Har ikke kunnet finde noget om emnet på nettet; hvad er konsekvensen af længerevarende overbelastning af ens CNS?

Tvivler på det er dit CNS der er overbelastet. Der skal en hel del til. Du er nok nærmere i kcal-underskud hvilket medvirker en katabolsk effekt. Self er dekon altid en god ide indimellem, men prøv at øg dig kcal indtag og se om ikke det afhjælper dine probs.

Hvis man virkelig bliver overtrænet så vil det være ligesom at være syg og man kan fx få problemer med at huske ting, have ondt i muskler og led konstant og muligvis også depression..

edit: og søvnbesvær! Kender en der har været overtrænet så han ikke sov i 3 dage..

De fleste stopper med at træne inden i de rammer overtræning, da styrken begynder at falde, energien falder, søvnbehovet siger osv. ved overreaching.

Folk forveksler ofte overtræning med overreaching.

Bay skrev:De fleste stopper med at træne inden i de rammer overtræning, da styrken begynder at falde, energien galder, søvnbehovet siger osv. ved overreaching.

Folk forveksler ofte overtræning med overreaching.

Ja, men spørgsmålet lyder, hvad hvis de ikke stopper??

Wackman skrev:Tvivler på det er dit CNS der er overbelastet. Der skal en hel del til. Du er nok nærmere i kcal-underskud hvilket medvirker en katabolsk effekt. Self er dekon altid en god ide indimellem, men prøv at øg dig kcal indtag og se om ikke det afhjælper dine probs.

Nu nævnes der jo ingensteds, at Topic starter skulle have nogen problemer. Der stilles bare et generelt spørgsmål.

hvadså skrev:

Bay skrev:De fleste stopper med at træne inden i de rammer overtræning, da styrken begynder at falde, energien galder, søvnbehovet siger osv. ved overreaching.

Folk forveksler ofte overtræning med overreaching.

Ja, men spørgsmålet lyder, hvad hvis de ikke stopper??

Enten bliver du, over en lang periode, vant til det stadie og træningen, eller også stopper du træningen på et tidspunkt grundet din miserable tilstand, f.eks. ved at få en skade.

ChristianR: Topic-starter har ændret den oprindelige post, hvorfor nogle af svarene nu virker underlige. Oprindeligt passede svarene ganske fint i forhold til spørgsmålet.

hvadså:
Nu vælger jeg, som mange andre, at sætte lighedstegn mellem dit spørgsmål "hvad er konsekvensen af længerevarende overbelastning af ens CNS?" og formuleringen "hvad er konsekvensen af længerevarende overtræning?". Om det er korrekte at gøre dette, er jeg ikke klar over, måske andre kan svare på dette?

Symptomerne på overtræning er mange, som det blandt andet fremgår af dette studie: http://journals.lww.com/nsca-jscr/Citation/1991/02000/Overtraining__A_Review_of_the_Signs,_Symptoms_and.6.aspx.

Ovennævnte studie refereres i følgende artikel, hvor symptomerne overskueliggøres:
http://www.exrx.net/ExInfo/Overtraining.html

Længerevarende overtræning tror jeg simpelthen ikke er muligt (i hvert fald ikke uden tvang - men her bevæger vi os væk fra overtræningsbegrebet). På et eller andet tidspunkt vil du fysisk være ude af stand til at træne og ikke være et øjeblik i tvivl om at noget er galt. Enten på grund af skade, sygdom eller lignende. Medicinsk betegnes overtræning som neuro-endocrine disorder og beskrives nogle steder som potentielt dødelig.

"hvad er konsekvensen af længerevarende overbelastning af ens CNS?" og formuleringen "hvad er konsekvensen af længerevarende overtræning?". Om det er korrekte at gøre dette, er jeg ikke klar over, måske andre kan svare på dette?

Nej.. Hvis du havde læst et par posts oppe, så skriver Bay netop det

the-QB skrev:

"hvad er konsekvensen af længerevarende overbelastning af ens CNS?" og formuleringen "hvad er konsekvensen af længerevarende overtræning?". Om det er korrekte at gøre dette, er jeg ikke klar over, måske andre kan svare på dette?

Nej.. Hvis du havde læst et par posts oppe, så skriver Bay netop det

Er ikke sikker på jeg forstår din pointe

Jeg har set Bays post om overreaching, som faktisk også omtales i den artikel jeg linker til hos exrx.net.

Overreaching is characterized by a sharp increase in training volume. Overreaching is thought to be an early stage of overtraining which can result in increased fatigue and performance decrements.

Jeg er altså klar over at der er forskel på overreaching og overtraining.

Min tvivl ligger i om det vitterligt er overbelastning af CNS der fører til overreaching og overtraining eller om det i højere grad er overbelastning af kroppen som helhed. Her er i min viden for at sige det pænt mangelfuld.

Min tvivl ligger i om det vitterligt er overbelastning af CNS der fører til overreaching og overtraining eller om det i højere grad er overbelastning af kroppen som helhed. Her er i min viden for at sige det pænt mangelfuld.

Er helt enig i, at der er tale om en "helkrops" reaktion. Der har været alt for meget fokus på "CNS burnout" osv. på mange amerikanske fora. Men faktum er jo, at man kan måle overreaching/overtræning via rigtigt mange forskellige fysiologiske værdier. Når kroppen nærmer sig et overtræningsstadie, så opstår der markante forandringer i ens endokrine system. Man kan måle at mængden af kortiol stiger, mens mængden af testosteron og IGF-1 falder. Der sker forandringer i hjerte-kredsløbet. Puls og blodtryk kan begge være påvirket. Da depression kan være et symptom på overtræning, så kan man også formode at der sker en ændring i systemet af neurotransmittere. Og sådan kan man gå ind i se på mange forskellige fysiologiske systemer, og se at de kan påvirkes via overreaching/overtræning.

Enten bliver du, over en lang periode, vant til det stadie og træningen, eller også stopper du træningen på et tidspunkt grundet din miserable tilstand, f.eks. ved at få en skade.

Det er noget John Broz bullcrap. John Broz ved rigtigt mange ting, men der er simpelthen forkert når han påstår overtræning ikke findes, og at man bare kan træne igennem overtræning, eller "the dark times" som han kalder det. Grunden til at hans atleter kan træne sig igennem "nedgangsperioder" har intet at gøre med at overtræning ikke findes, eller at de bare "træner sig igennem perioden". Forklaringen skal helt sikkert findes et andet sted. Forklaringen kunne eksempelvis være, at hans atleter er bygget op til så stor work capacity, at når de rammer noget der ligner overreaching (hvilket typisk er karakteriseret ved en nedgang i styrke), så er deres fitness så veludviklet, at et negativt udsving på fatigue kurven, hurtigt genoprettes som et resultat af deres nedsatte styrkeniveau. Hvis en nybegynder eller intermediær løfter forsøgte at træne sig igennem et overreaching stadie, så ville han med sikkerhed bare grave hullet større, og blive egentlig overtrænet. Man må ikke glemme, at John Broz er praktiker, og har stor erfaring i at træne atleter på et praktisk plan. Men meget af det han siger på et teoretisk plan, giver ikke meget mening. Det er ihvertilfælde en lodret løgn at påstå at overtræning ikke eksisterer, og at man altid bare kan træne sig igennem en træthedsfase. Periodisering er vejen frem, hvis man ikke har en træner som kan aflæse alle relevante signaler fra hans atleter.

Thomas Jagd skrev:

Enten bliver du, over en lang periode, vant til det stadie og træningen, eller også stopper du træningen på et tidspunkt grundet din miserable tilstand, f.eks. ved at få en skade.

Det er noget John Broz bullcrap. John Broz ved rigtigt mange ting, men der er simpelthen forkert når han påstår overtræning ikke findes, og at man bare kan træne igennem overtræning, eller "the dark times" som han kalder det. Grunden til at hans atleter kan træne sig igennem "nedgangsperioder" har intet at gøre med at overtræning ikke findes, eller at de bare "træner sig igennem perioden". Forklaringen skal helt sikkert findes et andet sted. Forklaringen kunne eksempelvis være, at hans atleter er bygget op til så stor work capacity, at når de rammer noget der ligner overreaching (hvilket typisk er karakteriseret ved en nedgang i styrke), så er deres fitness så veludviklet, at et negativt udsving på fatigue kurven, hurtigt genoprettes som et resultat af deres nedsatte styrkeniveau. Hvis en nybegynder eller intermediær løfter forsøgte at træne sig igennem et overreaching stadie, så ville han med sikkerhed bare grave hullet større, og blive egentlig overtrænet. Man må ikke glemme, at John Broz er praktiker, og har stor erfaring i at træne atleter på et praktisk plan. Men meget af det han siger på et teoretisk plan, giver ikke meget mening. Det er ihvertilfælde en lodret løgn at påstå at overtræning ikke eksisterer, og at man altid bare kan træne sig igennem en træthedsfase. Periodisering er vejen frem, hvis man ikke har en træner som kan aflæse alle relevante signaler fra hans atleter.

Hvorfor kæder du absolut altid, alting inden for dette emne sammen med John Broz. Det er jo ikke ligefrem noget han har opfundet

Derudover syntes jeg også at du enten klantre mig for at sige noget, som jeg ikke siger, eller også misforstår du mit indlæg. Hvis vi siger at en person over en periode træner hårdere end han kan restituerer sig fra, så vil han enten vænne sig til dette, blive mere træt og øm, eller skære ned for træningen. Det er jo også det jeg skriver, og det er vi vel enige om?

At du så, tilsynelande ikke tror på at man vænner sig til en given "træningsform" er jo en anden sag.

Du tager desuden udgangspunkt i hans atleter, hvilket virker lidt omsonst, da de er verdensklasse atleter krudtet langt op over begge ører - dem finder man ikke mange af her på siden. Sætter vi Benny fra Vejby Motionscenter til at Squatte 5 gange om ugen, så vil han nok blive øm, træt og trist det første stykke tid, men han VIL vænne sig til at et på et tidspunkt.

Hvorfor kæder du absolut altid, alting inden for dette emne sammen med John Broz. Det er jo ikke ligefrem noget han har opfundet

Hans idé om "the dark times" er i aller højeste grad noget han selv har opfundet. Det er ikke noget der fremgår af de gamle bulgarske principper. Nu ved jeg godt det er meget sparsomt hvad der har været skrevet omkring de bulgarske principper, men i alt det jeg har læst har jeg aldrig hørt om "the dark times", og det virker immervæk meget centralt i John Broz's fortolkning af det han har lært af Antonio Krastev. Grunden til at jeg kædede det sammen med John Broz, var at din udtalelse minder utroligt meget om noget John Broz kunne have sagt, så går meget stærk udfra at det er der du har det fra.

Derudover syntes jeg også at du enten klantre mig for at sige noget, som jeg ikke siger, eller også misforstår du mit indlæg

Det skal jeg ikke kunne udelukke er en mulighed

Hvis vi siger at en person over en periode træner hårdere end han kan restituerer sig fra, så vil han enten vænne sig til dette, blive mere træt og øm, eller skære ned for træningen. Det er jo også det jeg skriver, og det er vi vel enige om?

Som du skriver det her, så jo. Hvis personens restitution ikke kan følge med, og han registrerer fysiologiske forandringer som ikke bliver bedre, men derimod værre henover ugerne, så er han med al sansynlighed på vej imod overtræning, og bør skære ned for træningen. Hvis du er enig i det, så er vi enige

At du så, tilsynelande ikke tror på at man vænner sig til en given "træningsform" er jo en anden sag.

Det gør man, hvis træthedsakkumuleringen er mindre end ens gain i fitness. Det er jo fitness/fatique modellen i en nøddeskal. Hvis man overreacher meget minimalt, så kan det "overrides" af ens work capacity eller fitness niveau. Hvis man derimod træner med en noget større workload en man er konditioneret til, så kan træthedsakkumulationen være så stor, at man IKKE kan træne sig ud af det, og bare " vende sig til en given træningsform". Det er her vigtigheden af en coach kommer ind i billedet. Dem som har John Broz eller en hvilken som helst anden kompetent coach ved sin side behøver ikke tænke på om han/hun laver for meget eller for lidt. Det tager træneren sig af. Men for den almindelige motionist nede i centret, så kan det være svært at vide om man bare er en lille smule overreached, og om det vil forsvinde når form kurven stiger, eller om man er ved at grave en massivt hul ned til et reguært overtræningsstadie. Så man bør altid reagere på disse signaler, og skære ned for intensitet og volumen indtil man er nogenlunde frisk igen.

Sætter vi Benny fra Vejby Motionscenter til at Squatte 5 gange om ugen, så vil han nok blive øm, træt og trist det første stykke tid, men han VIL vænne sig til at et på et tidspunkt.

NEJ, ikke hvad han ikke forinden har bygget op til først at squatte 2 gange i ugen, så 3 gange i ugen, så 4 gange i ugen osv. Det er netop det som er min pointe. Hvis man bygger op til noget som er realistisk, så øger man ikke kun sin styrke, men også ens work capacity og fitness niveau, og kan derfor bedre håndtere eventuel overreaching. Det kan man bare ikke hvis man går i gang med at squatte 5 gange i ugen, uden forudgående at have bygget op til det.

Thomas Jagd skrev:Det gør man, hvis træthedsakkumuleringen er mindre end ens gain i fitness. Det er jo fitness/fatique modellen i en nøddeskal. Hvis man overreacher meget minimalt, så kan det "overrides" af ens work capacity eller fitness niveau. Hvis man derimod træner med en noget større workload en man er konditioneret til, så kan træthedsakkumulationen være så stor, at man IKKE kan træne sig ud af det, og bare " vende sig til en given træningsform". Det er her vigtigheden af en coach kommer ind i billedet. Dem som har John Broz eller en hvilken som helst anden kompetent coach ved sin side behøver ikke tænke på om han/hun laver for meget eller for lidt. Det tager træneren sig af. Men for den almindelige motionist nede i centret, så kan det være svært at vide om man bare er en lille smule overreached, og om det vil forsvinde når form kurven stiger, eller om man er ved at grave en massivt hul ned til et reguært overtræningsstadie. Så man bør altid reagere på disse signaler, og skære ned for intensitet og volumen indtil man er nogenlunde frisk igen.

Stykket jeg har markeret fed er noget vi er enige om. Det skal selvfølgelig være realistisk og ske gradvist. Desuden kan jeg også forstå på dig, at vi så er enige om at man kan vænne sig til det, men at det ikke nødvendigvis er den nødvendige udfald af at man i en periode træner hårdere end man kan restituere sig fra

Stykket markeret med understregning er jeg lidt mere tvivlsom overfor. Alle har gode og dårlige perioder, ikke kun bestemt af om hvorvidt deres træning tager for hårdt på dem, men mange andre faktorer også unden for centret også. Derudover kan, som du tidligere var inde på, ens work capacity håndtere det ekstra stress såfremt det ikke er FOR meget. Oplever man et fald i præstationsniveau, så se situationen an og giv den en ekstra skalle og se om man ikke kan lave nogle PRs, til trods for trætheden - spis en masse, sov en masse og motiver dig selv. Går den ikke? Deload og så har du så lært noget om hvor din grænse går pt.

Mht. til Benny, så var 5 gange faktisk ment som en "let forøgning", men det er nok mig der har et omsonst forhold det der med Squat/frekvens. Men hvis Benny nu har en 1RM på 100 kg., og er vant til at Squatte 3 gange om ugen, som vi må gå ud fra at de fleste begyndere gør, så vil det altså ikke tage særlig lang tid for ham at gå fra 3 til 5 gange. Det er klart at det ville være smart at bygge op til 4 først og så 5, men forskellen er alt andet lige ikke så stor. At Squatte kan jo også være mange ting, lettere Squatvarianter som er mindre taksonomerede, lavere procenter af 1RM osv.

Tror jeg har fået svar, tak.