Jeg ved selvfølgelig godt at du er ironisk, men jeg synes alligevel din udtagelse fortjener lidt seriøs respons. Det er jo egentlig et godt spørgsmål, hvem der har ansvaret for at nogle mennesker bliver fede eller overvægtige. Har man et aktørperspektiv, vil man mene at den enkelte selv er herrer over hvad han/hun putter i munden og derfor ligger ansvaret hos den enkelte. Dette syn flugter godt med liberalismen, der jo som bekendt mener at individet er stærkt og kan tage ansvar på sige selv. Overfor dette findes et strukturperspektiv, der fokusere på at der er nogle strukturer, ydre forhold, der skaber fedmen. Dette forklarer også hvorfor der er langt flere fede og overvægtige i dag end for f.eks. 40 år siden. Når det er en generelt tendens, går det altså udover hvad den enkelte er herrer over. Ved dette syn giver det mening at placerer et medansvar hos fødevareindustrien, fastfoodproducenterne, politikerne osv.
Det er ikke for at sige, at det ene syn er mere rigtigt end det andet, og det kan sagtens være en kombination. Det var mere for at sige, at svaret ikke ligger lige for, og at overvægt er et mere komplekst problem/fænomen, end du giver udtryk for.