Så er det på tide at føre log igen efter flere år... sidst jeg førte var faktisk dengang (link slettet) havde sin storhedstid, hvor jeg gik under navnet "Jenslyn87". Måske der er en enkelt eller to, der kan huske mig derfra.
Om mig:
Navn: Jens
Alder: 22
Højde: 182
Vægt: 80
Bor: Århus (træner i Equinox Scandinavian)
Job/studie: Studerer kommunikation og engelsk på Århus Handelshøjskole og arbejder som oversætter ved siden af
Træningserfaring: Fem år med svingende seriøsitet
Træningsprogram: 2-split (ben/ryg/biceps og skulder/bryst/triceps/mave)
Mål: Primært kosmetiske målsætninger, men styrken må da gerne følge med. En pæn muskelmasse og en lav fedtprocent.
Anden motion: Spiller lidt badminton nu og da
Lidt af mine kropsmål...
Arme (spændt): 42,5 cm
Ben (normalt stående): 58 cm
Bryst (afslappet): 111 cm - aner heller ikke, om jeg måler korrekt her
Mavse (ved navle - ved ikke, hvor man normalt måler): 81 cm
Læg (spændt): 38 cm
Startede som 17-årig som et tyndt lille gespenst, hvor jeg simpelthen fik nok af at kunne tumle i blæsten. Gik fra 58-60 kg op til ca. 80 over ret så kort tid, og en sådan vægtforøgelse førte jo naturligt nok ikke kun muskelmasse med sig. Da jeg var tungest, var jeg faktisk oppe og runde 95 kg, men det var - set i bakspejlet - kun resultatet af en lidt for manisk indstilling til det at 'blive stor'. Jeg når næppe nogensinde en vægt over 90 kg med en skarp fedtprocent, hvis ikke jeg går ad kemiens veje, og det er noget, jeg med garanti aldrig vil indlade mig på.
Status er nu, at jeg har det fint nok med min krop, og at jeg mere prøver at 'raffinere' end at udsætte den for en større overhaling. Det bliver noget med stille og rolige bulke- og cutteperioder, der gerne skal give lidt i begge ender. Heldigvis er min motivation rigtig god for tiden, så det er super lækkert!
Billeder start (havde faktisk trænet noget her):


Efterbillede fra i vinters, lidt bulket, ca. 86 kg:

Fra i sommers med en vægt på ca. 81 kg efter noget cut:

Taget i starten af september i år med en vægt på 79 kg - lige før bulk:

Håber I vil følge og kommentere. Det er altid hyggeligt og motiverende, når folk interesserer sig for de timer, man fyrer af i centret - og det bliver jo faktisk til ret mange!
Det skal lige siges, at der måske bliver lidt tid imellem mine indlæg her i første omgang, da jeg desværre er plaget lidt af et overbelastet højre håndled. Jeg håber og tror, at det er et resultat er tung træning, der bare skal have hvile. Jeg ville nødig kæmpe med noget mere seriøst...