Overload: Jeg vidste ikke, at I havde tænkt jer at oprette en Mr. Olympia tråd.

Som du selv skriver, så vinder Phil temmelig sikkert. Selv hvis han kommer ind en lille smule off, så er han trods alt så meget bedre end alle andre, at han med al sandsynlig vil få titlen. Hans totale dominans har desværre gjort konkurrencen en lille smule uinteressant. Jeg synes også, at man på de sociale medier kan fornemme, at der ikke er det samme hype om konkurrencen i år. Det er simpelthen for forudsigeligt. Selv da Yates, Coleman og Cutler var forsvarende mestre, var konkurrencen alligevel så tæt, at man fornemmede at alt kunne ske. Den følelse mangler i år - desværre.
Når så det er sagt, er der stadig en masse at glæde sig til. I svaret ovenfor blev der postede et billede af Sergio Oliva jr. For de af os der finder bodybuilding fra 1960'erne og 1970'erne fascinerende, er det spændende at se, hvordan mytens søn, Sergio Oliva jr., vil klare sig. Kan han leve op til arven og forventninger? Der er dog ingen tvivl om, at sønnen desværre ikke er velsignet med farens fantastiske linjer, selvom han kan fremvise en yderst hæderlig fysik. Billedet nedenfor illustrerer dog forskellen mellem far og søn tydeligt. Jeg ved dog ikke hvor gammelt billedet er, og junior vandt desuden New York Pro i år, så han har uden tvivl en ganske god fysik.

- Victory pose.jpg (9.52 KiB) Vist 2860 gange
En der også bliver spændende at følge er Cedric McMillan. Han vandt Arnold Classic med en fantastik fysik, ingen kan posere som ham, og så er hans fysik så utrolig " pleasing on the eye". Hvis han rammer formen i år og kommer ind bare en lille smule mere tør end til Arnold Classic, kan han realistisk set få en top 3 placering.
Hvis man i øvrigt ikke kender historie om Cedric og hans træning i Irak, kommer her lidt info. Cedric var udstationeret i Irak i 2004, og havde ikke mulighed for at komme i et træningscenter. Da han under alle omstændigheder ville træne, lavede han sit eget udstyr. Billederne af det ligger på hans facebook, her kommer et par stykker af dem. DEDIKATION.
What was your excuse again
