Dagens aftentræning blev lidt anderledes end planlagt. Min mor fik mig overtalt til at prøve en Step2 time i det fitnesscenter, hun går i i Esbjerg. Det var okay at prøve noget andet, og jeg var heller ikke helt så dårlig, som først frygtet, men det giver altså bare ikke det samme som at sidde på cyklen el. lign. Jeg er nok lidt gammeldags i mine træningsmetoder

Aftentræningen blev altså: 30 min løb på 10km i timen. Det var faktisk rigtig godt løbet af mig, da det føltes ganske moderat

60 min Step2 + derefter 20 min hård skuldertræning. Jeg elsker at træne skulder, og jeg vil så gerne have rigtig flotte skuldre, men hold fat hvor er mine skuldre bare slappe - der er altså ikke så meget vægt på. De fleste øvelser kører jeg med 3x15 reps. Så tuder jeg næsten også til sidst.
Mit indlæg i F.Bahnes blog Jeg er glad for, at det er blevet positivt modtaget. Det kan muligvis være fordi, det (efter min mening) fremgår, at det er "hårde ord", men "kærligt ment".
Jeg havde egentlig lidt regnet med, at jeg nok ville få et par hug for den, da jeg jo bl.a. skriver, at der sgu meget sjældent er en undskyldning for ikke at komme til træning. Det har jeg altid selv skulle kæmpe mod - ikke at jeg ikke ville, men at man generelt møder mange mennesker på sin vej, der fortæller en, at man da måske liiige burde slappe lidt af, om det ikke er ved at være lidt sygeligt osv. Jeg mener bare, at hvis man skal kalde sig eliteudøver, så skal man mindst gøre indsatsen for at tilhøre eliten (om end man så rent faktisk sportsligt repræsenterer den eller ej).
Jeg kan godt lide Legends signatur, da det jo egentlig langt hen ad vejen er så simpelt som
just. fucking. train. Selv bruger jeg nogle gange følgende sætning (i mine egne tanker) under hårde træninger, hvor jeg svømmer mod nogle af de andre:
I train to bring you painDet er jo ikke meningen at det skal være nemt, og jeg vil til hver en tid helst have sandheden at vide. Om den så er hård og kontant, det er fint. Det hænder, at jeg bliver pissesur i 10 min, men så begynder regenerationen så for mit vedkommende. Jeg ved ikke om det er en meget masochistisk tankegang, men jeg tror på, at når man er blevet trampet helt ned, så kan man bygge sig stærkere. Ofte kan jeg godt lide det, når det sker. Jeg ved med sikkerhed, at jeg kommer igennem det, og at jeg vil stå stærkere "genopbygget". Jeg glæder mig altid til det.
Nu er jeg træt. Godnat
