I alt: 1012
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1010
Det hele startede med at jeg sad og skrev med en ven på MSN om morgenen, hvor han skrev at jeg burde tage til London og blive forfatter. Jeg tænkte at det var en god idé, så off I went.
Da jeg var ankommet til London, sad jeg på en to meter høj stige, og iagttog nattelivet i London. Der ville altid være en "punk" inden for hver 10. kvadratmeter som skubbede til en anden fyr, og i samme sekund ville der flyve 10 mænd der kommer fra forskellige vinkler iklædt noget orange falklignende tøj (sikkert en form for politi) der synderbankede whoever der prøvede at starte et slagsmål. Da hele gaden til sidst var fyldt op med de her anti-violence folks (som egentlig hamrede løs på de pågældende) begyndte de at tage fat i alle mennesker, på trods af passivitet og alder. Alt imens jeg sad og iagttog det hele fra en stige, og skrev ned.
Senere skulle jeg finde et sted med kost og losi, evt. et arbejde oveni. Jeg fandt et grimt og ret uhyggeligt tårn der skulle forestille et vandrehjem, det var rigtig rigtig højt og kendt for at gøre folk sindsyge. Jeg fik jobbet som pedel, hvor mit værksted lå aller øverst i tårnet, her kunne jeg også sove. Men der var noget fuldstændig galt med tårnet, hvergang man kiggede på murene ville ens hovede køre rundt med det samme, røde pletter over det hele, forfærdelige kortvarige lyde der nok kom fra en violin, hvad ved jeg. Det var uhyggeligt, og der var altid mørkt og koldt. Det værste af det hele var at der ikke var noget vindue i det allerøverste rum i tårnet - bare et kæmpe hul midt i det hele. Det blæste konstant. Jeg blev til sidst sindsyg (kun i løbet af en nat) og tog en plague-doctor maske på, rev mit tøj i stykker og lavede en kappe ud af det og bedrog mig ud for tårnets murer. Pludselig havde jeg skiftet rolle, og jeg kunne gå langs tårnets murer pga. den ekstreme vind. Jeg gik ned langs muren for at banke på folks vinduer og indgyde frygt i deres hjerner. Jeg kunne nærmest smage deres tanker, det var helt vildt. Da jeg endelig var nået til jorden igen fra toppen af tårnet vha. vinden og en edderkoppelignende gågang, besluttede jeg mig for at gå op igen til det øverste rum. Jeg følte mig komplet. Da jeg gik op igen og kiggede i de adskillige værelser jeg kom forbi, havde de forskellige folk i værelserne gjort et eller andet virkelig bizart. Der var en som havde været i færd med at æde sine egne indvolde og døde i processen, en der havde tegnet et billede af mig og min maske, lavet et hjerte omkring og så dolket sig selv, nogle ville bare smørre deres blod / sperm / whatever rundt over det hele som en slags krigermaling, og gik rundt i værelset fuldstændig desorienteret alt imens tordenvejret der nogengange oplyste værelset fremviste nogle af de mest makabre småting der lå i folks værelser.
Jeg ville ønske jeg havde tid til at skrive det hele ned og langt mere detaljeret, men nu hej
