Hvornår skal man spise hvad??

Hej alle.

Har læst lidt om at kroppen optager nogle bedst på forskellige tidspunkter af dagen. F.eks. Optager kroppen rigtig godt fedt om morgen og er derfor også farligt at spise fedt om morgenen. Men man skal heller ikke spise for fedt eller ting med for mange carbs inden søvn da det lagres. Nogle der kn be- eller afkræfte det?
Evt. En arktikel om det ☺️

Pfh. Tak

Mvh. Rasmus

Det er skrøner

Mener at have læst en artikel Af Layne Norton, hvor han afkræfter dette og bakker det op med en del studier. Jeg er dog selv begyndt at undlade carbs inden sengetid og kun spise protein og fedt der. Om morgenen er jeg ligeledes begyndt at holde mig fra fedt, men primært fokusere på protein og carbs for ikke at sænke optagelseshastigheden efter en lang nat uden mad/drikke.

Nogle vil sikkert kalde det broscience. Jeg har heller aldrig selv gået op i andet end at opnå mine daglige macros. Men logisk set giver det god mening ikke at spise en masse carbs, der øger blodsukkeret, inden en lang nats inaktivitet. Omvendt giver det også mening, at kroppen hurtigt skal kunne optage protein og carbs om morgenen.

Tror til gengæld på det er fornuftigt at spise lean hurtig optagende protein om morgenen og efter træning (æg/kylling/fisk) og de tunge oksekød og svin til aftensmad.

onOffon skrev: Men logisk set giver det god mening ikke at spise en masse carbs, der øger blodsukkeret, inden en lang nats inaktivitet.

High-glycemic-index carbohydrate meals shorten sleep onset

Conclusions: We showed that a carbohydrate-based high-GI meal resulted in a significant shortening of SOL in healthy sleepers compared with a low-GI meal and was most effective when consumed 4 h before bedtime. The relevance of these findings to persons with sleep disturbance should be determined in future trials.

one more skrev:Hej alle.

Har læst lidt om at kroppen optager nogle bedst på forskellige tidspunkter af dagen. F.eks. Optager kroppen rigtig godt fedt om morgen og er derfor også farligt at spise fedt om morgenen. Men man skal heller ikke spise for fedt eller ting med for mange carbs inden søvn da det lagres. Nogle der kn be- eller afkræfte det?
Evt. En arktikel om det ☺️

Pfh. Tak

Mvh. Rasmus

Tja. Tror nu kroppen er ligeglad. Bare det er til rådighed i løbet af dagen. Jeg får stort set aldrig kulhydrat før træning. Men efter og om aften. Bygynder ofte med protein og fedt første del af dagen. Kroppen er en gammel konstruktion, og har for 2000-15.000 år siden fået mad når der var noget. Eller når det var til rådighed.... Før der var noget der hed 6 måltider om dagen, proteinpulver, Føtex osv. Det en større debat og ofte næsten en religion!

snus skrev:
onOffon skrev: Men logisk set giver det god mening ikke at spise en masse carbs, der øger blodsukkeret, inden en lang nats inaktivitet.

High-glycemic-index carbohydrate meals shorten sleep onset

Conclusions: We showed that a carbohydrate-based high-GI meal resulted in a significant shortening of SOL in healthy sleepers compared with a low-GI meal and was most effective when consumed 4 h before bedtime. The relevance of these findings to persons with sleep disturbance should be determined in future trials.

Nu uddybes der ikke, om en reduktion af "SOL" er positivt, eller negativt. Jeg går dog ud fra negativt, da overskriften meddeler at et måltid med høj GI-indeks forkorter søvn "onset?". Vil det sige, at det frarådes folk som har søvnproblemer at spise et måltid med høj GI-indeks 4 timer inden sengetid?

Gubble skrev:
snus skrev:
onOffon skrev: Men logisk set giver det god mening ikke at spise en masse carbs, der øger blodsukkeret, inden en lang nats inaktivitet.

High-glycemic-index carbohydrate meals shorten sleep onset

Conclusions: We showed that a carbohydrate-based high-GI meal resulted in a significant shortening of SOL in healthy sleepers compared with a low-GI meal and was most effective when consumed 4 h before bedtime. The relevance of these findings to persons with sleep disturbance should be determined in future trials.

Nu uddybes der ikke, om en reduktion af "SOL" er positivt, eller negativt. Jeg går dog ud fra negativt, da overskriften meddeler at et måltid med høj GI-indeks forkorter søvn "onset?". Vil det sige, at det frarådes folk som har søvnproblemer at spise et måltid med høj GI-indeks 4 timer inden sengetid?

SOL = Sleep Onset Latency
"In sleep science, sleep onset latency (SOL) is the length of time that it takes to accomplish the transition from full wakefulness to sleep, normally to the lightest of the non-REM sleep stages." Fra wikipedia.

Altså vil en forkortelse af SOL betyde at man hurtigere falder i søvn.

Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Carbs om aftenen skulle være fordelagtig. Børge Fagerli har skrevet en artikel om det - Poliquin har vist skrevet den samme artikel bagefter

Jeg prøver selv at følge det og synes jeg har bedre energi og fokus.

Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt :wink:

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Gormez skrev:
Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Det ændrer ikke på at det giver langt bedre mening at vurdere fødevarer ud fra glykæmisk load end ud fra GI, da GL tager forbehold for mængden af kulhydrat. Fx. har gulerødder et højt GI, men det er ret irrelevant, da man skal spise en stor mængde gulerødder (pga. det lave carb-indhold). Så nej, GI er ikke lige så brugbart som GL.

Med mindre man snakker om GL for et helt måltid, og ikke en fødevare, tager GL ikke højde for det. Men det er klart at spiser man sine carbs sammen med fibre, fedt, mm., så sænkes insulinsekretionen.

Nick9000 skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Det ændrer ikke på at det giver langt bedre mening at vurdere fødevarer ud fra glykæmisk load end ud fra GI, da GL tager forbehold for mængden af kulhydrat. Fx. har gulerødder et højt GI, men det er ret irrelevant, da man skal spise en stor mængde gulerødder (pga. det lave carb-indhold). Så nej, GI er ikke lige så brugbart som GL.

Med mindre man snakker om GL for et helt måltid, og ikke en fødevare, tager GL ikke højde for det. Men det er klart at spiser man sine carbs sammen med fibre, fedt, mm., så sænker insulinsekretionen.

Det kommer an på hvilken slags fedt man indtager sammen med sine carbs. Mættet fedt + carbs (i dette tilfælde smør og kartofler) producerer tilsyneladende mere insulin.

Nyb123 skrev:
Nick9000 skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Det ændrer ikke på at det giver langt bedre mening at vurdere fødevarer ud fra glykæmisk load end ud fra GI, da GL tager forbehold for mængden af kulhydrat. Fx. har gulerødder et højt GI, men det er ret irrelevant, da man skal spise en stor mængde gulerødder (pga. det lave carb-indhold). Så nej, GI er ikke lige så brugbart som GL.

Med mindre man snakker om GL for et helt måltid, og ikke en fødevare, tager GL ikke højde for det. Men det er klart at spiser man sine carbs sammen med fibre, fedt, mm., så sænker insulinsekretionen.

Det kommer an på hvilken slags fedt man indtager sammen med sine carbs. Mættet fedt + carbs (i dette tilfælde smør og kartofler) producerer tilsyneladende mere insulin.

Interessant. Har du studiet?

Nick9000 skrev:
Nyb123 skrev:
Nick9000 skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Det ændrer ikke på at det giver langt bedre mening at vurdere fødevarer ud fra glykæmisk load end ud fra GI, da GL tager forbehold for mængden af kulhydrat. Fx. har gulerødder et højt GI, men det er ret irrelevant, da man skal spise en stor mængde gulerødder (pga. det lave carb-indhold). Så nej, GI er ikke lige så brugbart som GL.

Med mindre man snakker om GL for et helt måltid, og ikke en fødevare, tager GL ikke højde for det. Men det er klart at spiser man sine carbs sammen med fibre, fedt, mm., så sænker insulinsekretionen.

Det kommer an på hvilken slags fedt man indtager sammen med sine carbs. Mættet fedt + carbs (i dette tilfælde smør og kartofler) producerer tilsyneladende mere insulin.

Interessant. Har du studiet?

Jeg kan lige se om jeg kan fiske den frem. Imens kan du læse lidt på de her (er godt klar over, at de er acute):
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9129472
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12493085

Nyb123 skrev:
Nick9000 skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:
Gormez skrev:
Garik skrev:Glycemic Index er i og for sig ligegyldigt. Glycemic load derimod.

Det er to tal som grundlæggende giver dig samme information, og load er jo mængden af kulhydrat i en given fødevare ganget med fødevarens glykæmiske index og delt med mængden af den samlede servering.

Så hvis det glykæmiske index er ligegyldigt, så er glykæmisk load i princippet også.

Det jeg mente var, at det glykemiske load påvirkes af de andre fødevarer, du indtager sammen med dine carbs. Fedt især sænker optagelseshastigheden, hvilket påvirker det glykemiske load. Så jeg udtrykte mig muligvis for vagt.

Tjaeh hvis det var meningen har du udtrykt dig ca. 120% vagt

Jeg har ikke sat mig ind i om andre makro-nutrienter påvirker glykæmisk load, så det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Dog har jeg ret svært ved at se hvordan det skulle gøre det, da jeg ikke umiddelbart kan se hvordan f.eks fedt påvirker nogen af de tre dimensioner som det glykæmiske load defineres ud fra?

Det er godt nok off-topic, men det kunne være fint med en forklaring.

Det ændrer ikke på at det giver langt bedre mening at vurdere fødevarer ud fra glykæmisk load end ud fra GI, da GL tager forbehold for mængden af kulhydrat. Fx. har gulerødder et højt GI, men det er ret irrelevant, da man skal spise en stor mængde gulerødder (pga. det lave carb-indhold). Så nej, GI er ikke lige så brugbart som GL.

Med mindre man snakker om GL for et helt måltid, og ikke en fødevare, tager GL ikke højde for det. Men det er klart at spiser man sine carbs sammen med fibre, fedt, mm., så sænker insulinsekretionen.

Det kommer an på hvilken slags fedt man indtager sammen med sine carbs. Mættet fedt + carbs (i dette tilfælde smør og kartofler) producerer tilsyneladende mere insulin.

Pointen i første indlæg: hvis index er ligegyldigt og index indgår i beregningen af load, så er load også ligegyldigt - udsagnet er selvmodsigende.

Jeg er på ingen måde uenig i at glykæmisk load imødegår flere variabler end indexet gør, hvilket gør det til en mere pålidelig værdi. Men det betyder ikke at det glykæmiske index lige pludselig er udbrugeligt, man skal bare forholde sig til at det ikke er retvisende ved visse fødevaregrupper. Mønstret er jo generelt set stadig ,at fødevarer med det højeste glykæmiske index har den højeste glykæmiske load hvis den samme mængde indtages, som eksempelvis ved ærter vs. gulerødder.

I forholde til den rent praktiske værdi skal det jo også tages for det det er: et udtryk for hvor meget den pågældende fødevare kan forventes at påvirke blodsukker og insulin. Værdien ved disse tal hviler jo hovedsageligt på at det gør det enklere at skelne mellem fødevarer og i den kontekst er det ikke korrekt at afskrive det glykæmiske index sin værdi - load er mere pålideligt ja, men det gør ikke indexet værdiløst eller ubrugeligt.

Jeg mangler fortset et godt argument for at indtag af andre makro nutrienter i sig selv skulle påvirke optagelseshastigheden. Blodsukkerspike + insulin frigivelse afhænger vel grundlæggende stadig af typen af kulhydrat der indtages, samt hvor stor en mængde den udgør af det samlede måltid. Umiddelbart vil kulhydrater vel stadig nedbrydes og optages hurtigere end protein og fedt som følge af deres struktur, eller hvad?

Det er da overhovedet ikke selvmodsigende. Hvis du kender load kan du ikke bruge index til en skid - det modsatte gør sig derimod ikke gældende. Og når load samtidig er et langt mere anvendeligt, så er brugen af index overflødig.

Nu er det jo ikke kun kulhydrat, der stimulerer insulinsekretion, visse aminosyrer gør det også i høj grad. Ligeledes har mængden og typen af mad jo også indvirkning på mavetømninghastigheden, og sikkert også tilgængeligheden af pancreatiske fordøjelsesenzymer.

Nick9000 skrev:Det er da overhovedet ikke selvmodsigende. Hvis du kender load kan du ikke bruge index til en skid - det modsatte gør sig derimod ikke gældende. Og når load samtidig er et langt mere anvendeligt, så er brugen af index overflødig.

Nu er det jo ikke kun kulhydrat, der stimulerer insulinsekretion, visse aminosyrer gør det også i høj grad. Ligeledes har mængden og typen af mad jo også indvirkning på mavetømninghastigheden, og sikkert også tilgængeligheden af pancreatiske fordøjelsesenzymer.

Hør nu her, det er selvmodsigende at konstatere at index er uden betydning for derefter at konstatere at load er vigtigt - når det nu engang forholder sig således at index en en nødvendig variabel for at komme frem til load. Hvis A+B = C, så kan du ikke konstatere at C er vigtigt, men A er ubetydelig - Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig er uenig i.

Hvis det du argumenterer for er, at det ikke er nødvendigt at kende index, såfremt du har load, som mål for hvor meget en fødevare vil påvirke blodsukker + insulin - så er jeg helt enig, alt andet ville ikke give mening. Men for mig at se snakker vi forbi hinanden lige nu, i og med det ser ud til du udelukkende forholder dig til hvilken værdi der er mest pålidelig.

Nej det er jeg også enig i, og det giver mening det du siger. Men kan man tillade sig at antage at mavetømningshastigheden helt generelt påvirkes således optagelseshastigheden hæves for alle makronutrienter ved indtag af et blandet måltid? Jeg antager du ved mere om dette end jeg gør, så uddyb endelig

Kan vi ikke alle blive enige om at sødmælk og romkugler giver gainzzz!

Gormez skrev:
Nick9000 skrev:Det er da overhovedet ikke selvmodsigende. Hvis du kender load kan du ikke bruge index til en skid - det modsatte gør sig derimod ikke gældende. Og når load samtidig er et langt mere anvendeligt, så er brugen af index overflødig.

Nu er det jo ikke kun kulhydrat, der stimulerer insulinsekretion, visse aminosyrer gør det også i høj grad. Ligeledes har mængden og typen af mad jo også indvirkning på mavetømninghastigheden, og sikkert også tilgængeligheden af pancreatiske fordøjelsesenzymer.

Hør nu her, det er selvmodsigende at konstatere at index er uden betydning for derefter at konstatere at load er vigtigt - når det nu engang forholder sig således at index en en nødvendig variabel for at komme frem til load. Hvis A+B = C, så kan du ikke konstatere at C er vigtigt, men A er ubetydelig - Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig er uenig i.

Hvis det du argumenterer for er, at det ikke er nødvendigt at kende index, såfremt du har load, som mål for hvor meget en fødevare vil påvirke blodsukker + insulin - så er jeg helt enig, alt andet ville ikke give mening. Men for mig at se snakker vi forbi hinanden lige nu, i og med det ser ud til du udelukkende forholder dig til hvilken værdi der er mest pålidelig.

Nej det er jeg også enig i, og det giver mening det du siger. Men kan man tillade sig at antage at mavetømningshastigheden helt generelt påvirkes således optagelseshastigheden hæves for alle makronutrienter ved indtag af et blandet måltid? Jeg antager du ved mere om dette end jeg gør, så uddyb endelig

Ffs. Vi kan godt blive enige om at GI er "brugbar" i samme omfang som højde i cm er det for at udregne BMI. Men som et værktøj i praksis, er GI så godt som ubrugeligt. Sådan tolker jeg også Gariks indlæg når han skriver GI "i og for sig" er ligegyldigt. Men lad os nu fri den flue fra yderligere knæpning.

Altså jo større fyldningsgrad, jo mindre en procentandel af måltidet, og ikke kun carbs, vil jo blive optaget til en given tid. Men det er ikke kun et spørgsmål om mængden af føde, men også forskellige nutrienters effekt på optagelse og insulinsekretion. De præcise mekanismer er jeg ikke bekendt med, men jeg tror ret hurtigt du kan finde en del i en biokemibog, eller Guyton.

Hvilket spørgsmål er det præcist I diskuterer? :-)

Nick9000 skrev:
Gormez skrev:
Nick9000 skrev:Det er da overhovedet ikke selvmodsigende. Hvis du kender load kan du ikke bruge index til en skid - det modsatte gør sig derimod ikke gældende. Og når load samtidig er et langt mere anvendeligt, så er brugen af index overflødig.

Nu er det jo ikke kun kulhydrat, der stimulerer insulinsekretion, visse aminosyrer gør det også i høj grad. Ligeledes har mængden og typen af mad jo også indvirkning på mavetømninghastigheden, og sikkert også tilgængeligheden af pancreatiske fordøjelsesenzymer.

Hør nu her, det er selvmodsigende at konstatere at index er uden betydning for derefter at konstatere at load er vigtigt - når det nu engang forholder sig således at index en en nødvendig variabel for at komme frem til load. Hvis A+B = C, så kan du ikke konstatere at C er vigtigt, men A er ubetydelig - Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig er uenig i.

Hvis det du argumenterer for er, at det ikke er nødvendigt at kende index, såfremt du har load, som mål for hvor meget en fødevare vil påvirke blodsukker + insulin - så er jeg helt enig, alt andet ville ikke give mening. Men for mig at se snakker vi forbi hinanden lige nu, i og med det ser ud til du udelukkende forholder dig til hvilken værdi der er mest pålidelig.

Nej det er jeg også enig i, og det giver mening det du siger. Men kan man tillade sig at antage at mavetømningshastigheden helt generelt påvirkes således optagelseshastigheden hæves for alle makronutrienter ved indtag af et blandet måltid? Jeg antager du ved mere om dette end jeg gør, så uddyb endelig

Ffs. Vi kan godt blive enige om at GI er "brugbar" i samme omfang som højde i cm er det for at udregne BMI. Men som et værktøj i praksis, er GI så godt som ubrugeligt. Sådan tolker jeg også Gariks indlæg når han skriver GI "i og for sig" er ligegyldigt. Men lad os nu fri den flue fra yderligere knæpning.

Altså jo større fyldningsgrad, jo mindre en procentandel af måltidet, og ikke kun carbs, vil jo blive optaget til en given tid. Men det er ikke kun et spørgsmål om mængden af føde, men også forskellige nutrienters effekt på optagelse og insulinsekretion. De præcise mekanismer er jeg ikke bekendt med, men jeg tror ret hurtigt du kan finde en del i en biokemibog, eller Guyton.

Vi kan sgu diskutere det til træning kan vi - når jeg kommer hjem fra Norge altså.

Nyb123 skrev:Hvilket spørgsmål er det præcist I diskuterer? :-)

Vigtigheden af Glykæmisk Indeks (GI) i forhold til Glykæmisk Load (GL).

Nick9000 skrev:Det er da overhovedet ikke selvmodsigende. Hvis du kender load kan du ikke bruge index til en skid - det modsatte gør sig derimod ikke gældende. Og når load samtidig er et langt mere anvendeligt, så er brugen af index overflødig.

Jeg er enig i, at hvis man kender GL, så er GI irrelevant, da GL angiver den reelle effekt måltidet har på insulinresponsen.
Men da GL ikke kan udregnes uden GI, og GL ikke kan angives på den enkelte fødevare (da den afhænger af sammensætningen af forskellige fødevarer i måltidet) så er GI nødvendigt at kende, for at kende GL.

Kan vi blive enige om det?

Low-GI = ses langsomt i blodet
High-GI = ses hurtigt i blodet

er den måde folk typisk ser GI på. Det er dog ikke altid det fungerer sådan i praksis.

EDIT: Og problemet med GI er, at den ikke sammenligner "virkelighedens portions-størrelser".

Hvornår skal man spise hvad??

Brugere online