Nu går medierne ud med breaking news om at Sotloff skulle være blevet henrettet.
Jeg er ikke typen der tror på kontroversielle konspirationsteorier.
Men nu har jeg set videoen og alle versioner sortner når selve henrettelsen skal forestå.
Jeg har (desværre) set valide videoer hvor islamiske teorister henrettede nogle stakkels jødiske mænd.
Og til sammenligning så er der flere ting der gør at Foley/Sotloff videoerne ser uægte ud.
Hvad mener i?

Hvorfor mener du at de er uægte - og hvem mener du står bag?

Ligesom dig mener jeg, at alt det der konspirations halløj er for langt ude. Det seneste video er ikke blevet valideret men Foley videoen blev bekræftet af flere uafhængige eksperter (folk uden interesser af nogen art).

Skal ikke gøre mig klog på det men de der såkaldte artsfæller, står ikke af vejen for lidt myrderier i koranens navn.

Valeurvaleur skrev:
Hvorfor mener du at de er uægte - og hvem mener du står bag?

Jeg hverken ved eller har gjort mig tanker om hvem der står bag.

Hvorfor mener jeg den er uægte?
- Fordi begge amerikanere virker meget fattede når de giver beskeden til USA/Barack Obama. Man er under stor stresspåvirkning i deres situation og ville nok ikke være i stand til at kunne finde ordene så let som de gør det i videoerne. Derudover sortner videoerne inden selve henrettelsen så man ser dem slet ikke blive henrettet. Og hvorfor det? Jeg har set videoer hvor bagbundne jødiske mænd på barbarisk vis blev skudt i stykker. Islamisterne lægger ikke fingrene imellem, så hvorfor ser man ikke selve henrettelsen?

Hvis du vil være ordentlig konspirationsteoretiker, så bliver du nødt til at udpege en konspirator - og et motiv. Ellers er det en dårlig konspirationsteori. Det mest oplagte er at sige U.S.A står bag de 'falske' videoer, og så sige at det er for at få befolkningen til at støtte et større indgreb i IRAK/Syrien. Det er dog, efter min mening noget vrøvl, da Obama under alle omstændigheder har næsten egenbestemmelse over om og hvordan U.S.A skal føre krig - så han behøver hverken kongressen eller befolkningens accept. Ydermere står han af gode grunde ikke til genvalg, så befolkningens accept betyder forsvindende lidt. U.S.A går i krig når, og dette er bevist gang på gang, når deres økonomiske interesser er truet - og når de store virksomheder siger at de skal. Det er ligegyldigt hvad befolkningen synes om det.

Jeg kan ikke se hvem der ellers skulle have forfalsket videoerne - i hvert fald ikke, hvis man går ud fra at de har ressourcer nok til at overbevise eksperter OG pårørende til de afdøde. Her giver hverken ASSAD, KURDERNE, ISRAEL eller hvad man ellers får af gode idéer, mening.

Jeg vil dog give dig ret i at disse to videoer har et andet 'feel' end sådanne videoer typisk har - ikke at jeg har set forfærdelig mange, det er ikke lige min kop the, men jeg har set et par stykker - men det virker mest nærliggende at tilskrive til ISIS tilhængernes forholdsvis avancerede udstyr, og generelt højere uddannelsesniveau (end typiske mellemøstlige terrorister). At videoen fader til sort ved selve halshugningen, kan meget let forklares ved fx at den halshuggede har gjort uforholdsmæssig meget modstand, og det ser 'klodset' og 'dumt' ud. Gidslernes forholdsvis fattede budskab, kan forklares med at de har lavet mange 'øve-henrettelser', hvilket er blevet bekræftet af tidligere gidsel Didier Francois.

Jeg tror ikke der er noget på denne konspiration. Der mangler både motiv og beviser. Og, der er INTET underligt ved at ISIS hugger hovederne af folk, det har ADSKILLIGE af deres 'soldater' mange gange demonstreret i andre videoer.

Tror nu også den er god nok. Har set de videoer hvor de påstår, at kunne bevise at det er en fake kniv i Foley videoen, men jeg kan ikke se hvad nogen skulle få ud af at fake det. IS ville tabe ansigt, hvis Foley en dag blev frigivet. Og Jeg tvivler på at han har nogen egentlig værdi for dem, andet end at de kunne have fået en løsesum, hvis USA forhandlede, men det gør de ikke.

Har set Dagestan massakre videoen, og det er godt nok fucked. Så det giver god mening for mig, at de gør det for ikke at virke klodsede. Ligesom det sikkert kunne få nogle til at falde fra, når de ser hvor voldsomt det faktisk er.

Foley har ifølge vidner været udsat for "mock executions"(bl.a. korsfæstelse) så mon ikke han er så "fattet" fordi han var nået derud hvor det alligevel ikke kunne blive værre?

Valeurvaleur skrev: U.S.A går i krig når, og dette er bevist gang på gang, når deres økonomiske interesser er truet - og når de store virksomheder siger at de skal.

Er det en påstand, du har lyst til at bakke op med hårde beviser? Og vil du mene, at det kan forklare samtlige amerikanske militære interventioner i fx de seneste 100 år? For jeg vil i så fald mene, at du får forklaringsproblemer ifm. fx Bosnien, Libyen, Afghanistan mv. Eller Anden Verdenskrig for den sags skyld.

USA går i krig, når det giver bedre mening at gå i krig end ikke at gøre det. Præcis hvorfor og og hvordan det i givet fald vil give mening, vil variere fra situation til situation - og i den forbindelse er to situationer aldrig ens. Derudover kan jeg næsten forsikre dig for, at store virksomheder ikke har ret meget at skulle have sagt ift. hvorvidt og hvornår USA går i krig.

Valeurvaleur skrev:Det er ligegyldigt hvad befolkningen synes om det.

Hvordan vil du mene, at det hænger sammen med den serie af løgne og halve sandheder, Bush-administrationen kastede sig ud i for at få bred opbakning til at invadere Irak?

@valeurvaleur

Nu er det jo sådan at jeg slet ikke konspirerer ;)
Jeg undrede mig blot over de to videoer fordi de skiller sig ud fra andre videoer af samme art.
Men du giver da svar på de ting som jeg undrede mig over.

Men hvis det er fordi de ikke vil fremstå klodsede, hvorfor fanden bruger de så en lille kniv?
De kan jo bare skyde dem?

Lucas1994 skrev:Men hvis det er fordi de ikke vil fremstå klodsede, hvorfor fanden bruger de så en lille kniv?
De kan jo bare skyde dem?

Fordi hele meningen med terrorisme er at skræmme en given befolkning ! DOOHHH

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev: U.S.A går i krig når, og dette er bevist gang på gang, når deres økonomiske interesser er truet - og når de store virksomheder siger at de skal.

Er det en påstand, du har lyst til at bakke op med hårde beviser? Og vil du mene, at det kan forklare samtlige amerikanske militære interventioner i fx de seneste 100 år? For jeg vil i så fald mene, at du får forklaringsproblemer ifm. fx Bosnien, Libyen, Afghanistan mv. Eller Anden Verdenskrig for den sags skyld.

USA går i krig, når det giver bedre mening at gå i krig end ikke at gøre det. Præcis hvorfor og og hvordan det i givet fald vil give mening, vil variere fra situation til situation - og i den forbindelse er to situationer aldrig ens. Derudover kan jeg næsten forsikre dig for, at store virksomheder ikke har ret meget at skulle have sagt ift. hvorvidt og hvornår USA går i krig.

Helt enig i det ovenstående. At sige at det kun har noget med økonomiske interesser at gøre, er en oversimplificering fra min side. Jeg forsøgte med denne simplificering at pege på i nyere tid, i mellemøsten - du har selvfølgelig helt ret i at U.S.A's intrædelse i konflikter ikke udelukkende er baseret på økonomiske faktorer. Den tager jeg på min kappe.

Jeg mener dog stadig, at store virksomheder - i dette tilfælde, våben- og olieindustrien - har en del at skulle have sagt ifht. hvornår U.S.A går i krig.

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev:Det er ligegyldigt hvad befolkningen synes om det.

Hvordan vil du mene, at det hænger sammen med den serie af løgne og halve sandheder, Bush-administrationen kastede sig ud i for at få bred opbakning til at invadere Irak?

Delvist fordi det var i Bush-administrationens første valgperiode - og fordi en gigantisk invasionskrig kræver væsentlig budgettering, hvilket kræver kongressens samtykke. Det Hvide Hus kan helt egenhændigt sende et par hundrede (eller tusinder) amerikanske soldater og en håndfuld større krigsmateriel (helikoptere, droner, jagerfly) til Irak, uden at det på den måde kræver folkelig eller politisk opbakning - i hvert fald hvis Obama vælger at fortolke sine 'commander-in-chief' beføjdelser på den måde.

Sebastian92 skrev:

Lucas1994 skrev:Men hvis det er fordi de ikke vil fremstå klodsede, hvorfor fanden bruger de så en lille kniv?
De kan jo bare skyde dem?

Fordi hele meningen med terrorisme er at skræmme en given befolkning ! DOOHHH

Det virker egentlig meget godt på mig.

Synes faktisk det er lidt uhyggeligt, at den slags mennesker findes og at de tilsyneladende stiger i antal.

Ikke dermed sagt, at jeg går og frygter at de marcherer over grænsen nede ved Padborg.

Valeurvaleur skrev:Jeg mener dog stadig, at store virksomheder - i dette tilfælde, våben- og olieindustrien - har en del at skulle have sagt ifht. hvornår U.S.A går i krig.

Hvordan forestiller du dig, at den slags helt konkret og eksplicit skulle foregå? Er præsidenten i lommen på Boeing og Lockheed?

Jeg kan næsten garantere dig, at private virksomheder ikke har skyggen af indflydelse på USAs udenrigspolitik - i hvert fald ikke hvis vi snakker realpolitik. Det er dog ikke ensbetydende med, at administrationen ikke har et tæt samarbejde med fx forsvarsindustrien, og det siger sig selv, at væsentlige udenrigspolitiske, strategiske beslutninger også beror på eksperbistanden fra netop forsvarsindustrien og det materiel og kapaciteter, den kan levere.

Valeurvaleur skrev:Delvist fordi det var i Bush-administrationens første valgperiode - og fordi en gigantisk invasionskrig kræver væsentlig budgettering, hvilket kræver kongressens samtykke. Det Hvide Hus kan helt egenhændigt sende et par hundrede (eller tusinder) amerikanske soldater og en håndfuld større krigsmateriel (helikoptere, droner, jagerfly) til Irak, uden at det på den måde kræver folkelig eller politisk opbakning - i hvert fald hvis Obama vælger at fortolke sine 'commander-in-chief' beføjdelser på den måde.

At krigshandlinger ikke kræver eksplicit folkelig opbakning er jo ikke ensbetydende med, at den folkelige opbakning ikke er en vigtig parameter at tage hensyn til, når de skal vedtages.

Problemet er snarere, at den amerikanske befolkning i bred forstand er mere eller mindre ligeglad med udenrigspolitik. Så længe der ikke er nogen umiddelbare trusler mod deres hjemland, så længe engagementet foregår langt fra deres grænser, så længe konflikterne er besværlige at forstå og så længe der er andre, vigtigere emner på den politiske dagsorden (og det er der sjovt nok altid), så bliver udenrigspolitikken ført med noget man vel kan kalde en slags stiltiende samtykke. Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at befolkningens mening er ligegyldig. Som indikeret, så er problemet i langt højere grad, at de ikke har nogen mening om det. I hvert fald ikke en, der flytter stemmer.

Kapitalismen fødte et barn der hed lobbyisme. Og lobbyisme har væsentlig indflydelse på finanssektoren.
Det er ikke helt utænkeligt, da krig også er et spørgsmål om våbenhandel/olie og anden økonomi, at store firmaer har indflydelse på udenrigspolitiken. Ikke at den har noget med denne sag at gøre, da jeg ikke kan se hvilke økonomiske interesser der skulle være i spil.

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev:Jeg mener dog stadig, at store virksomheder - i dette tilfælde, våben- og olieindustrien - har en del at skulle have sagt ifht. hvornår U.S.A går i krig.

Hvordan forestiller du dig, at den slags helt konkret og eksplicit skulle foregå? Er præsidenten i lommen på Boeing og Lockheed?

Jeg kan næsten garantere dig, at private virksomheder ikke har skyggen af indflydelse på USAs udenrigspolitik - i hvert fald ikke hvis vi snakker realpolitik. Det er dog ikke ensbetydende med, at administrationen ikke har et tæt samarbejde med fx forsvarsindustrien, og det siger sig selv, at væsentlige udenrigspolitiske, strategiske beslutninger også beror på eksperbistanden fra netop forsvarsindustrien og det materiel og kapaciteter, den kan levere.

Der må jeg være stærkt uenig - private virksomheder har, efter min orientering, en rimelig stor indflydelse på USA's udenrigspolitik - ligesom de har på alt andet af USA's politik. Du er helt berettiget til at have en anden mening - og som du nok kan læse i mit tidligere indlæg, så er jeg ikke en stor fan af konspirationsteorier - men det er min klare opfattelse at private virksomheder har uforholdsmæssig stor indflydelse på center-politikken i U.S.A - også i det hvide hus. Dette som resultat af den gældende lovgivning i USA, der tillader direkte kampagnedonationer fra virksomhed til politiker, under basis af at en virksomhed derved blot udøver sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Denne ytringsfrihed bliver hyppigt brugt, af de som har råd til den. Det er klart et større problem i kongressen, men har uden tvivl også indflydelse i det hvide hus - også i en præsidents 2. valgperiode.

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev:Delvist fordi det var i Bush-administrationens første valgperiode - og fordi en gigantisk invasionskrig kræver væsentlig budgettering, hvilket kræver kongressens samtykke. Det Hvide Hus kan helt egenhændigt sende et par hundrede (eller tusinder) amerikanske soldater og en håndfuld større krigsmateriel (helikoptere, droner, jagerfly) til Irak, uden at det på den måde kræver folkelig eller politisk opbakning - i hvert fald hvis Obama vælger at fortolke sine 'commander-in-chief' beføjdelser på den måde.

At krigshandlinger ikke kræver eksplicit folkelig opbakning er jo ikke ensbetydende med, at den folkelige opbakning ikke er en vigtig parameter at tage hensyn til, når de skal vedtages.

Problemet er snarere, at den amerikanske befolkning i bred forstand er mere eller mindre ligeglad med udenrigspolitik. Så længe der ikke er nogen umiddelbare trusler mod deres hjemland, så længe engagementet foregår langt fra deres grænser, så længe konflikterne er besværlige at forstå og så længe der er andre, vigtigere emner på den politiske dagsorden (og det er der sjovt nok altid), så bliver udenrigspolitikken ført med noget man vel kan kalde en slags stiltiende samtykke. Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at befolkningens mening er ligegyldig. Som indikeret, så er problemet i langt højere grad, at de ikke har nogen mening om det. I hvert fald ikke en, der flytter stemmer.

Jeg er på sin vis enig. Det ændrer bare ikke på at den folkelige opbakning ikke er nødvendig - og derfor forekommer det mig heller ikke nødvendigt at forfalske en henrettelse. Det virker som et uforholdsmæssigt stort stykke arbejde at lave, med en rigtig stor risiko, for en meget lille gevinst. Det var mest det som jeg forsøgte at pointere, når jeg skrev at Obama ikke behøvede folkets accept.

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev:Jeg mener dog stadig, at store virksomheder - i dette tilfælde, våben- og olieindustrien - har en del at skulle have sagt ifht. hvornår U.S.A går i krig.

Hvordan forestiller du dig, at den slags helt konkret og eksplicit skulle foregå? Er præsidenten i lommen på Boeing og Lockheed?

Jeg kan næsten garantere dig, at private virksomheder ikke har skyggen af indflydelse på USAs udenrigspolitik - i hvert fald ikke hvis vi snakker realpolitik. Det er dog ikke ensbetydende med, at administrationen ikke har et tæt samarbejde med fx forsvarsindustrien, og det siger sig selv, at væsentlige udenrigspolitiske, strategiske beslutninger også beror på eksperbistanden fra netop forsvarsindustrien og det materiel og kapaciteter, den kan levere.

Valeurvaleur skrev:Delvist fordi det var i Bush-administrationens første valgperiode - og fordi en gigantisk invasionskrig kræver væsentlig budgettering, hvilket kræver kongressens samtykke. Det Hvide Hus kan helt egenhændigt sende et par hundrede (eller tusinder) amerikanske soldater og en håndfuld større krigsmateriel (helikoptere, droner, jagerfly) til Irak, uden at det på den måde kræver folkelig eller politisk opbakning - i hvert fald hvis Obama vælger at fortolke sine 'commander-in-chief' beføjdelser på den måde.

At krigshandlinger ikke kræver eksplicit folkelig opbakning er jo ikke ensbetydende med, at den folkelige opbakning ikke er en vigtig parameter at tage hensyn til, når de skal vedtages.

Problemet er snarere, at den amerikanske befolkning i bred forstand er mere eller mindre ligeglad med udenrigspolitik. Så længe der ikke er nogen umiddelbare trusler mod deres hjemland, så længe engagementet foregår langt fra deres grænser, så længe konflikterne er besværlige at forstå og så længe der er andre, vigtigere emner på den politiske dagsorden (og det er der sjovt nok altid), så bliver udenrigspolitikken ført med noget man vel kan kalde en slags stiltiende samtykke. Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at befolkningens mening er ligegyldig. Som indikeret, så er problemet i langt højere grad, at de ikke har nogen mening om det. I hvert fald ikke en, der flytter stemmer.

http://www.amazon.com/The-Iron-Triangle-Inside-Carlyle/dp/0471660620


A penetrating look at the company at the nexus of big business, government, and defense

The Carlyle Group is one of the largest private equity firms in the world with over $13 billion in funds. Carlyle's investments include everything from defense contractors to telecommunications and aerospace companies. But there is more to this company than meets the eye. Carlyle's executives include heavyweights from the worlds of business and politics, such as former secretary of defense and CIA deputy director Frank Carlucci, former secretary of state James Baker III, former President George Bush, former UK Prime Minister John Major, and former chairman of the SEC Arthur Levitt. Osama Bin Laden's estranged family was personally invested in the group until recently. In The Iron Triangle, journalist Dan Briody examines a company at the nexus of big business, government, and defense that, according to some sources, epitomizes corporate cronyism, conflicts of interest, and war profiteering. This fascinating examination leads readers into a w orld that few can imagine-full of clandestine meetings, quid pro quo deals, bitter ironies, and pettyjealousies. And the cast of characters includes some of the most powerful men in the world. Strap in, because this ride could get a little bumpy.

Dan Briody (New York, NY) is an award-winning business journalist whose Red Herring article "Carlyle's Way" broke the story on the inner workings of the Carlyle Group. Briody has appeared on numerous radio and television programs covering the Carlyle Group and has become a primary source for other journalists covering this story. Briody's articles have appeared in Forbes, Red Herring, and the Industry Standard.

Der er ingen tinfoil hat conspiracy buff der, det er kolde facts der fremlægges. Du burde læse bogen, den er læseværdig.

Valeurvaleur skrev:Der må jeg være stærkt uenig - private virksomheder har, efter min orientering, en rimelig stor indflydelse på USA's udenrigspolitik - ligesom de har på alt andet af USA's politik. Du er helt berettiget til at have en anden mening - og som du nok kan læse i mit tidligere indlæg, så er jeg ikke en stor fan af konspirationsteorier - men det er min klare opfattelse at private virksomheder har uforholdsmæssig stor indflydelse på center-politikken i U.S.A - også i det hvide hus. Dette som resultat af den gældende lovgivning i USA, der tillader direkte kampagnedonationer fra virksomhed til politiker, under basis af at en virksomhed derved blot udøver sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Denne ytringsfrihed bliver hyppigt brugt, af de som har råd til den. Det er klart et større problem i kongressen, men har uden tvivl også indflydelse i det hvide hus - også i en præsidents 2. valgperiode.

Nu efterspurgte jeg en eksplicitering eller konkretisering, og den leder jeg stadigvæk efter. AMTC's indlæg er i den sammenhæng væsentligt mere brugbart.

Jeg er helt med på, hvordan et pluralistisk arbejdsmarkedssystem med fri adgang til politikere ala det amerikanske fungerer. Jeg kan bare ikke se koblingen fra kampagnedonation til indflydelse på den udenrigspolitiske strategi. Forsvarspolitisk er selvfølgelig en anden snak, og jeg er helt på det rene med, at forsvarsindustrien har betydelig vægt ift. at bestemme størrelsen af USA's forsvarsbudget. Jeg er måske bare så tilpas godtroende anlagt til at antage, at beslutninger om at bruge de våben, industrien supplerer Pentagon med temmelig suverænt ligger i centraladministrationen.

Fundementalt set diskuterer vi jo, hvem der har magten. Og hvis vi definerer magt på den helt klassiske facon (altså A's evne/mulighed for at få B til at gøre noget, B ellers ikke ville gøre), så er jeg forsat overbevist om, at magten ligger hos de folkevalgte. Mao. tror jeg ikke på, at beslutningen om at begå krigshandlinger har andet ophav end Centraladministrationen. Forsvarsindustrien m.fl. har selvfølgelig interesser, som politikerne også tager hensyn til - men det er ikke interesser der vægter tungt nok til at ændre eller gennemtrumfe beslutninger.

Forsvarsindustriens målsætning er selvsagt at få solgt USA så mange våben som muligt, og jo mere USA er i krig, jo flere våben køber de. Jeg tror bare man skal være meget påpasselig med at konkludere, at det er forsvarsindustrien, som de facto sidder med fingeren på knappen, når USA beslutter, om de skal i krig. At der foregår en masse lyssky handler og aftaler, som grænser til korruption, er ikke ensbetydende med, at magten bliver omplaceret som følge heraf. Interessesammenfald er ikke lig med magt.

The Juice skrev:

Valeurvaleur skrev:Der må jeg være stærkt uenig - private virksomheder har, efter min orientering, en rimelig stor indflydelse på USA's udenrigspolitik - ligesom de har på alt andet af USA's politik. Du er helt berettiget til at have en anden mening - og som du nok kan læse i mit tidligere indlæg, så er jeg ikke en stor fan af konspirationsteorier - men det er min klare opfattelse at private virksomheder har uforholdsmæssig stor indflydelse på center-politikken i U.S.A - også i det hvide hus. Dette som resultat af den gældende lovgivning i USA, der tillader direkte kampagnedonationer fra virksomhed til politiker, under basis af at en virksomhed derved blot udøver sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Denne ytringsfrihed bliver hyppigt brugt, af de som har råd til den. Det er klart et større problem i kongressen, men har uden tvivl også indflydelse i det hvide hus - også i en præsidents 2. valgperiode.

Nu efterspurgte jeg en eksplicitering eller konkretisering, og den leder jeg stadigvæk efter. AMTC's indlæg er i den sammenhæng væsentligt mere brugbart.

Det er der det så er rart for sådan en som mig, der bare taler og taler uden egentlig at sige noget, at man har AMTC til at smide lidt fakta på bordet. Jeg tror ikke vi er så fundamentalt uenige, dig og mig, når det kommer til stykket. Men i sidste ende, uden helt konkret og ufortolket indsigt i beslutningsprocessen i 'the oval office', så er det svært for både mig og dig at vide hvordan tingene bliver besluttet. Let's agree to somewhat agree

Bevares, jeg er bestemt ikke uenig. Jeg stejler bare lidt over nogle af formuleringerne. Magtstrukturen i amerikansk politik er alt andet end gennemsigtig, og der er helt sikkert ræsonnement i at pointere, at politiske beslutninger har mange aktører og interessenter.

http://en.m.wikipedia.org/wiki/Lobbying ... nvironment

Lobbyisme er forholdsvis dokumenteret og reguleret i USA i forhold til fx Danmark.

Er det ikke den samme bøddel igen egentlig? Han må sgu være en særlig slags sindssyg.

Legend skrev:Lobbyisme er forholdsvis dokumenteret og reguleret i USA i forhold til fx Danmark.

Hvilket skyldes at de har en pluralistisk arbejdsmarkedsmodel og dermed et betydeligt større behov for regulering, eftersom adgang til det politiske system er fuldstændig frit modsat herhjemme, hvor vi på landsplan har forudbestemte kontakter mellem politikere, arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er bl.a. derfor, at den amerikanske arbejderbevægelse er så svag, mens dens danske modpart er relativt stærk.

The Juice skrev:

Legend skrev:Lobbyisme er forholdsvis dokumenteret og reguleret i USA i forhold til fx Danmark.

Hvilket skyldes at de har en pluralistisk arbejdsmarkedsmodel og dermed et betydeligt større behov for regulering, eftersom adgang til det politiske system er fuldstændig frit modsat herhjemme, hvor vi på landsplan har forudbestemte kontakter mellem politikere, arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er bl.a. derfor, at den amerikanske arbejderbevægelse er så svag, mens dens danske modpart er relativt stærk.

Jeg ved det. Jeg ved også at du ved det. Jeg ved også at du ved, at jeg ved det. Slutteligt ved jeg, at du ved, at jeg ved, at du ved det.

Legend skrev:Jeg ved det. Jeg ved også at du ved det. Jeg ved også at du ved, at jeg ved det. Slutteligt ved jeg, at du ved, at jeg ved, at du ved det.

Men tænk på alle dem, der ikke ved, at vi ved, at vi ved det. At du ved det.

Jeg ved det ikke. Men jeg synes, det er spændende. Så jeg vil høre, om jeg har forstået det korrekt.

Den amerikanske fagorganisation er (bl.a.!) svag, fordi det ikke ligger indlejret i det amerikanske politiske system, at den har tæt kontakt til politikerne? Og den danske er stærk, fordi netop dét er tilfældet i det danske politiske system?

Indlejret er et lidt forkert ord at bruge. Sædvanligvis siger man, at fagbevægelsen har formel adgang til det politiske system. I Danmarks tilfælde foregår dette igennem trepartsforhandlingerne, hvor arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen med landets politiske ledelse og forhandler ting som mindsteløn, arbejdsvilkår m.m. Trepartsforhandlingerne har mødepligt for alle parter og er fagbevægelsens garanti for at blive hørt i spørgsmål, der vedrører deres arbejde. Den formelle adgang til det politiske system betyder dog samtidig, at man skal forhåndsgodkendes til at indgå i trepartsforhandlingerne. Dvs. at adgangen hertil begrænses til særligt udvalgte foreninger og organisationer. Det kaldes også korporatisme.

I USA har man derimod uformel adgang til det politiske system. Her har alle mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces på lige fod, og man diskriminerer ikke a priori mod bestemte foreninger og organisationer, som man gør det i Danmark, hvor man som nævnt skal forhåndsgodkendes, før man kan indgå i trepartsforhandlinger. Det betyder, at det amerikanske system på papiret er meget mere åbent end det danske - men samtidig også, at det de facto favoriserer de foreninger og organisationer, som har stærke kort at forhandle med. Det kaldes også pluralisme.

Og her vender vi så tilbage til, hvorfor lobbyisme er så meget mere fremtrædende i USA end i Danmark. Pluralisme åbner op for, at foreninger og organisationer, der er meget ressourcestærke, kan have en stor indflydelse på det politiske system i kraft af den åbne tilgang hertil. Jo flere ressourcer en organisation kan allokere til at lave lobbyvirksomhed for sig selv og sin sag i det politiske system, jo mere indflydelse vil den typisk få. Og som vi de fleste allerede er bekendt med, så er ressourcestærke organisationer typisk dem, der har mange penge. Derfor kan man sige, at det er lettere at købe sig til indflydelse i et pluralistisk system end i et korporativt, hvor størrelsen på ens årsregnskab ikke nødvendigvis kan omsættes til politisk indflydelse, fordi det politiske system er eksklusivt og derved har forhåndsdefineret, hvilke foreninger og organisationer, der skal have indflydelse på det. Sådan mere eller mindre.

Læs evt. mere om forskellene her.

Jeg er fan, thx!

Får det næsten fysisk dårligt af at se de film på liveleak..

God redegørelse fra The Juice.