Nu skal det siges at jeg har haft diabetes fra barnsben, og derfor har været meget hysterisk med mit blodsukker. Da jeg begyndte med cardio flere gange ugentligt, sænkede jeg mit insulinforbrug med omkring 20 %.
Jeg har smidt ca 8 kg hvoraf bestemt størstedelen har været fedt.
Jeg har så efterhånden også ændret i kostvanerne, da jeg gerne vil yderligere ned i fedt%. Det betyder at min indtagelse af kulhydrater er sænket i omegnen 25-30 % af mit normale. Som igen har betydet en reduktion i mit insulinforbrug.
Det har været tydeligt for mig at gennem mit cutte forløb, at det store fald i mit insulinindtag har hevet godt på fedtdepoterne.
Men de seneste par uger har jeg under cardiotræningen bemærket, at min sved stinker af acetone!
Heldigvis havde jeg tid ved lægen i fredags og fik her konstateret, at mit langtidsblodsukker(HbA1c) var skræmmende godt reguleret. Min HbA1c var målt til 5,3 som må siges at være tilsvarende en uden diabetes.
Blodprøver og urinprøver viste at alt var perfekt, og at jeg bestemt ikke havde ketoner. Jeg har ligeledes brugt ketosticks og der er stadig intet der indikerer ketoner. Min endokrinolog kunne ikke give nogen forklaring på hvor den eventuelle svedlugt af acetone kom fra.
Så er der nogen der har en ide om hvad det kan skyldes, eller har oplevet noget tilsvarende?







