mig:

110kg x 6 - 7 reps 4 - 5 sæt

eller sådan her, hvis jeg føler at styrken spiller

120kg x 6 - 7 reps

120kg x 5

120kg x 4 x 2


Men dette er også all out (uden der står nogen bagved), men hvis jeg kan sætte mig selv tilbage ved at træne så nær failure, så ville jeg jo naturligvis sætte kiloene ned, hvor der er mere overskud

i mit hoved gælder det om at balancere intensitet, volumen og frekvens, du kan ikke fokusere på alle tre.

så er det vel op til individet, hvor meget de kan presse sig i hver af dem, hvilke de responderer bedst på at have højt prioriteret.

Der er flere ting i det, som jeg ikke orker at gå i detaljer med på dette tidspunkt af døgnet, men en af de centrale mekanismer er det man kalder "accomodation" - altså tilvænning til en vis stimuli. Hvis man bliver ved med at gøre det samme hver gang, bliver kroppen konditioneret til denne arbejdsbyrde således, at den ikke længere forstyrrer kroppens homeostase i høj nok grad til, at det afføder en adaption.

rallen skrev:i mit hoved gælder det om at balancere intensitet, volumen og frekvens, du kan ikke fokusere på alle tre.

så er det vel op til individet, hvor meget de kan presse sig i hver af dem, hvilke de responderer bedst på at have højt prioriteret.

Eller, vil nogen påstå, hvordan man mest effektivt manipulerer disse over tid, indenfor konteksten af ens træningserfaring, arbejdskapacitet, grad af akkumuleret træthed og "fitness" niveau.

peter n skrev:

rallen skrev:i mit hoved gælder det om at balancere intensitet, volumen og frekvens, du kan ikke fokusere på alle tre.

så er det vel op til individet, hvor meget de kan presse sig i hver af dem, hvilke de responderer bedst på at have højt prioriteret.

Eller, vil nogen påstå, hvordan man mest effektivt manipulerer disse over tid, indenfor konteksten af ens træningserfaring, arbejdskapacitet, grad af akkumuleret træthed og "fitness" niveau.

+1

Science and Practice of Strength Training <3